lørdag den 11. september 2010

Under Uret

September og jeg har gode planer i dag. Dejligt at vågne lørdag morgen og vide, man har fri og skal på udflugt. Ligesom dengang i skolen, hvor klasses samlede og tog på lejrskole eller en tur til Louisiana i Nordsjælland. Vi mødes under uret! Det er længe siden, men den lever stadigvæk i bedste velgående den med "under uret". Når jeg skal mødes med en af mine veninder i København, så stiller jeg ofte min bil i Rødovre (hos min ex) og hopper på toget ind til centrum. Kører det sidste stykke fra Rødovre Station til Hovedbanegården og nærmer mig min hovedstad på den gode måde. Jeg elsker at betragte byen fra skinnerne. Valby, som jeg kender så godt. Jeg har boet ganske tæt på. Dybbelsbro. Så er vi tæt på centrum. Hovedbanegården. Ud i menneskevrimlen og op ad trappen. Lydene og duftene, friskbagt brød og burger, café latte og parfume. Spildt øl og alt det andet, som bestemt ikke lugter særligt godt. Og så hen under uret. Uret er godt nok flyttet siden dengang for længe siden, hvor klassen skulle på lejrskole, men  følelsen af eventyr og forventning er den samme.

I dag skal jeg mødes med min veninde fra studietiden. Det er også længe siden, vi studerede sammen på Handelshøjskolen, lavede projekter og gik til eksamen. Længe siden, at vi læste til eksamen omgivet af tekande og kager fra bageren. Heldigvis har vi holdt forbindelsen og set hinanden jævnligt siden dengang. Gået hver vores vej og levet hvert vores liv, men vores veje mødes flere gange om året og så gør vi noget godt sammen. Nogle gange har vi vores mænd med, men i dag skal vi på pigetur. Vi skal snakke til ørerne falder af. Vi skal lytte og fortælle. Og så skal vi shoppe. Det er vi gode til. Vi er heldigvis ganske enige om, hvad det er, vi skal kigge på og finder også tit gode ting til hinanden. "Denne her ville passe dig perfekt"! Vi kigger mest, køber nok lidt og så spiser vi frokost. I dag er der sushi på menuen, tror jeg nok. Vi får se, hvad byen byder på.

Ha' en dejlig lørdag!

Billedet er lånt hos cykelkurt.dk

10 kommentarer:

  1. Hej Lene.
    Det lyder lækkert med en gang sushi til frokost - så heldige er vi ikke hernede i det sønderjyske at vi lige kan bestille det!

    Håber i får en fantastisk lørdag, med snak og shopping trods septembers flirten med regnen:o)

    Kram Betina.

    SvarSlet
  2. Heisann.
    Det høres ut som en perfekt dag!
    Shop til you drop ;)
    Jeg har veldig lyst til København en vakker dag...jeg innbiller meg at det er en nydelig by!

    Er det slik at frokost på dansk betyr lunsj på norsk??

    Kos deg masse på tur :)
    Klem

    SvarSlet
  3. Det lyder som en dejlig lørdag i godt selskab.

    Jeg har også stået utallige gange under uret med sommerfugle i maven over den forestående lejrtur, spejderlejr osv.

    God lørdag til dig, klem fra
    mette

    SvarSlet
  4. Uhhh lyder som endnu en af dine gode udflugtsdage. Er lidt misundelig. :-)
    Og mange tak for dine søde og omsorgsfulde kommentarer hos mig. Det varmer og glæder mig hver gang at læse en hilsen fra dig i denne tid, som bare er så uvirkelig.
    God lørdag og god weekend
    knus til dig

    SvarSlet
  5. Hei Lene :-) Det høres ut som om du har en kjempefin dag i vente :-D Kjenner jeg kunne faktisk tenkt meg å tilbringe dagen på samme måte jeg også....tror kanskje jeg skal kontakte en gammel venninne i dag, og se om vi kan finne på noe snart :-)

    Ha det fint, og klem fra Siv

    SvarSlet
  6. Dette høres ut som den perfekte dag med pikesnakk, shopping og god mat. Kos deg og ha ei flott helg videre;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. håper dere møtes under uret og fikk en herlig dag sammen, hva skulle en gjort uten gode venninner....

    fortsatt god helg.

    klem

    SvarSlet
  8. Det lyder som en rigtig god dag.

    SvarSlet
  9. Jeg håber, I har haft en dejlig lørdag sammen - det lyder vel nok hyggeligt med sådan en bytur sammen med en veninde!
    God søndag til dig, klem :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.