mandag den 6. september 2010

Mandag ... jeg vil til Guernsey!


På forunderlig vis er jeg tilbage til mandag. Af snoede veje, små støvede markveje og de lidt større landeveje har jeg begivet mig gennem ugen og er endt lige dér, hvor det hele begyndte. Mandag. Nu sidder jeg her over morgenkaffen som så ofte før. Tænker i mit stille sind, at jeg da egentlig godt kunne have brugt lidt mere weekend. Er det ikke altid sådan? Man har lyst til at blive hængende i søndagen. Strække den ud til man ikke kan holde fast længere og den som en spændt elastik svipser tilbage med et smæld. Søndag morgen med kaffe og økologiske tranebærboller, god kaffe og solskin gennem vinduerne. En dag med planer, som ikke helt blev fulgt, men er planer ikke til for at blive ændret? Sådan bare en lille smule? Det er godt at improvisere og følge sit hjerte gennem dagen.
Det gjorde jeg så i går. Jeg læste resten af Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub i en stol midt i haven. September og solen varmede mig, mens jeg med en lille smule vemod læste de sidste breve i en vidunderlig, smuk og velskrevet historie. Nogle bøger er svære at tage afsked med og sådan var denne bog. Med ét var jeg ikke længere på Guernsey men tilbage i min egen have. Ikke et dårligt sted at være, nej, men tomheden kastede sig straks over mig. Hvad så? Jeg besluttede mig for at gå en tur med hundene, inden jeg begyndte på en ny bog. En god tur ud af vejen og over marker.
Jeg burde nok have taget hul på mine lektier. Men burde eksisterede slet ikke i mit ordforråd i går. Jeg kiggede på min boghylde og på de bøger, der helt uberørte, jomfruelige og velduftende nye venter på at blive taget i brug. Bladret i og læst. Jeg valgte og tror jeg gjorde et godt valg. Nu er jeg i Italien! Jeg læser en engelsk bog af Elizabeth Edmondson "The Villa in Italy". Det er ikke en bog jeg i forvejen har hørt om, men jeg fik den anbefalet på Amazon.co.uk. Please read this one, dear, you will definitely like it! Og det kan jeg. Jeg er ankommet til den italienske villa i en historie, som allerede fænger mig.
Det er mandag nu! September afbryder mig og skænker lidt mere kaffe. Mandag og ... arbejdsdag! Åh ja, det er rigtigt. Heldigvis får jeg en blid start på ugen, for jeg skal arbejde hjemme i dag. Skrive historien om ham bageren, jeg interviewede forleden dag. Heldigvis er han en spændende person, ung og initiativrig. En af dem, som tør og gør det. Og når han tør, så tør jeg også! Tage hul på min mandag og skrive om det.

PS. Jeg vil til Guernsey!!!

Billedet er taget af Karl Taylor og lånt på karltaylor.co.uk

6 kommentarer:

  1. Det er herligt at få bøger anbefalet, tak for det! Jeg har også altid gang i en bog.

    Og vi havde den smukkeste weekend, man kan ønske sig, men det er iskoldt her til morgen ...

    Ha' en dejlig dag, Lene, klem ;)

    SvarSlet
  2. Jeg kender også godt det med tomheden, som sniger sig ind, når man læser de sidste sider i en god bog, som har fyldt en op med oplevelser og indre billeder. Jeg håber, at tomheden blev blæst væk på jeres eftermiddagstur.
    Er også hjemme i dag. Starter på arbejde onsdag. Skal ud af min kapsel og helt tilbage til hverdagen.
    Knus og god mandag
    Katrine

    SvarSlet
  3. Farlig å lese bøker:D
    Jeg har arbeidsdag, og skal ile avgårde; kos deg hjemme og husk å gjøre leksene dine:D
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. Du lever deg godt inne i bøkene Lene... Vi har også hatt solfyllte dager, dagen i dag startet med tur i solskinn, deilig:)
    Nyt dagen hjemme, knus til deg:)

    SvarSlet
  5. Og jeg kan blive dybt misundelig på een der først skal i gang med den dejlige bog- tænk hun har alle de oplevelser i vente :-)
    Jeg kender ingen af de bøger du omtale- det må der rådes bod på.
    Mennesker der brænder og tør- det er spændende mennesker at kende til.

    SvarSlet
  6. "i don`t like mondays" synger Boomtown rats. Min madag er egentlig ikke så god, siden jeg vasket sønnens mobil, og dermed måtte jeg punge ut for skate-utstyr som straff. men så er han nå bedre safe med erme og håndbeskyttere på, når han skater. Den dyre hjelmen kjøpte jeg for etpar år siden (ikke det at rideutstyr er noe særlig billigere heller.....)
    Om etpar timer venter tannlegen på meg, men så skal jeg avslutte kvelden med å bake boller, så det er vel heller ikke så ille alikevel......
    Men så må du ikke glemme å gjøre leksene dine.
    Jeg leste "Ekstra Virgin" av Annie Haves, for etpar år siden, og handlet om en engelsk dame som drev med oliven i Italia. Så må du fortelle om hva din bok handler om. Ha en fin kveld!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.