onsdag den 22. september 2010

Måneoverraskelse

Denne morgen forekom ekstra mørk. Da jeg vågnede, følte jeg slet ikke rigtig vågen, men som begravet i en tung sort dyne. Jeg måtte bare tvinge mig selv til at stå op. Slog min tå på dørtrinet. Så vågnede jeg med smerten. Av for pokker! Men nu er det jo sådan, at jeg har en fast rutine, og som et tog, der kører på skinner, futtede jeg afsted af mit spor og fik ordnet det, jeg skulle. Tøj på og første hold hunde i snor. Ud i mørket, ud af havelågen og over på den anden side af vejen. Jeg havde allerede besluttet at jeg ville gå på marken igen. Ikke ud af vejen og ned forbi åen, som vi kalder Themsen ;-) Der bor jo alle de hersens blodglade myg!
Jeg måtte bare bare smile, da månen til min store overraskelse bød os velkommen! Ja, godt nok var hun på vej ned, men hun badede i det smukkeste rødgule månelys og var til stede på det meste af vores tur. Hvad kan en kvinde forlange mere klokken meget tidligt om morgenen? Pandelampe og måne. Så er man godt på vej! Det var i øvrigt forbavsende koldt her til morgen. Jeg kunne se min egen ånde i pandelampen, fornemme den helt klar morgenluft og en kulde, der mindede mig en smule om vinter. Bare en smule altså! Jeg tænkte faktisk på mine vanter og på, om også de skal have tidlig debut i år?
September smiler bare. Drikker kaffe og kigger overbærende på mig. Jeg sagde jo, at jeg ville ændre karakter, når vi nærmer os dér, hvor Oktober er gemt! Hun nikker og ler så. Og synes du egentlig ikke, at jeg har gjort det meget godt? Jeg har prøvet grænser af, flirtet lidt med vind og vejr, men jeg er ikke faldet for de helt store fristelser. Og hvad bedst er, tilføjer hun, jeg er forblevet tro mod mig selv!
Ja ja, kære September, men vi er altså flere, som har en mistanke om en vis regn-præference. Helt ærligt, det har jo stået ned i stænger i dagevis. Ugevis.
Det var en flot solskinsdag i går, siger hun bare. Hun føler sig ikke ansvarlig. Solskin, vind, som tørrede på det våde landskab. Og markerne, så landmanden kan få pløjet og sået. Senere i år, ganske vist, men er jo Augusts skyld, ikke min.
Nu smiler jeg. Lad os ikke diskutere vejret, September. Lad os bare konstatere, at denne morgen er kølig. Det er stadig mørkt, men når lyset kommer, så tror jeg faktisk, at vi vil opleve endnu en dag med solskin. Og hvem forventer også sommer i slutningen af september på disse breddegrader? Jeg gør ikke! Jeg leder bare efter smuthullerne, dér, hvor jeg kan danse i en solstråle og stadig mærke bare en lille smule varme. Dér hvor efteråret virkelig kommer i spil og farverne slår alt, hvad man tror er muligt.
Der er ingen smuthuller på vej mod arbejdsdagen. Nu er September igen den praktiske! Det er hun virkelig god til. Ikke sidde dér og drømme. Drik din kaffe, giv hundene mad. Smut i bad og tag tøj på. Du har tre møder i dag. Du skal vel se nogenlunde præsentabel ud?
Tja. Jeg må videre. Lyset er begyndt at vågne nu og jeg har brugt min morgentanketid. Ha' en dejlig dag! :-)

Billedet er lånt på suodenjoki.dk

4 kommentarer:

  1. Jeg opdagede den smukke måne igår, da jeg gik i seng, avde helt overset det var fuldmåne tid.
    Men tænk du traver rundt i mørket hver dag- respekt !

    SvarSlet
  2. Det synet måtte være en perfekt start på dagen! :)) Veldig vakkert!

    Ønsker deg en god dag videre,
    med nok av smutthull mellom pliktene og møtene.

    SvarSlet
  3. Det er nydelig å gå tur i månelyset.
    Her er det også blitt svært kaldt. I går var jeg nesten ikke ute av døren på grunn av forkjølelse. Det blir nok ingen trening i dag heller.

    Themsen var et artig ord på elven.

    Ha en god dag!

    SvarSlet
  4. Litt tøff start på dagen med å slå foten i karmen da:))
    September er regnfull og mørk hos meg også i dag...Major og jeg var som 2 drukna katter etter morgenturen...
    Ikke lenge til jeg må finne hodelykten heller..
    Ha en fin dag Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.