torsdag den 9. september 2010

Venindesnak og morgenvrøvl

Jeg har sovet for længe i dag. Snottet som var jeg var i går, har jeg vel haft brug for den. Søvnen. Den har gjort godt og jeg føler mig friskere her til morgen.
September er også frisk og frejdig, skulle jeg hilse og sige. Hils, sagde hun og gik ud for at lege med sin nye ven stormen. Om venskabet er ved at udvikle sig, ved jeg ikke. Men de har da hygget sig gevaldigt de sidste døgs tid og det blæser stadig voldsomt derude. Skyerne danser og solen kigger lidt forundret frem fra sit skjul. Jeg vinker begejstret til hende. Ja, sol kom, kom og kast varme. Jeg ville gerne tage en lille alvorssnak med September, for det er blevet meget efterårsagtigt de sidste par dage, men på den anden side tøver jeg. Jeg har jo sagt, at jeg holder af hende uanset. Måske er hun bare ved at træde i karakter. Blive den hun egentlig er? For hvem kender i grunden September? Hun har kun boet 9 dage på pensionatet og skal først nu til udforske sin månedlige verden.
Jeg skal også ud i den. Verden. Måske er den lidt anderledes her til morgen? Måske er der sket noget, som gør, at jeg ser lidt anderledes på tingene i dag. Jeg havde en god samtale med en kær veninde i går. En, som jeg ikke ser hver eneste dag, men som jeg holder utroligt meget af. Vi dukker op i hinandens liv fra tid til anden og kaster om os med visdomsord og gode ønsker. Så mødes vi til en god middag, drikker vin og taler dybsindigt. Sværger, at næste gang går der ikke så lang tid, for vi har så meget på hjerte og befinder os så vel i hinandens selskab. I går var vi begge forkølede og det var vores udgangspunkt. Men snart var vi videre derfra, noget med job og udvikling og om at være kvinder i deres bedste alder og med lyst til meget mere. Jeg blev glad i låget af at tale med hende. Vi sluttede med at ønske hinanden godnat og det blev det! Jeg har sovet som en sten. Drømmene kan jeg ikke længere huske og det er i grunden en skam.
Nu skal jeg ud i min dag, bevæbnet med efterdønningerne af en god venindesnak og søvn, der ikke var at kimse af. Der er så meget andet at kimse af, men jeg lader være. Jeg har bedre ting at tage mig til. Jeg kaster mig ud i stormen og efteråret.  Så godt med en gang morgenvrøvl! Eller?

8 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan

    Dejligt søvnen har hjulpet dig, så du måske er over din forkølelse. Du skulle jo helst være frisk til weekenden, som vist bliver rigtig dejlig sensommerlig.

    Jeg har næsten ikke sovet i nat, Vi kom sent hjem fra opera og efterfølgende fødselsdagslagkage. Jeg kunne ikke falde i søvn, og da det var ved at lykkes havde Molly fanget en mus. Det bliver vist en lang dag.... Men i morgen har jeg fri :)

    God dag til dig - det kan næsten ikke blive andet, nu hvor du kan gå og summe over et dejligt møde

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Du er sannelig oppe tidlig!
    Nyt dagen og de gode samtalene;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Dejligt at være frisk og frejdig.
    Nyd dagen.
    Klem

    SvarSlet
  4. Godmorgen, Lene, jeg håber den smukke sensommerdag vil gøre dig godt, så bliver rask i en fart.
    Klem og ha' en rigtig god dag!

    SvarSlet
  5. Ja, september er vist ikke selv helt klar over, hvem og hvad, hun vil være, men er det ikke sådan, vi kender hende bedst?
    Hos mig skinner solen, det blæser og er ikke så varmt længere, men fint nok til at nyde at være ude.
    Jeg håber din forkølelse er godt på retur. Vi har også noget her hos os, men det går fremad.

    En dejlig torsdag til dig fra mig :)

    SvarSlet
  6. Gode samtaler med gode venninder er et must en gang i blant! Ikke rart du sov godt:)
    Håper september i flørt med stormen, holder seg til deg:) Her flørter hun med solen og det liker jeg:)
    Nyt dagen Lene, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  7. en slik venninne behøver man ikke møte daglig.. man finder tonen selv etter år med fravær:))

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.