lørdag den 9. oktober 2010

Aimee

For snart to år siden, en tidlig oktober eftermiddag, flyttede denne brune bamsebaby ind hos os. Jeg havde givet hende navnet Aimee, opkaldt efter en af mine favorit-sangerinder og sangskrivere Aimee Mann. Jeg valgte at få endnu en hund i huset af flere grunde. Den første var, at Keeva havde været meget syg hele den sommer. Det har jeg skrevet om i et tidligere indlæg. Jeg kunne mærke dybt i mig selv, at jeg tvivlede lidt på, at hun ville blive helt rask og selvfølgelig var jeg bange for at miste hende. Desuden havde jeg været så utrolig hunde-høne-moragtig og brugt så meget tid og bekymring på hende, at jeg trængte til en anden personlighed i huset. En som bare gik ind og var. En, som ikke var så følsom som Keeva, og som kunne sprede godt humør og ligesom sige: Pyt min ven, glem dine tunge tanker. Lad os gå en tur! Lad os lege og nyde livet. Da jeg skulle vælge Aimee blandt et par andre brune tæver i kuldet, spottede jeg hende straks. Ja, jeg var faktisk ikke helt første vælger, men jeg fandt mig hurtig en favorit. Jeg vidste bare, at det var hende! Hendes personlighed skinnede igennem, en meget selvstændig lille dame, som gerne gik en lille tur udenfor flokken og kiggede sig omkring. En lille dame, som gerne ville nusess og kæles med, men som ikke blev hængende altfor længe. Der var nemlig også andre ting i den store verden, hun gerne ville udforske og opleve. Og så var hun jo smuk! Simpelthen bedårende. En anden grund for at få endnu en hund, var, at jeg gerne ville have at Keeva skulle have selskab i det daglige. En anden hund at være sammen med - hele tiden. Josie er jo pendleren og hun er her jo kun engang i mellem. Jeg kunne mærke, at Keeva blev trist, når Josie tog afsted og så, hvor meget hun nød det, når Josie var her. Så jeg ville give Keeva en kammerat. En at dele dagligdagen med, en at lege i haven med, hygge herinde med. Hun fik Aimee! Vi fik Aimee og en dejlig oktober eftermiddag for snart to år siden flyttede hun så ind.

Aimee er helt, som jeg havde forestillet hende. En bamsepige med godt humør og glæde. Hun er robust på mange måder. Tingene preller ligesom lidt af på hende. Hun er god og kærlig, men slet ikke ligeså nærtagende og følsom som Keeva. Måske heller ikke helt så klog? Keeva forstår jo alt ned til det mindste snert af bekymring. Keeva kender mine følelser og reagerer straks på dem. Aimee bekymrer sig ikke! Hun er bare og det er en befrielse. Det havde jeg brug for. Og det havde Keeva også, for de to er simpelthen så gode sammen. De bedste venner som har stor glæde af hinanden. Og jeg har fået en hund, som kan gå løs på marken uden at jage vildet. En tøs, som elsker at opleve og bare gå og hygge sig. Som kigger op på mig og dutter mig i hånden som for at sige: Har vi det ikke dejligt?

Og det har vi Aimee! :)

10 kommentarer:

  1. Jeg er bare "helt solgt" - både over ord og billeder.
    Sikke øjne - lød det fra en anden labberfan.
    God week-end
    Klem

    SvarSlet
  2. Åh Lene, hun er helt vidunderlig. Det er en dejlig beskrivelse af begge dine hunde. Den er fyldt med kærlighed og respekt. Rigtig god lørdag til jer alle:-)

    SvarSlet
  3. Jeg får helt lyst til at få en hund :-)

    SvarSlet
  4. For en fin historie :-) Og så godt at akkurat dere to fant hverandre - det var nok meningen det :-D

    Ha en flott lørdag med dine to hunder og klem fra Siv

    SvarSlet
  5. Sådan nogle herlige fotos af den lille brune bamse. Jeg kan godt forstå, at hun vandt dit hjerte med det samme. Vi kender også det med en lidt depressiv tilstand, når en plejehund tager hjem til sin egen familie efter at have været her i måske flere uger. Så bliver Karla også trist og mangler selskabet. Men på matriklen skal der være enighed om endnu en hund, og vi har faktisk også lidt knap plads til endnu én, men ååhhh hvor ville jeg gerne have en til..:-)
    Knus og god lørdag
    Katrine

    SvarSlet
  6. *snufs*...jeg blir jo så lett rørt...du skriver så flott om Aimee....hun er jo en alldeles nydelig brun bamse...både som valp og som voksen. Jeg har også lyst på en hund til men Major har mye stress i seg, det vil smitte over på neste hund, så jeg må vente....
    Nyt dagen med hundene dine.....klemmer fra meg..
    (ja, vi har peis)

    SvarSlet
  7. Jeg kan godt forstå at du er stolt af Aimee, Lene, som du beskriver hende var det lige den hund du manglede til at supplere Keeva, og som med mennesker har jeg det med dyr, jeg elsker forskelligheden der er ikke noget bedre end forskellige personligheder, hvis du spørger mig, der skal være plads til mangfoldighed.
    Det er to dejlige hunde du præsenterer her, meeen mon ikke de også er godt præget af deres stolte og dejlige ejer.
    Klem herfra Odense.

    SvarSlet
  8. Årh hvor er hun da skøn!! der er ikke noget at sige til at du faldt for hende. Da vi kiggede på hund havde jeg løftet kenzo op og da han puffede til min arm og samtidig kiggede på min mand (bilder vi os ind) ja så blev det altså ham ;) Rigtig god lørdag til jer. Knus

    SvarSlet
  9. Fantastisk innlegg og nydelige bilder!!!
    Aimee ser og høres ut som en skikkelig god'jente!! På måten du beskriver henne høres hun litt ut som Gaia og Keeva minner om Kaja i personlighet :) Veldig bra at Keeva kom seg og at hun fortsatt lever i beste velgående :). Kanskje det hjalp å få en lillesøster? :)

    Klem

    SvarSlet
  10. Hvor er Amimee dog bare nuser :-) Den dejligste bamse...
    Så fik vi at vide, hvorfor hun blev døbt Aimee. Jeg har undret mig over, hvor du har navnene Josie, Keeva og Aimee fra :)

    Det var rørende at læse om, hvordan Amimme kom ind i jeres liv på et tidspunkt, hvor Keeva var meget syg.
    Jeg kan sagtens forstå, at du savnede et lille glad væsen med gå-på-mod til livet.

    Når jeg STÅR tur med Rufus, tænker jeg også i de baner. Måske vil han få sin anden ungdom igen, hvis han/vi fik en hvalp. På den anden side tror jeg ikke, han vil få et øjebliks ro med sådan en lille størrelse omkring sig.

    Det er så godt at læse, at Aimee kom med så megen glæde den dag for to år siden. Jeg tror også, at det er en rigtig god ting at have minimum to hunde, så de har glæde af hinanden i de timer, som de uværgeligt kommer til at være alene.

    Tak fordi, du fortalte og viste billeder, Lene :-)
    Mange klem til dig og pigerne :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.