mandag den 27. september 2010

Mandag

Velkommen til mandag. September må have sovet godt. Hun ser frisk og udhvilet ud. Hun har lavet kaffe og det hele er stillet frem, så jeg bare kan synke ned i min halve time og overgive mig til morgentankerne. Vi har efterhånden fået opbygget en vis rutine omkring vores samvær her. Kender hinanden og de små finurligheder, som gør os til dem, vi er. September ved også godt, hvordan jeg har det med mandage. Det er noget dybtliggende, en form for modstand. Nej, det kan ikke være rigtigt! Er weekenden allerede forbi? Synes slet ikke jeg nåede alt det, jeg gerne ville. Jeg fik f.eks. ikke læst særligt meget. Det gode vejr fik mig ud og gå i timevis. Og en uventet middagsinvitation lørdag aften fik os ud af huset.
Mandag! Hun smiler og ser nysgerrigt på mig. Tror hun forsøger at afkode mig. Er jeg i Bob Geldorf "I don't like Mondays" humør eller?
Bare rolig. September. Jeg har faktisk også sovet godt og er klar til ugen. Så klar som man nu kan blive, når ens kollega er væk fra kontoret de næste 3 dage og man godt ved, at det kan blive hektisk og en smule kaotisk. Jeg prøver dog at tage det ovenfra og ned! En ting af gangen. Og så tænker jeg på, at jeg ved samme tid næste år sandsynligvis sidder et helt andet sted og laver noget helt andet ... primært beskæftiget med det, jeg holder allermest af. Det er nemlig rigtigt, min ven! Hun nikker kærligt til mig. Tro på drømmen! Og sigt så højt, at du ikke kan undgå at ramme noget, som modsvarer dine ambitioner og det, du håber på. I mennesker er så forsigtige, tilføjer hun. Jeres tanker er fulde af begrænsninger. I tænker altid på alt det praktiske og sætter pigtrådshegn op foran drømmene og alt det, I godt kunne tænke jer. Så sidder i der med hovedet i hænderne og stønner: Hvordan skal jeg dog nogensinde kunne forcere det hegn? Se bare den fæle pigtråd! Jeg bliver spiddet! Jeg bliver flået til kød og blod og hvis jeg overlever, så er det kun på et hængende år. September stønner og lever sig helt i menneskerollen. Jo jo, hun kan godt være dramatisk!
Jeg ler. Min latter klukker sammen med kaffen i kruset og tårene triller. Der er noget om snakken, September! Det må jeg jo indrømme. Hvad er det egentlig med os mennesker?
Er I da ikke sådan? Nu vil jeg jo gerne vide, om månederne ikke tvivler. Bliver de ikke lidt bange og skræmte ved tanken, om alt det, de gerne ville gøre, men som forekommer så vildt uopnåeligt, at de næsten ikke tør tænke på det?
Hvad er det værste, der kan ske? September ryster på hovedet. Nej, vi er ikke sådan! Eller, tilføjer hun, jeg er ikke sådan! Jeg kender jo ikke de andre og deres inderste ønsker. Vi har jo kun tid til at veksle en kort bemærkning, når vi mødes ved midnat på det tidspunkt, hvor den ene overtager den andens plads. Og ... hun smiler bredt og blinker til mig. Vi har ikke mobiltelefoner. Vi sender ikke SMS og vi har heller ikke Internet!
Jeg tror, jeg har forstået hvor September vil hen. Jeg ved det jo godt! Jeg trækker drømmen op til overfladen og giver den et stort kys. Jeg tror på dig! Kom, følg med mig ud i dagen og giv mig mod og styrke. Og det vil den faktisk hellere en gerne, drømmen. Ja, tænk engang!

4 kommentarer:

  1. Ja- afsted med os ! Grib dagen !
    Tju hej og helst med et smil :-)
    For det er mørkt og køligt og Mandag.
    SÅ pludselig rigtigt din titel- Megans forunderlige rejse.Så kan jeg da kun blive glad :-) Rigtig god Mandag!

    SvarSlet
  2. Ha' en dejlig dag, Megan - det er spændende at læse om dine planer om at være et helt andet sted næste år, hvor du laver noget andet ...
    Varme klem :)

    SvarSlet
  3. Lyder så spændende med de planer om skift af hverdagen, glæder jeg mig MEGET til at høre mere om :-) God mandag, er sikker på du får det hele gjort "oppe fra og ned".
    Klem Betina.

    SvarSlet
  4. Ja, tro på drømmen :-) Kjempeviktig! Om helgene går fort, så syns jeg sannelig at ukene går fort også...

    Ha ei flott uke og klem fra Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.