torsdag den 28. oktober 2010

Klogere, stærkere

Jeg er i fuld gang med genoptræningen. Kæresten har lavet et lille kondirum ovre i en af bygningerne på gården. Ja altså, kondirum er måske så meget sagt. Det er et rum med en kondicykel. Og så tager jeg mit vippebræt med derover. Det gør godt at få pulsen op igen. Jeg kan mærke, at jeg savner det. Jeg ved godt, at jeg ikke skal fokusere på manglende løbeture, men jeg savner dem virkelig. Det er vel OK at savne! Jeg er grøn af misundelse, når jeg møder en løber på min vej. Jeg har lyst til at prøve, men ved godt at det ville være dumt lige nu. Så jeg lader være. Men jeg glæder mig til den dag, snart, hvor jeg kan tage en tur igen. Bare en lille en. Til at starte med.
Styrketræning og balancetræning bliver en del af min træning fremover. Jeg har måtte konstatere, at alderen har løbet sig op på siden af mig og at min krop ikke er stærk nok. Min balance er elendig. Det er ikke nok at løbe og få pulsen op. Ikke noget at blive høj ved lyden af løbesko, som rammer asfalt eller skovbund. Ikke nok at få det så meget bedre bagefter! Jeg bliver nødt til at styrketræne også. Eftersom jeg ikke er til fitnesscentre, så gør jeg det selv. Jeg implementerer andre elementer som del af min løbetræning, bl.a. er dansen jo kommet ind. Den gør godt. Gør mig glad og giver god bevægelse i hele kroppen. Så er der vippebrættet, som styrker koordination og balance og gør stærkere. Og mavebøjninger? JA da!
Kondicyklen er vist kommet for at blive. Den er god at have lige dér vinteren igennen. Og så vil jeg bare lukke øjnene og drømme lidt om den dag, hvor jeg snører løbeskoene og sætter i gang igen. Lidt stærkere. Lidt klogere.

6 kommentarer:

  1. God morgen, Lene, jeg misunner deg ditt pågangsmot! Jeg har flere apparater hjemme, men kommer liksom aldri igang...
    Du får nok løpeskoene på deg om ikke lenge når du er så flink!!
    Ha en flott dag og klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Sier som Tove: jeg misunner deg ditt pågangsmot og evne til å gjøre det beste ut av situasjonen. Og med din målrettethet, a, så er jeg sikker på at du om ikke lenge flyr over markene igjen, med vinger på føttene!

    Min alltid dårlige samvittighet dreier seg om min manglende treningslyst, les: totalt fraværende! Jeg trener aldri nå for tiden, rett nok går og står jeg hele dagen på jobb, løper nesten mellom timene, men det regnes jo ikke... Jeg liker veldig godt å gå, men de to siste årene har det vært lite planmessige trimturer.

    Så, målet mitt er å komme i gang - snart...!!!

    Ha en fin dag, Lene.

    SvarSlet
  3. Janna, jeg prøver virkelig at få det bedste ud af situationen! Jeg savner mine løbeture forfærdeligt meget. De er en del af mig og den, jeg er! Jeg fungerer simpelthen bedst med den motionsform og jeg får det bedre i hele systemet. Ikke mindst mentalt! Mere overskud, større glæde. Men ... nu er jeg altså skadet og selvfølgelig vil jeg tilbage. Det kræver genoptræning og styrketræning - so be it! :)

    Og i øvrigt tak for opmuntringerne, alle 3. Det er skønt med et heppekor! ;)

    SvarSlet
  4. Hej Megan,
    Savnede helt dit indlæg her til morgen, men kan så glæde mig over det nu.

    Jeg tror, rigtig mange løbere træner alt for ensidigt. Det er ikke godt for kroppen.

    Selvom det er hårdt at mangle løbeturene ligenu, så kan du også se på din situation som en gave. Du lærer din krop bedre at kende og kommer til at passe bedre på den.

    Coreøvelser er også rigtig gode. Der træner du din indvendige "kerne" i mave og ryg. Ved ikke om du kender øvelsen. Kaldes ofte "planken", den ser ud af ingenting, men tag ikke fejl. Der er instruktioner på youtube

    Squatøvelser og balleøvelser er også rigtig gode og kan sagtens laves hjemme i dit kondirum- (lidt misundelig på det....)

    Du kan også træne dine armmuskler, det er vigtigt med armene når du er løber, for dem bruger du til at trække med og aflaster dermed benene. Det går ud på at stille sig op med let spredte ben. Så tager du vægte i hver hånd. Fra 2,5 kg - 5 kg. Hvis du ikke har vægte kan du fylde sand i flasker. Med vægtene i hænderne laver du bevægelser med armene som når du løber, overdriv gerne lidt. Tag 50 stk hver dag - slut med mormor arme :)

    Forsat god træning

    Knus Karina

    SvarSlet
  5. Tillykke med din beslutning både hvad angår job og alternative motionsformer. Du er sej, Megan :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.