mandag den 6. september 2010

Ord, løb og Creole Omelette

Det har været en lidt underlig dag. Eller også er det bare mig, som har været underlig. Jeg har jo haft hjemmearbejdsdag. Skulle skrive en case story. Det gjorde jeg, men det holdt hårdt. Jeg arbejdede helt anderledes end jeg plejer. Ordene kom dryppende, men ikke helt i den rækkefølge, jeg gerne ville se dem. De havde deres eget liv. Jeg kæmpede med teksten. Prøvede både med angreb og forsvar, men lige meget hjalp det. Så besluttede jeg mig for bare at skrive. Skrive de noter, jeg havde taget, da jeg lavede interviewet og lade ordene danse deres helt egen dance macabra. Det gjorde de så. Senere fik jeg sat lidt skik på dem, så pludselig et mønster og vupti, så var den dér! Historien om bageren i Jylland.

Mine tanker har været på langfart i dag. De startede på Guernsey i morges, men siden da har de været vidt omkring. De har været ligeså egenrådige som ordene. Flyvske, forfløjne og ganske utilregnelige. Tænk at jeg fik lavet min case story med sådan et hoved! Det er vist intet mindre end et mirakel! Når jeg har det sådan, så er der kun én ting, der hjælper. Jeg må ud og løbe! Det er som alt hober sig op på øverste etage. Der bliver trængsel og det bliver for meget. Hovedet bliver tungt og jeg hænger med næbbet. Bliver irriteret. Jeg har ikke løbet siden i onsdags, for jeg har ikke været helt på toppen de sidste par dage. En mærkelige forkølelses-og-alligevel-ikke-tilstand med lettere hovedpine, ondt i kroppen, lidt forkølet. Kuldegysninger. Det er som om jeg har kunne mærke efterårets kommen i mine lemmer. Ja ja, ved det godt, jeg er underlig. Bliver sikkert sådan en gammel kone, som kan mærke den kommende storm i sin venstre knæskal. I dag har jeg dog haft det lidt bedre, men helt klar i en tilstand af manglende motion. Det duer jeg ikke til!
Løbeturen gjorde godt. Jeg løb bedre end forventet og jeg havde ingen ubehag. Mine ben var lette og ubesværede. Det var varmt ja, og jeg havde endnu engang taget for meget tøj på. Men det er der råd for. Lag på lag og så kan man lige taget noget af. Det er nødvendigt i disse dage. Septembers vejr er lunefuldt. Sommeragtigt måske, men vinden er snu og har en snert af efterårskulde med sig. Lad dig ikke narre!

Nu er jeg sulten! Jeg vil lave spansk omelet eller Creole Omelette. Nemt og godt!

Billedet er lånt på arla.dk og opskriften på Creole Omelette finder du her.

3 kommentarer:

  1. Tak Lene - du har lige rettet vores aftensmad. Var meget få sekunder fra ta ringe til pizzamanden....! Men de få ingredienser der skal i omeletten, har jeg vist lige i køleskabet:o)
    Håber hovedet har det bedre efter løbeturen.
    KLem B.

    SvarSlet
  2. Å løpe må vel være rekreasjon for det meste... Du har så mange ord i deg så jeg skjønner det må ut.....
    Den omeletten da...ååååå...nå ble dundersulten...
    Nyt kvelden Lene, knus fra meg:)

    SvarSlet
  3. Hej Megan,

    Dejligt tankevrimlen alligevel endte ud i et konstruktivt resultat.
    Nogengange må man bare gå ad omveje eller nye stier.

    Jeg tror, der er influenza i luften, jeg har også lidt ondt i halsen og sådan en lidt svimmel følelse i kroppen. Jeg drikker nogle solhatdråber og håber det kan tage det.

    .... jeg er nok en lille cykelmyg nu - men løb, intet under intet over løb. :)

    Knus Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.