tirsdag den 7. september 2010

Venskab

Ganske tidligt tirsdag morgen. Det er endnu dunkelt udenfor og jeg har tændt lys i huset. Gåturen med hundene føles som en tur mellem nat og daggry. Solen farver forsigtigt himlen i horisonten og træerne står som stolte silhouetter mod det morgenrøde. Fantastiske former og farver. Græsset er vådt af duggen og luften er kold. Det er ikke sommer mere! Morgen og aften mærker man efterårets kommen. Årstiderne skifter stille plads, selvom vi ligeså kækt kalder disse lune septemberdage for sensommer.
September nyder sin rolle. Jeg er jo bare mig selv, siger hun og rødmer ligesom morgenhimlen. Og hvem vil ikke gerne modtage roser for at være bare sig selv? Indtil videre har vi ikke set alle sider af September, men vi synes nu alligevel, at hun er en behagelig gæst efter August og hendes voldsomme og vedvarende affære med regnen. September danser omkring på kanten til efterår. Har gode samtaler med solen, som lytter og træder i karakter. Skyerne er livlige, kommer og går, men gør ikke noget særligt væsen af sig. Ikke endnu i hvert fald.
Vil du stadig kunne lide mig, hvis jeg er i dårligt humør i morgen, spørger September forsigtigt og nipper til sin kaffe. Vil du stadig synes, at jeg er charmerende? Hvad hvis jeg pludselig får en dårlig dag, kommer til at smile lidt for meget til regnen, som jo er hurtig til at fange en opmuntring? Hvad hvis jeg har morgenhår, vrisser af dig, er irritabel og kommer til at sige dumme ting? Ting, som jeg senere fortryder, men ikke desto mindre?
Den må jeg lige vende med mig selv. Jeg kan slet ikke forestille mig den gode September i dårligt humør. Hun har jo lagt så flot ud med lunt sensommervejr, blå himmel og gode dage, hvor vi kan trække sommeren lidt i langdrag. Sommeren, som jo egentlig ikke har været særlig lang i år. Nogen husker måske min gæst Maj og hendes eskapader?
Ved du hvad, September, siger jeg så. Jeg kan lide dig ligesom du er! Jeg accepterer dig og respekterer dig og dine valg. Guderne skal vide, at jeg selv kan have dårlige dage! Dage, hvor jeg er i dårligt humør uden særlig grund, hvor tårerne triller og jeg vrisser og skælder. Dage, hvor jeg er som en løve i et bur. Brøler og er utilfreds. Men jeg bliver god igen!
September smiler og slapper af. Ja, for jeg ved jo snart ikke, om jeg kan leve op til min flotte start, siger hun. Min måned består af 30 dage og som dagene går, nærmer vi os det sted, hvor Oktober gemmer sig. Dér hvor efteråret for alvor folder sig ud, hvor bladene på træerne bliver røde og gule, blomster og planter visner og ... Og jeg må indordne mig, tilføjer hun!
Må vi ikke alle i grunden indordne os? Tilpasse os årstiderne. Være fleksible og bøjelige? Der ligger en vis styrke i det fleksible. I at turde gøre indrømmelser og ikke altid holde stædigt på sit eget.
Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende, September, siger jeg. Hele dig! For ved du hvad? Jeg holder af dig uanset. Sådan er vores venskab og sådan bør et venskab være. Med plads til at være den, man er, og blive holdt af og holdt om alligevel. Fordi.

10 kommentarer:

  1. Det er jo en kærlighedserklæring til den smukke måned september :-) Jeg synes, der er et særligt lys i september, anderledes end de andre måneder - smukt på sin helt egen måde.
    Ha' en god dag, Lene, klem :)

    SvarSlet
  2. Det er endnu ikke gået op for mig, at September allerede er flyttet ind på pensionatet. Jeg savner Juli og håber, at hun snart vender tilbage. Men jeg må vente længe endnu :-)

    Mange klem til dig :-)

    SvarSlet
  3. Kloke og ettertenksomme ord...
    Fine "omfavnelser" av nuet.
    Her og nå. Dagen i dag.
    Og måneden vi er inne i...

    Ha en GOD DAG! :)

    SvarSlet
  4. Dette var så utrolig godt skrevet Lene...Vi må være rause og godta endringer...
    Selv september kan sikkert få dårlige dager...
    Håper du har en god dag i dag....
    Knus til deg:)

    SvarSlet
  5. Så godt skrevet, Lene...du har samme navn som min datter; nydelig navn:)
    Ja, man kan ikke ta bort deler av en venn, her gjelder det å ta det hele; dt er jo helheten som skaper nettopp det mennesket... eller nettopp gjør September til den måned HUN er:D
    Kos deg og klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. presis! akseptere og respektere ! og ja, der er mange dårlige dager men de får man ta :))

    varm klem fra mæ :))

    SvarSlet
  7. God pointe Lene, man er som man er på godt og undt og jeg hylder ihvertfald forskelligheden, og årstiderne er smukke hver for sig.
    God aften.

    SvarSlet
  8. Venner står sammen i tykt og tynt :-) Det hørtes spennende ut med skrivekurs - du må fortelle meg senere hvordan det var :-D Du får nok høre mer om boka mi senere også ;-)

    Ha en flott sensommerkveld og klem fra Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.