fredag den 29. oktober 2010

Her kommer Pippi ...

Det har jeg aldrig prøvet før, så det tror jeg godt, jeg kan klare! Citat Pippi Langstrømpe, den elskede hovedperson i kære Astrid Lindgrens bøger om den lille pige Pippi, som er bomstærk, fordi hun tror, hun er det. Der er skrevet bøger om at finde "sin indre Pippi" og der holdes kurser om det. Jeg har hverken læst bøgerne eller været på kursus, men jeg forstår så udmærket metaforen. Og det kan nogle gange hjælpe at tænke på, at man skal finde sin indre Pippi frem i situationer, hvor det måske ikke synes så nemt endda.
Jeg tænker stadig meget over min store beslutning. Inderst inde ved jeg, at det er den helt rigtige beslutning, men når jeg begynder at tænke på alt "det praktiske", så får jeg lidt ondt i maven. Egoet har travlt med at overbevise mig om, at det er en dårlig ide. Det er usikkert. Du ved, hvad du har, men ikke hvad du får! Sandheden er, at mit hjerte er ligeglad. Mit hjerte tror på, at der er noget andet, noget bedre og noget, som er meget mere mig derude! Mit hjerte tror på min drøm og drømmen er mit hjerte. Jeg kan lave en lang liste over alle de usikkerheder, der er ved min beslutning, men når jeg kigger på listen, så ryster jeg bare på hovedet. Og? Skulle det være grund nok til ikke at gøre det?
I disse dage kastes jeg frem og tilbage af bølger på et oprørt hav. Nogle gange finder jeg en båd at sejle i. Så føler jeg mig tryg og sikker. Jeg kan mærke, at jeg følger mit hjerte og at jeg tør. Og at det gør godt at turde! At turde selvom man er bange. Det er vel mod!? Man skal ikke lade være, fordi man får et sug i maven. Ikke lade være, fordi egoet vækker en midt om natten og taler "fornuft". Jeg bliver trist af for meget fornuft. For hvad er fornuft egentlig, når det kommer til stykket? Hvis jeg spørger mit hjertet, så er fornuft at gøre det, som gør glad. At prøve at finde krukken med guld for enden af regnbuen. At tage en chance og som Kate Bush så smukt og rigtig synger, tænke: I just know that something good is gonna happen! Ja, man jo også synge med. Eller danse.
Jeg har mange tankekvaler, men jeg prøver at acceptere det. Tak for den tanke. Den var interessant. Men nej tak. Næste. Jeg forsøger at lade dem komme, acceptere at de er der, og så lader jeg dem gå. Jeg kan mærke, at jeg ikke skal forsøge at kæmpe mod dem, tankerne. De er stærke. Gjort stærke af vane og normer. Hvis jeg kæmper, bruger jeg negativ energi og bliver svag i min tro. Nej! Ikke kæmpe. Acceptere, gennemleve og lade gå. Sådan noget lignende.

Jeg finder min indre Pippi frem. Simpelthen. Og jeg håber, at du vil lade din kære Pippi komme op til overfladen også. Hør, hvordan hun hvisker dig i øret. Hun kan både små og store ting. Man behøver ikke sige sit job op uden sikkerhedsnet, mens nyhederne brøler løs om stigende arbejdsløshed og finanskrise. Det kan også være "mindre" ting, som har stor betydning for lige netop dig i dag. God fredag. May the joy be with you! :)

11 kommentarer:

  1. Dejlige ord Lene, min blogger Pippi, der er det ved os mennesker og vores faste og trygge vaner, at tingene gerne må komme og komme snart, hellere i dag end i morgen, "jeg beder om tålmodighed, og jeg vil have den nu"!!!
    Men universet har sin egen rytme, og vil du speede den op, går du imod universet og frembringer kun negativt, og blokerer dermed muligheden for at tiltrække det rigtige, giv dig tid Lene, selvom det kan være svært, grundet alt det praktiske der presser på, du er på rette vej.
    Rigtig god weekend og varme klem herfra Odense.

    SvarSlet
  2. Åh, dét Pippi citat havde jeg glemt ! Tak for at huske mig på det :-)
    At kæmpe imod..Det har jeg vist en tendens til- for at sige det mildt... Men hvor har du ret, der bruges alt for meget energi på det !
    Og suppe er godt !!

    SvarSlet
  3. Ja, det er fornuft at gøre det, som gør glad.

    Men, desværre er det ikke altid det, man kommer til at gøre fordi, der er noget man "skal" i stedet.

    Tak fordi du husker mig på Pippis ord:Det har jeg aldrig prøvet før, så det tror jeg godt, jeg kan klare!

    God fredag

    SvarSlet
  4. Pippi er en klog tøs, så hun er værd at lytte til... ;-)

    Jeg kan huske engang, hvor både jeg og min rare mand var tjenestemandsansat. Altså fast job, fast pension og alt det dér. Vi sprang begge fra (jeg endda to gange) - og har ALDRIG fortrudt det. For det kan godt være, at det havde været mere sikkert, men sikkerhed er ikke altid lykken.... ;-)

    SvarSlet
  5. Super fantastisk: at lade de gamle begrænsninger komme op til overfladen og smutte ud i den blå luft for at blive der for evigt og lade det nye få indpas.
    Hav en fantastisk fredag og varme klem

    SvarSlet
  6. Det er noe som heter, at man skal ikke angre på noe man har gjort, men på det man IKKE har gjort!!!
    Jeg har før sagt opp mitt jobb, uten å ha jobb å gå til, men det ordnet seg.
    Jeg har også fått beskjed om permittering idet jeg kjøpte et hus.....og 14 dager etter var jeg i en ny jobb.
    Man klarer det hvis man virkelig vil, og lærer masse nytt!!!!
    Ha en super weekend, Lene. Knus

    SvarSlet
  7. Et inspirerende innlegg :)
    Vi vet ofte inni oss hva som er rett, men er ikke vant med å lytte til det, og går dermed i gang med å diskutere med oss selv.
    Jeg skal tenke på Pippi neste gang!

    Ha en fin dag, og en god helg :)

    SvarSlet
  8. Jeg holder meget af Astrid Lindgren og af Pippi :-) Det minder mig om H.C. Andersen, der også havde evnen til at få både børn og voksne i tale. Pøj pøj med det hele, Lene - det er så spændende!
    Klem og god fredag til dig ...

    SvarSlet
  9. Er nok viktig å finne sin indre Pippi (og styrke) ja. Jeg prøver å leve etter at man skal bare angre på den man IKKE gjorde :-)

    God helg og klem fra Siv

    SvarSlet
  10. Kæmpe imod-give slip; ånd ind-ånd ud; Alt er denne bevægelse...der er intet andet at gøre end at give plads...og give slip... både til fornuften og hjertet. Intet valg med hjertet kan være forkert ;o)

    SvarSlet
  11. Herlig innlegg Lene :)
    Pippi er en klok liten frøken med mange gode utsagn :)
    Så du har sagt opp jobben din? Tøft gjort!!
    Gratulerer med å ha tatt det steget :).
    Det kommer til å ordne seg!

    God helg!
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.