tirsdag den 21. september 2010

Livskammerat

Mørk morgen, stormvejr og debut for pandelampen. Pludselig dukker der ting og sager op i septembermørket. Hundene og jeg gik tur ind over marken i dag og holdt os væk fra åen. Jeg skal ikke have flere myggestik! Og ja, de små blodsugere lever tilsyneladende i bedste velgående her sidst i september. Min pande kløede og var ikke et kønt syn i går! I dag tror jeg dog heldigvis, at jeg er sluppet.

I går besøgte jeg som så ofte før Mats fantastisk flotte fotoside. Overskriften på indlægget denne gang var "Lämnat os" og jeg havde en underlig følelse i maven, da jeg klikkede ind og læste indlægget. På dagens billede var en hund. Mats hund, som han desværre samme dag havde måtte sige farvel til på grund af sygdom. Det var et smukt billede fuld af dybde og poesi, noget som jeg elsker ved Mats' billeder og så den korte tekst. Jeg fik straks tårer i øjnene. Faktisk blev jeg helt overvældet ked af det, sikkert også fordi jeg er præmenstruel.  Men jeg ved kun alt for godt, hvordan det føles, når man må sige farvel til sin livskammerat - sin hund.
For det er jo sådan, det er. Det ved vi, som har hunde. Vores firbenede venner er virkelig vores livskammerater, en del af familien og det liv, vi har valgt. Jeg kan slet ikke med ord beskrive, hvad mine hunde betyder for mig. Man siger, at når man køber sig en glæde (en hund), køber man sig også en sorg. Det er jo på sin vis rigtigt, men samtidig synes jeg, det er noget vås. Der er ikke noget, som kan eksistere uden det andet. Glæde, sorg. Lys, mørke. Fortsæt du bare, hvis du har lyst! ;-) Selvfølgelig kommer der en dag, hvor vi skal sige det sidste farvel til vores hund og hvis vi er heldige, så har den haft et langt og godt liv. Ikke at det gør afskeden lettere! Men den giver mening på en lidt anden måde.
Som bekendt har jeg jo 3 hunde. Den ene, skilsmissehunden Josie, er her kun halvdelen af tiden. Ja, hun pendler mellem min ex og jeg, og det har hun gjort i mange år. Trives med det! Har to hjem og to sæt mennesker (og hunde) som elsker hende. I august blev hun 11 år og selvom hun er frisk og frejdig, min bedårende gule sol, så ved jeg jo godt, at det ikke varer evigt. 11 år er en høj alder for en hund. Jeg håber selvfølgelig på flere gode år. Noget kunne jo tyde på, at det godt kunne blive sådan, for Josie har altid været en stærk pige uden mange skavanker og dikkedarer. Men. Jeg ved det godt. Det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Sådan er det med hunde. Og med alt andet i livet.
Mine tanker går til Mats og hans familie. Der bliver så tomt. Og ingenting giver mening. Intet kan beskrive, hvor vidunderligt dejligt det er, at have en firbenet livskammerat som ikke stiller spørgsmål. Som altid er med på tur. Med på hvad det skal være - bare I er sammen! Altid glad, altid fuld af tillid. En tilllid, som jeg personligt gør alt for aldrig nogensinde at bryde.
Jeg sender en kærlig tanke til to af mine firbenede livskammerater, som nu er i hundehimlen. Maggie og Molly. Molly er helt sikkert dronning deroppe, sådan var hun nemlig i livet. En hersker på den gode måde. Fuld af overskud og selvtillid og endeløs kærlighed. Maggie døde alt for tidligt af sygdom, men jeg ved hun har det godt nu! Og en tanke til dig Mats! Det gør ondt, men det går over. Og alligevel ikke ...

11 kommentarer:

  1. God morgen, Lene. Det er så usigelig trist når en hund må forlate oss. Jeg har selv hatt en Golden som ble ca 12 år, og den døde hjemme, sovnet inn en morgen. men først ropte den på meg, så jeg våknet, gikk opp og strøk den, og så sovnet den inn. Det gikk utrolig lang tid før jeg vente meg til at hun ikke var der lengre. Jeg besluttet å ikke ha flere hunder, men åå hvor jeg savner en i blandt. Men som du sier, hun hadde hatt et godt liv.

