tirsdag den 19. oktober 2010

For lidt skovsø

Morgenen er mørk og regnen trommer mod ruden. Jeg føler jeg er stået op midt om natten. Synes ikke jeg har sovet altfor godt - til gengæld har jeg sovet for lidt. Jeg faldt i med begge ben, fik mig en ordentlig skraber på sofaen i går aftes til en film, der var en anelse kedelig. Eller også var det bare mig! Men den slags hævner sig ofte.
Ikke desto mindre er dagen ny! Oktober skænker kaffe til os og ser opmuntrende på mig. Det er bare med at se det hele lidt fra oven. Jeg smiler lidt. Ja, den er god med dig! Der er jo ikke noget at se. Det er bælgragende mørkt. Og hvad er der i øvrigt med de nætter, Oktober? Hvorfor er tankerne anderledes og tungere, når man ligger dér i mørket og ikke kan sove?
Oktober trækker på skuldrene. Sådan er det vist! Hun ser eftertænksom ud. Måske er der to forskellige slags tanker. Dem, man tænker i dagslys og dem, man bliver jagtet af om natten. Noget med aktiv og passiv måske? Hun klapper mig kærligt på hånden. Husk nu det, du har lært, min ven. Det dér med at acceptere mørket som en helt naturlig del af livet. Det sure med det søde og så fremdeles.
Jeg smiler ved tanken om noget, en veninde sagde til mig forleden dag: Jeg har for meget rutschebane og for lidt skovsø i øjeblikket! Den gik direkte ind. Sådan har jeg også. For meget rutschebane og for lidt skovsø!
Jeg lukker øjnene og drømmer mig ud i skoven. Det er en sommermorgen, himlen er blå og fuglene synger i vilden sky. Glade, kåde og forventningsfulde. Jeg går på den bløde skovbund mellem træerne og pludselig er den der foran mig: En stor og stille skovsø. Jeg sætter mig på kanten og lader mig opsluge af omgivelserne. Skovsøen er blank og træerne spejler sig stolte i den. Jeg kigger ned og ser mit eget spejlbillede. Jeg ser glad ud. Fredfyldt. Der er kun mig, træerne, fuglene og den mægtige sø. Himlen.
Min morgentid er gået og dagen venter. Den vil mig det godt! Det er jeg sikker på. Jeg tager skovsøen med mig . Den giver en naturlig balance til rutschebanen.
Og ved du hvad, nikker Oktober og smiler varmt til mig. Du har lov til at stige af den rutschebane for en stund! Skovsøen vil altid være dér for dig. Altid.

5 kommentarer:

  1. Det var et rigtig godt råd, at vi i dag bærer vores skovsø med os :-)

    SvarSlet
  2. sikke et fint indlæg her til morgen.

    Det med de mørke tanker ... de er jo ikke ligefrem dem man stiler efter, men det høre med til at være menneske. Tvivlen, sorgen, ensomheden. Tror årstiden gør dem mere synlige...

    Vores skovsø, som er dejlig at bade i hedder Blidsø. Den er rigtig god mod rutschebaner. :)

    Håber dit bækkenbund snart bliver stærkt og frisk igen.
    Når jeg har haft bøvl med mine knæ, har det sat et stort præg på mit humør. Man bliver bare ked af det, når kroppen knirker.

    God bedring med det og rigtig dejlig tirsdag

    Knus Karina

    SvarSlet
  3. Et skønt og brugbart billede, du har sendt ud til os.
    Jeg tager den også med mig, skovsøen.
    Fredfyldt.
    Jeg ønsker dig en fantastisk tirsdag.
    Klem.

    SvarSlet
  4. Jeg har noen ganger lurt på om tankene kommer fordi jeg ikke får sove, eller om jeg ikke får sove pga alle tankene... Jeg får tenke litt mer på det - i våken tilstand ja ;-)

    I dag har jeg fri, og har masse planer for hvordan jeg skal bruke dagen min. Her øser regnet ned, og jeg er glad for at det er mest innendørsaktiviteter jeg har planlagt :-)

    Ha en flott dag (jeg er sikker på at den vil deg vel) og klem fra Siv

    SvarSlet
  5. Vi har samme start på dagen Lene men jeg gikk ikke tur imorrest. Gubben har ferie, så han og Major sov lenge...jeg satt inne og hørte på oktober som ulte rundt huset....da er det ikke alltid godt å sette seg i bilen og kjøre på jobb..skal finne meg tanker og en deilig skog med sol og mild vind til imorgen tidlig....for her meldes det snø....og jeg med sommerførerkort..
    Ha en behagelig kveld, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.