lørdag den 4. september 2010

Morgenmagi

Jeg vågnede tidligt og så på uret. Morgenen var helt ny. Jeg skulle ned på toilettet, men havde egentlig besluttet, at jeg gik op i seng igen. Det er jo lørdag. Man kan sove længe! Da jeg kom ned, faldt mit blik uvilkårligt ud af køkkenvinduet og jeg faldt i staver. Lyserødt. Lilla. September var i fuld gang med et morgenmaleri så smukt og unikt, at jeg bare måtte hente mit kamera. Den slags er jo skrøbeligt. Det varer kun ganske kort. Et glimt af noget, som kun er få forundt. Den, som står altfor tidligt op på en lørdag morgen. Den, som tilfældigvis kommer forbi et køkkenvindue med udsigt til åbne marker og morgenhimmel. Mig!
September har malet min morgen og jeg er oppe. Hendes kunstværk bor nu i min sjæl. Og ja, selvfølgelig, jeg fangede jo genistregen med mit kamera, selvom det aldrig er helt det samme. Jeg har noget med morgener. Jeg nød at være B-menneske i Nordnorge, lyset, som strakte sig langt ind i evigheden og søvnen, som bare kom, når jeg tog min sovemaske på. Jeg kunne sagtens vænne mig til det. Lave mit rytme om, hvis min dag og mit arbejde tillod det. På et tidspunkt kommer jeg til at vælge selv, for sådan har jeg bestemt at det bliver. Men jeg kan aldrig vælge mine morgener fra. Jeg kan aldrig fravælge friskheden, det første spæde lys så skrøbeligt som den første is på søen. Jeg kan aldrig fravælge stilheden, ensomheden og det klarsyn, jeg kan få en tidlig morgen. Jeg kan aldrig fravælge det helt unikke, dugfriske og magiske, som en morgen kan byde på. Jeg er en del af morgenen. Af det nye, det sprøde og de muligheder, der danser i det allerførste solskin. Jeg er en del af magien.
Selvom jeg stod langt tidligere op end planlagt, så føler jeg mig frisk. Jeg føler mig heldig. Jeg er fortryllet af morgenmagi og bærer den forsigtigt med mig ud i dagen. Ud i solen, som nu skinner. September bliver ved med at drysse om sig med sensommerherlighed. Magiske morgener og flotte sensommerdage. Det er bare at stå op og nyde det!

13 kommentarer:

  1. Det billede kræver vist ingen kommentarer Lene, jeg kan levende forestille mig det scenarie der må have udspillet så lydløst skønt og malerisk.
    God weekend Lene.

    SvarSlet
  2. Du er en morgenfugl Lene:) Det var et nydelig skue utenfor, så det var bra du fant fram kameraet!
    Grått her enda men tror sola vil komme....
    Ha en flott lørdag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Så smukt! Nyd din dejlige septemberdag.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  4. Sådan en smuk morgen. Det syn ville kunne få mig til at blive oppe tidligt. Også selvom det var på en lørdag. Men du er jo et sandt morgenmenneske. Og mit første valg at tænke på, når jeg skal have kræfter til at komme ud af dynerne. For tidligt. :-)
    God lørdag til dig.
    Knus

    SvarSlet
  5. Sikke et smukt syn fra dit køkkenvindue! Det er næsten magisk, som lysets farver ændrer sig fra tidlig morgen til solnedgang, og det lyserøde/lilla er noget af det bedste. Klem og ha' en rigtig god weekend!

    SvarSlet
  6. ojj, nydelig bilde og herlig skrevet Megan ;)
    også jeg tenkte sove leeenge idag siden det er lørdag og fri men så fikk jeg en morgenfugl til sengs og vi måtte bare stå opp ;)

    og fra nå av til evigheten skal jeg kalle september sensommer, et nydelig ord ;) takk for tipset gode deg,)

    nå skal jeg på skattejakt.... klem og herlig helg til deg!!

    SvarSlet
  7. Her er septembersola på gang, og det meldes 20 grader i neste uke!! Oj, hvor det gleder meg;)
    Ha en flott dag og klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. For et nydelig bilde!!
    Jeg forstår godt at du måtte hente kameraet ja! Jeg hadde nok gått og laagt meg igjen etterpå...men du får jo så mye ut av dagen når du er flink å stå opp tidlig :).

    Her skinner solen idag - herlig! Skogstur og reparering av bil står på programmet. Sistnevnte gjelder mest for Frank, men jeg må kanskje strekke ut en hjlpende hånd :):

    Ha en riktig herlig lørdag!
    Klem

    SvarSlet
  9. Så sant som det er sagt. September er sensommer. For oss som elsker sommer vil jo gjerne at den skal strekke seg laaangt utover året.

    Takk for nydelig lesing Megan. Jeg er med deg i hjertet når du har dine morgenopplevelser.

    Klem Marit

    SvarSlet
  10. Hei igjen Megan :) Og takk for din koselige kommentar på gresskarene mine. Vi lager lykter av dem, og litt av fruktkjøttet har vi i muffins til Halloween.
    Nydelig bilde i denne posten. Med september kommer høsten, og de kjølige morgener kan bringe vakre farger!
    Gratulerer også til Aimee og deg på utstilling. Så flotte bilder av dere lenger ned på bloggen!
    Ha en fortsatt fin helg.
    Klem :)

    SvarSlet
  11. aj, så smukt :) jo rett nok er lyset herlig her nord men vi opplevde da noen dejlige morgenstunder i Hjørring når solen steg opp over markene.. denslags ser vi ikke her :) her er lyset koldt og kun ved solnedgang farves himmel rød..

    rigtig god søndag til dig:) klem

    SvarSlet
  12. Vakker stemning, og like vakre beskrivelser. Påfyll for sinn og sjel dette... TAKK! :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.