søndag den 19. september 2010

Skrivedag

Nu er mit skrivekursus officielt startet. Fredag blev den første opgave lagt ud og deadline er i morgen mandag ved midnat. Jeg har nu ikke tænkt mig at arbejde lige op til deadline, tror jeg. Planen er, at søndag fremover og så længe kurset varer, er skrivedag. Søndag er jeg dedikeret til den opgave, vi har fået. Jeg har endnu ikke kigget på den. Jeg havde jo gæster i går og nød så en aften i selskab med kæreste, lasagne og rødvin.
Jeg er virkelig spændt på at se, hvad opgaven indeholder. Spændt på, hvordan det vil være at skulle skrive om noget helt bestemt eller på en bestemt måde. Det er jo nu, at jeg skal lære mere om de forskellige værktøjer og genrer, der er indenfor prosa. Mere om det senere. Inden jeg går i gang, venter en tur ud i morgenen med hundene. Vejret arter sig tilsyneladende, vinden er lidt mere afdæmpet end i går og solen har besluttet sig for søndagsbesøg.. En dag fuld af inspiration, håber jeg!
Når jeg har afsluttet min egen opgave, er mine lektier dog ikke ovre. Så skal jeg læse de andre kursusdeltageres opgaver og kommentere dem. Jeg skal med andre ord også have en responsaften, inden torsdag ved midnat. Det er jeg også spændt på.
Du får travlt ved dit skrivebord! September smiler og kigger ud af vinduet, nyder den tilsyneladende flotte morgen. Skønheden ligger som bekendt i øjet, der ser. Og at dømme efter Septembers varme smil, er hun ganske tilfreds med det, hendes øjne hviler på. Ja, jeg får travlt. Jeg skal helt klart have opbygget nogle gode rutiner i løbet af de næste 7 uger, hvor kurset står på. Jeg ved med mig selv, at sådan fungerer det bedst for mig. Men selvfølgelig skal der være plads til improvisering og planer er ikke mere faste, end de kan laves om.
Fokus! September nikker. Det er godt at have fokus. Jeg skal nok gå mig en lang tur, mens du skriver, skriver og skriver. Eller også sætter jeg mig stille ovre i sofaen med min bog.
Men du skal vel også have løbetur, inden dagen er omme, tilføjer hun i sin rolle som fysisk coach. Og jo, det skal jeg vist. Min forkølelse kommer og går. Jeg tager chancen i dag. Jeg trænger!

9 kommentarer:

  1. God morgen, Megan. God idé med en skrivedag - men du skriver da så godt, at du slet ikke har BRUG for et skrivekursus. Omvendt skader det selvfølgelig på ingen måde at lære mere og lære nyt. Held og lykke med det... :-)

    SvarSlet
  2. At dygtiggøre sig inden for noget man holder af, må være den skønneste skole.
    Jeg nyder dine skriverier så meget. de inspirerer og får mig til at se og mærke.
    Nyd din Søndag :-)

    SvarSlet
  3. Godt du er kommet igang med det. Og jeg ser det som en virklig god indgang til at dygtiggøre dig. Og gøre dig bedre. For gu er du go...! Og du kan også blive bedre. Men godt, det er det..! God skrivelyst.

    SvarSlet
  4. Du skriver godt, sjovt, eftertænksom, men der er sikkert nogle små tips og ideer, som du kan bruge.
    Det bliver sjovt at se, hvad de andre syntes om din skrivestil og hvordan de andre griber emnerne an.
    God arbejdslyst og rigtig god søndag!
    Kram

    SvarSlet
  5. god morgen til dig:)

    det høres ut som et fulldagsarbejde og både skrive selv og lese andres oppgaver..

    God skrivelyst:)og leselyst :)

    klem fra mæ

    SvarSlet
  6. God morgen, Lene, og lykke til med oppgaveskrivingen. Det blir spennende å høre mer om dette. Spennende blir det også med responsaftenen til uken.

    Hørtes hyggelig ut med besøk, god mat og vin.

    Ha en fin løpetur og god søndag!

    SvarSlet
  7. Du har jo et så godt utgangspunkt, Lene, med din sans for ord og formuleringer, som får fram det du har å si og som bringer innsikt til oss andre; det er jo det som betegner gode forfattere, de kan formidle stemninger, tanker og følelser slik at leseren blir grepet, kan "se og føle" det skrevne... Men utvikling er alltid av det gode, så det å prøve å oppnå enda bedre innsikt og forståelse når man har mulighet; ja, det er jo bare noe man må gripe og si "ja takk" til.

    Kos deg med din skrrivedag: det høres såååå spennende ut!

    Klem
    Janna

    SvarSlet
  8. Helt enig med de øvrige - du skriver fantastisk :) Glæder mig til at høre om kurset - god fornøjelse med nye rutiner og skrivningen - knus

    SvarSlet
  9. Så spennende å endelig være i gang :-) Jeg tror også man lærer mye av å lese andres oppgaver. Hvor mange er dere da?

    Fint å ha fått løfter av September om å gi deg arbeidsro hele dagen ;-)

    Ha en fin skrivedag og klem fra Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.