torsdag den 14. oktober 2010

Vågen i drømmeland

Hvorfor skriver du ikke noget, spørger Oktober, mens jeg sidder og stirrer ud i luften. Du sidder bare og hænger. Helt væk i dine egne tanker. Drik din kaffe, spis din mad og skriv, så ordene sprøjter. Ligesom du plejer. Hun smiler og kigger undersøgende på mig. Er du stadig i drømmeland?
Og det tror jeg faktisk, jeg er. Jeg har gået tur med hundene og er blevet blæst igennem. Jo, for vinden er kommet tilbage, tiltaget i styrke. Frosten har sagt farvel for denne gang, men råbte et højt "på gensyn" inden den forsvandt. Hr. Frost, som både er detektiv og vejrfænomen, gik ud af marken i gårsdagens tågedis, men kommer helt sikket igen. Og mig? Ja, jeg vågnede ikke rigtig på turen. Gik bare. Traskede ud af marken og mærkede den kolde vind slå mig i ansigtet. Det lyder måske lidt voldsomt, men noget kærtegn var det i hvert fald ikke! Måske prøvede den bare at få mig vågen, vinden. Vågn op, du der!
Men drømmene hænger ved som de edderkoppespind, der ligger over markerne i øjeblikket. De klistrer og vil ikke give slip. Jeg har været på besøg hos min gode ven Eirin, som nu befinder sig en del sydligere end jeg. Dér mistede jeg min taske, men fik en anden til gengæld. Den tilhørte en pige, som havde været til fest i København. Ja, hun havde mest befundet sig på Frederiksberg, sagde hun, da jeg ringtede til hende, for hendes papirer og telefonnummer var jo i tasken. Dér havde jeg ikke været, men hendes taske, den havde jeg! Senere dukkede min egen taske dog op. Min telefon ringende og pludselig havde jeg en IPhone. Det forstod jeg slet ikke, for sådan en har jeg hverken købt eller ønsket mig. Men det var den, der ringede, og det var til mig! Tilbage i Spanien var jeg et sted på byvandring og her stødte jeg ind i Sharon, min kollega fra Glasgow, Skotland. Hende har jeg ikke set siden dengang i 90'erne, men nu dukkede hun altså op i Spanien ... jeg mener, i min drøm. Hun lignede sig selv og sagde, at det gjorde jeg også. Vi så ikke spor ældre ud end dengang i begyndelsen af 90'erne. Dream on! Hun talte noget om et job og noget, hun gerne vil have mig til at lave. Jeg laver ikke den slags mere, sagde jeg afvisende. Jeg er forfatter nu!
Lige nu er drømmene mere virkelige end virkeligheden. Selvom Oktober påstår, at jeg er tilbage i den helt almindelige hverdagsverden. Det er torsdag og jeg skal på arbejde. Når jeg kommer hjem, har jeg lang weekend! Det er da bare med at komme afsted og få ordnet det, du skal, smiler Oktober. I morgen går turen til Sverige med kæresten. Lørdag aften skal tilbringes på noget, som engang i mellem er galleri, men på lørdag er det stue med buldrene kamin, god mad og rødvin. Hos Sidse naturligvis. Gode planer og en lille bitte efterårsferie. Ja, fire dage, når man tæller fredag og mandag med og det gør jeg! Glæder mig.
Jeg skal prøve at løsrive mig fra drømmene, kære Oktober. Kommer nu ... jeg skal bare lige.

10 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,
    Åhh sidste arbejdsdag inden en lille ferie. Håber arbejdsdagen må flyve afsted!
    Sikke en drøm :) Er der noget med at man i virkeligheden selv er de personer, som er i drømmen?
    Hmm jeg ved det ikke helt, jeg tror en drøm fortæller det, man selv kan mærke den vil fortælle.
    God torsdag
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Sikke et drømmeland, du har besøgt. Det bliver godt med en lille efterårsferie - kun i dag tilbage :)

    God torsdag.

    SvarSlet
  3. Det er underligt som nattens oplevelser sætter sit præg på hele dagen.
    Sikke mange dejligheder, du skal opleve i din lille mini ferie :-)

    SvarSlet
  4. Sjovt som drømmene tager os med sig :-)
    Og sikke nogle dejlige oplevelser du har i vente i din forlængede weekend.
    God torsdag til dig, varme klem :-)

    SvarSlet
  5. Så herlig det høres ut med en forlenget weekend, tenker drømmer blir virkelighet eller vise versa:D
    Nyt dagen mot helg og klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. God morgen, Lene!
    Jeg håper også at arbeidsdagen flyr av sted, så du kan nyte den lange week-enden i fulle drag.

    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  7. Åååh, jamen der er jo masser af ord i dig og i dag...de står jo lige her?! ;o)

    SvarSlet
  8. Det som er så fint med drømmer, er at de er gratis, og veldig virkelige!!!!!
    God tur til Sverige. Selv venter jeg på "overraskelsen!"

    SvarSlet
  9. Drømmende har man da lov at have, og dine lyder bestemt gode Lene.
    Det lyder til at blive alletiders med den miniferie i Sverige, og hvad faen vi lever jo kun een gang, så køb du dig bare fattig i gode Svenske ting.
    God ferie.

    SvarSlet
  10. Herlig med drømmer! Herlig med oktober! Herlig med langhelg! Kos deg masse, Megan! - og det er alltid så motiverende med dine innspill på bloggen min! Jeg driver med noe mektig spennende for tiden, ja! ;-) Varm høstklem til deg!! God tur!!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.