torsdag den 30. september 2010

Pigen og afskeden

Det ligger i luften. Selvom vi sidder overfor hinanden som så mange gange før, selvom kaffen er som den plejer og juicen ligeså, så kan vi ikke fornægte, at noget er anderledes. September pjatter lidt og klapper hundene, nynner en sang og smiler til mig. Hendes blik er varmt og siger mere end ord. Vi har haft det godt sammen. Lært hinanden bedre at kende og drøftet vigtige ting. Jeg har fået nogle gode råd af hende. Hun har jo været min coach! Og nu kommer spørgsmålet til en million kroner: Hvad skal jeg dog gøre uden hende?
Nu må du holde op, siger hun. Sådan er livet. Det ene findes ikke uden det andet og det er ved at være tid for mig at tage videre. Jeg har spillet min rolle. Gjort, hvad jeg kunne og været her for dig gennem den sidste måned. Min måned. Men i morgen er det ikke længere min måned.
Jeg ved det godt! Jeg er en voksen kvinde, som har taget afsked utallige gange i sit liv. Men når jeg har det godt sammen med nogen, sådan rigtig for alvor, så har jeg bare lyst til at strække det ud. Beholde den gode smag i munden lidt længere, tygge langsommere, ikke synke. Bare nyde. Stop! Holdt. Jeg har det godt lige her, lige midt i denne smørklat af velvære. Lige her er jeg allerbedst som mig. Bliv!
September ler. Du er god til at beskrive det, siger hun. Selvfølgelig har jeg da også lyst til at blive lidt længere. Synes, der er mange ting, vi ikke har nået endnu. Ting, som jeg ville fortælle dig og høre din mening om. Og jeg ved, tilføjer hun og nipper til den gode kaffe, at jeg mange gange vil stoppe op på min rejse gennem året og tænke: Det her kunne jeg godt tænke mig at fortælle Megan. Høre, hvad hun synes. Eller hvis jeg finder guldkorn, som jeg gerne vil dele med dig ...
Så sender du mig den dér varme tanke! Jeg smiler også nu. Ja ja. Også det har vi talt om. Jeg prøver at skubbe vemodigheden væk, forsøger at tænke positivt og være ligeså voksen og fuld af erfaring, som jeg nu engang er. Men det er ikke altid, at den dér voksne fornuft går ind hos mig. Nej! Nogen gange preller den fuldstændig af. Der er en lille stolt og stædig pige i mig, som nægter at tage alting for pålydende. En pige, som tror på, at alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet. Og som bliver så skuffet engang i mellem.
September ser på mig. Den pige må du aldrig aflive! Hun er din vigtigste ressource. Hun er din bedste ven og noget af det, der gør dig unik. Uden den tro, tilføjer hun, hvad er der så tilbage. At ville gøre det umulige muligt ... det er faktisk en stor og flot egenskab.
September har ret. Den pige bliver i mig. Hun er alligevel heller ikke til at slippe af med! Hun banker ofte på og hvisker mig ting i øret. Får mig til at gøre noget, jeg slet ikke havde troet jeg turde. Eller i hvert fald får hun mig til at overveje tanken og stille spørgsmål.
Jeg er ikke spor urolig for dig. September ser kærligt på mig. Du er på vej i den rigtige retning. Det ved jeg bare. Det, du gør for dig selv nu og alle de ting, du har erkendt. Jeg glæder mig til at komme tilbage til næste år og se, hvor du så er.
Og jeg glæder mig til at byde dig velkommen igen, siger jeg. Det har været en fornøjelse at have dig her. Tak for alt det, du har lært mig. Det, du har vist mig og fået mig til at tænke på. Må man godt sige de dér tre lidt svære, men så vigtige og gode ord nu?
Nu bliver September lidt forlegen. Lidt rørt endda. Du behøver ikke sige dem. Jeg ved det godt. Og i lige måde! Hun rejser sig og skubber stolen ind under bordet med et smæld. Jeg må op og pakke de sidste ting. Rydde lidt op, så der er klar til Oktober. Og du, min ven, skal ud i dagen!
Der er ting, som man ikke behøver sige, det er rigtigt. Ting, man bare ved. Men den lille pige hvisker til mig, at det er godt at sige dem højt alligvel. Ikke hele tiden. Bare engang i mellem. Jeg skal nok få det sagt, inden hun drager afsted ved midnat!

Billedet er lånt på uldum-hojskole.dk

7 kommentarer:

  1. Snøft. Jeg bliver ganske rørt. I 2 har også haft en god måned- det lyser ud ud mellem dine ord.
    Jeg er imponeret over din evne til at bruge sproget. Tager hatten af for dit kendskab til dig selv. Ja, jeg er berørt :-)

    SvarSlet
  2. Det er vel nok smukt skrevet. Jeg håber, vi kan klare os uden september, men hun kommer jo heldigvis igen. Nu venter oktobers pangfarver og dejlige ture i skoven :-)
    Klem og en dejlig dag til dig, Megan!

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke ord, bare: Vakkert. Det du skriver gjør meg så takknemlig over å være en del av selve... livet!

    Klem!

    SvarSlet
  4. Smukt. Nu kommer oktober vel buldrende med rusk og storm og regn og varm kakao og september må holde en velfortjent pause :)

    SvarSlet
  5. Vakkert og godt skrevet Lene:) Vi skulle vel alle beholdt september noe lengre....hos meg har hun bydd på sol og varme dager....
    Nyt kvelden, klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Du skal se du blir like glad i Oktober også - bringer mye fint med seg hun også, bare på en annen måte :-) Og så er det jo bare 11 måneder til September er tilbake :-D

    Ha det godt og klem fra Siv

    SvarSlet
  7. Jeg blir rørt i hjertet mitt av at du skriver så vakkert:) September har vært så vakker her i nord at jeg skulle så gjerne ha beholdt henne lengre.
    Du må ha ei fin helg,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.