fredag den 10. september 2010

Så længe jeg lærer


Hvornår er man klar, spørger jeg September, mens vi sidder over morgenkaffen en tidlig fredag morgen. Hvornår er man klar til at gøre det, man altid har drømt om? Til at tage det skridt, der virkelig rykker? Og hvordan kan man overhovedet vide, om det skridt vil ændre noget?
Hmm, siger September og ser op fra kaffekoppen. Rynker lidt på næsen og tænker sig om. Hvornår man er klar?
Ja, svarer jeg. Hvornår? Hvordan kan man vide det? Er det en bestemt følelse i kroppen? Er det en snert af det store mod, som pludselig bliver synligt og mærkbart og som gør, at man tør? Eller som simpelthen bare skubber en i den tilsyneladende rigtige retning?
September smiler til mig. Du er filosofisk her til morgen! Livets store spørgsmål er oppe og vende her klokken altfor tidligt. Hvorfor er vi i grunden oppe så tidligt, tilføjer hun og ser ud af vinduet. Det er jo mørkt endnu! Og det er så sandt som det er sagt. Det er mørkt endnu. Mørket har spist sig ind på døgnets lyse timer i en sådan fart, at det er svært at følge med. Der har tilsyneladende været ædegilde i nat og mørket er slet ikke færdig med retterne endnu. Det var helt mørkt på morgenturen med hundene. Stormen har lagt sig og regnen har taget over. Falder sagte i det tidlige morgenmørke og jeg kom uvilkårligt til at tænke på refleksveste og pandelampe. Nu går det stærkt!
Du svarede ikke på mit spørgsmål, September! Hvordan ved man det? At det er nu?
Man tager det første skridt, siger hun bare, og så det næste. Man bevæbner sig med positive tanker og gode intentioner. Indstiller sig på at alt kan ske og at alt er velkomment, for i hver eneste lille hændelse er der en lektion. Og så længe man lærer, så lever man. Bliver en lille smule klogere hver eneste dag. Og ved du hvad, tilføjer hun og ser pludselig meget vis ud. Man kan ikke fejle. Den eneste egentlige fejl, man kan gøre, er ikke at gøre noget. Tanker er gode og vigtige, men det er handlingen, som tæller. Det er de ord, man siger, som bliver hørt. Det man skriver, som bliver læst! Hvis man altså tør dele det.
Jeg nikker bare. September har ret. Jeg er filosof i dag. Jeg har store tanker. Jeg har store spørgsmål og jeg har lært, at spørgsmålene er de vigtigste. Husk at stil spørgsmål! Hvis du ikke stiller spørgsmål, får du intet svar. Hvis du ikke bevæger dig, kommer du ingen vegne.
Om ikke så længe skal jeg bevæge mig ud i dagen. Først nu er det ved at lysne derude. Himlen putter sig bag regntunge skyer og solen har slet ikke besluttet sig for, hvad hun skal foretage sig i dag. Men jeg ved godt hvad jeg skal. Det er jo fredag og en helt almindelig arbejdsdag. Selv filosoffer skal tjene til dagen og vejen. Kaffekoppen er ikke længere så fuld, som den har været. Dagen er ikke helt så ny.
Kom, siger September og tager min hånd. Du har tænkt nok for nu. Nu tager du det første skridt og møder den nye dag med oprejst pande, åbent sind og taknemmelighed over, at du er den, du er. En klog kvinde, som endnu har så eventyrligt meget at lære!
Og så længe jeg lærer... Vi smiler til hinanden og siger i kor: Så længe jeg lærer, så lever jeg!

7 kommentarer:

  1. Hvornår tør man tage springet?
    Når det hele bliver for meget og selv små tvivlspørgsmål ikke længere gnaver, så er man parart!

    Hos nogen er det bare at kaste sig ud i det, hos andre (mig f.eks.) skal hver sten vendes en ekstra gang og lige en gang til, for hvis nu...

    God fredag og rigtig god weekend :0)

    SvarSlet
  2. Det er godt at tænke sig om og være forberedt - men omvendt skal man ikke tænke for længe og så længe, at det aldrig bliver til andet end tanker.

    Sommetider skal man lukke øjnene og bare springe ud i det. Bare håbe på, at det går. Det gør det som regel, hvis man virkelig gerne vil... ;-)

    SvarSlet
  3. jeg er stoppet med å forsere ting.. de kommer når de skal..Alt til sin tid!

    ha en deilig weekend.. klem:))

    SvarSlet
  4. Dejlige ord, der vinder genklang hos mig - så længe, vi lærer, så lever vi!
    Jeg tog mit livs beslutning med lukkede øjne for et par måneder siden :-)
    Ha' en skøn fredag, Megan, klem!

    SvarSlet
  5. Kære Megan,

    Ja det med mod, det er nok lidt af en videnskab. Men jeg synes alle mennesker der gør noget, som kræver deres overvindelse er modige. For andre kan det være en lille ting, men vi har alle vores at overvinde. Jeg tror, også man kan øve sig i mod. Jo oftere man kaster sig ud i noget, des nemmere bliver det. Ikke at man nogensinde når det punkt, hvor man aldrig skælver. Det er nok en del af livet. Det giver også en sær tilfredsstillelse at gøre noget der kræver engagement og mod. At tør stå frem og vise hvem man er.
    Det tør du og det er vi mange der er glade for :)
    Nu er vi snart dem der køre til Snaptun og tager færgen til Endelave. Dejligt
    Knus Karina

    SvarSlet
  6. Kloke svar September kommer med - og det er vel greit når man er i det filosofiske hjørnet :-)

    Riktig god helg, Lene, og klem fra Siv

    SvarSlet
  7. Jeg tror du går spennende tider i møte, og jeg tror du er klar!
    Imens skal du nyte helga og klemmer fra meg;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.