    Ha en god dag med dine søte firbente og klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Lene,
    Ja det er en stor sorg at miste sit dyr. Til daglig er man måske slet ikke klar over hvor meget de fylder og præger ens dag, men der følger en stor tomhed med, når de ikke er der mere.
    Håber der er mange gode år for Josie og dig tilbage. Og jeg giver dig ret i at alting rummer sin modsætning og vel er netop pga denne modsætning.
    Min kat Bailey forsvandt. Jeg ledte og græd og var fortvivlet virkelig længe, men det var svært for mange at forstå. "Det var jo bare en kat"
    Tak for linket til Matts blog. Det er ikke sidste gang jeg skal kigge på den.
    Knus Karina

    SvarSlet
  3. Ja, det er trist når hundene må forlate oss. Det har jeg opplevd noen ganger. Jeg hadde en eldre hund for noen år siden, som begynte å halte etter en tur. Jeg tok den med til dyrlegen i håp om at den ville bli bedre og vandret ut derfra uten hund. Det siste bilde jeg har fra ham er når han står på undersøkelsesbenken og ser på meg. Det blikket glemmer jeg aldri. Jeg forlot ham der på undersøkelsesbenken. Jeg ville ikke se på at han fikk den siste sprøyten.

    Ha en fin dag! Hundene dine er nydelige, og den svarte ser akkurat ut som min Kira.

    SvarSlet
  4. Jeg forstår præcis, hvad du mener, selv om jeg ikke selv har haft hund. Følelsen er vist det samme med en kat, for jeg har i hvert fald været utroligt knyttet til mine dejlige dyr.

    Jeg ved, at lille Puskis er en ældre sag nu, og jeg ved, at vi lakker mod enden. Men jeg skubber tanken fra mig - og heldigvis har hun haft et rigtig godt, langt liv allerede nu.

    SvarSlet
  5. God morgen, Lene.
    Hunden er menneskets beste venn, og det ER den jo!! Jeg har hatt hund selv, og VET det.
    Nå har vi kun en katt, og den er klok.
    På ridesenteret har vi mange hester, og der er det alltids en favoritt eller to, som stjeler hjertet ditt. Hva skulle verden ha vært uten dyr? Selv om man ikke kan tale med dem, er de kloke, og alikevel forstår de hva vi sier.
    Det er alltid leit å miste dem man er glad, enten det er dyr eller menneske.
    Ønsker deg en god dag og et knus på din vei.

    SvarSlet
  6. Poetisk , varsomt og nydelig skrevet og uttrykt om det de fleste hundeeiere opplever før eller senere. Slik er livet generelt: sorger og gleder går hånd i hånd, som natt følger dag, men som du sier; livet går videre, smått om senn, og sorgen mildner, men vi glemmer aldri våre kjære - hvem ville vel ønske det? Det å leve med de gode minnene og kjenne på på både gledene og sorgen er jo det som farger livet og gjør det verdt å leve.

    Uten sammenligning forøvrig: Min mor døde for over 14 år siden, men jeg tenker på henne og savner henne hver dag; ho var og er fremdeles min ledestjerne, og selv om vemodet og sorgen er der, er det gleden over alt vi hadde sammen, minnene om en god oppvekst og om kjærligheten ho ga, jeg dveler ved og hegner om. Ho er med meg hele veien, hele tiden, og jeg opplever at det er en stille glede og trøst i det...

    Ha en fin dag videre, Lene, og la oss hegne om livsgleden og takknemligheten over selve livet.
    Klem
    Janna

    SvarSlet
  7. Snufs...dette var så godt beskrevet Lene. Tårene triller hos meg...for jeg vet hvor trist og tomt det blir den dagen en hund dør. Vi får nyte de mens de er hos oss. Være glad for at de er her og tar oss med på tur i alt slags vær og lyser opp dagene våre.
    ha en fin dag Lene...klem fra meg...og Major..

    SvarSlet
  8. Det er rigtig hårdt at miste et dyr - uanset hvilket slags det er. For når man har et dyr knytter man sig jo til det, ellers behøvede man vist ikke at være dyreejer!

    Vores datter sad så sent som igår, og græd over savnet på sin gamle pony. Det er bare så hårdt at miste en firbenet ven.

    Håber for dig at gamle Josie klarer mange år endnu. Vores Santa er stadig kun 3½, så vi håber bestemt på RIGTIG MANGE år endnu...!

    God dag i solen, Knus Betina.

    SvarSlet
  9. Jeg ved præcis, hvad du mener, Lene, selv om det er katte, der er i mit liv. Da jeg mistede Trold for fire år siden, var jeg utrøstelig.
    Klem og ha' en god aften.

    SvarSlet
  10. Det er et rørende billede, Mats viser. Det siger langt mere end ord. - En livskammerat, som er gået bort.

    Dit indlæg om vores livkammerater er også rigtig godt, Megan. Dejlig læsning...

    For mig, betyder min hund ALT.

    Rigtig god aften til dig og dine :-)

    SvarSlet
  11. Tack så väldigt mycket för dina fina ord. Tack för din omtanke!

    /Mats

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.