torsdag den 2. september 2010

Efterår og løbesko

Endnu en flot morgen står op i horisonten forfulgt af solen. Himlen er blå og høsten ser ud til at få endnu en dag med grønt lys. Bare kør, siger September og smiler selvsikkert. Jeg er ven med solen. Og hvem vil ikke gerne være ven med solen? Synes faktisk at vi trænger til lidt godt sensommervejr, selvom kalenderen siger efterår. Dagen i går blev da også en af de smukke. Vejret artede sig. Turen til Jylland gik fint. Jeg fik mit interview med bageren ... og en kage. Hjemme igen snørede September og jeg løbeskoene og løb en dejlig 5 kilometer med hundene. Jeg kom ellers hjem med hovedpine, den sædvanlige på denne tid af måneden, og havde mest lyst til bare at lægge mig, men September rystede på hovedet. På med løbetøj og sko, sagde hun. Det hjælper! Hun havde selvfølgelig ret. Det er sjældent, at en god løbetur skader! Jeg drak masser af vand bagefter og havde en stille aften med krimi og te. Sådan en, hvor man ikke er helt på toppen, men ved, at man får det bedre ved bare at vente. Vente og være. Og det gjorde jeg. En god nats søvn og jeg føler mig lidt mere frisk i dag!
Apropos løb og løbesko. Jeg har nu to par sko, som jeg vælger imellem. Min svigerinde, som er indehaver af en sportsforretning, forærede mig her i sommer endnu et par Asics Gel Kayano. De havde kun været brugt én gang og var leveret tilbage, som man jo kan, hvis man hurtigt finder ud af, at løbeskoene ikke passer en. Men de passer mig! Jeg har nu for første gang i mit liv to par løbesko at skifte imellem og det gør jeg. Går ud fra, at det giver skoene lidt ekstra løbetid og ja, de restituerer så også lidt længere mellem løbeturene. Luksus! Selvom Nephew synger: Vi to, vi kan købe ti sko, men vi kan kun få to på!
Morgenen er i gang. Det skal jeg også. Kaffen er næsten drukket. En ny dag venter. Jeg tøver ikke, for September ser både frisk og smuk ud iklædt fløjsblå himmel. Lyset stiger op og ser sig forventningsfuldt omkring. Det bliver en god dag! Hvis det er efterår, så siger jeg ja tak!

12 kommentarer:

  1. Det kræver sin kvinde at snøre løbeskoene , når hovedet gør ondt- respekt :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes, det er flot, at du løber, hvis du ikke er helt på toppen - men det er dejligt at læse, at det faktisk er en god kur.

    Ha' en dejlig efterårsdag, Lene - her er der ingen sol, men jeg håber, den kommer. Så skal cyklen motioneres :-)
    Klem

    SvarSlet
  3. September og jeg har lige talt sammen, og er blevet enige om at kalde måneden sensommer.
    Det er nemlig godt at hanke op i sig selv, når kroppen er i udu, og komme ud i den friske luft. Også en erfaring her.
    Ha en smuk dag. Den starter jo helt vindstille.
    Klem

    SvarSlet
  4. Ja det er sensommer når det er bedst i dag :)

    Rigtig god dag til dig.

    Det er godt at have to par løbesko, det er en dejlig luksus

    Knus Karina

    SvarSlet
  5. Ønsker deg en RIKTIG GOD DAG:-)

    Her skinner SOLEN også, og jeg har fri:-)
    Klem fra meg:-)

    SvarSlet
  6. Du skriver godt og nært. Liker å lese tankene dine.

    Så får September oppsluke oss alle og jeg håper den blir fin.

    Kos deg med dagen din.

    Marit

    SvarSlet
  7. Å løpe når hodepinen er der, krever disiplin, det er sikkert. Jeg har også hatt litt hodepine i det siste, men det kommer av været.
    Noen ganger kjenner jeg den komme, og like etter lyner og tordner det, og da vet jeg jo hvorfor.Det finnes mer mellom himmel og jord, vet du.

    SvarSlet
  8. Hvor du bare lever op til titlen på din blog Lene, jeg elsker at læse dine poetiske paradokser, September er startet fint, og jeg går også ud fra at din bedre halvdel kan lide det gode vejr.
    Det var godt at du havde en god tur til Jylland og godt at du tog imod det gode råd og fik løbeskoene på, jeg tror også det er godt med to par løbesko, de har godt af at ånde indimellem, du plejer jo at være flittig til at komme ud.
    God aften Lene.

    SvarSlet
  9. Hei igjen Lene,
    Inspirerende lesning, det så jeg nesten får lyst til å begynne å løpe, jeg òg!

    Ellers kan jeg fortelle at Nordreisa, der vi bor, ligger langs E6, ca 23 mil nord-øst for Tromsø. 20 minutter med fly, ca 3,5 timers kjøring med bil eller buss.

    Velkommen...!

    Klem
    Janna

    SvarSlet
  10. Så utrolig bra at september er venn med solen! La oss håpe vennskapet varer :)

    Jeg er imponert over at du kom deg ut på lang løpetur med dunkende hode! Du er så flink! Godt å sette seg ned med en bok og en kopp te etterpå da ja.

    Klem

    SvarSlet
  11. Hei, kjære deg! Tusen takk for hyggelige ord på bloggen min! Alltid hyggelig med nye lesere og nye bekjentskap! Jeg legger meg også gjerne til som følger hos deg - for her var det mye inspirerende å lese! Ønsker deg en flott torsdagskveld - uten hodepine!
    Klem fra Liv Hege

    SvarSlet
  12. Så bra at Asic løpesko passer deg..for de passer nemlig ikke meg.
    September har lovet oss en sensommer...så det gjenstår og se<:) Så langt har solen vist seg her hos meg.
    Jeg anbefalte Marit å gå inn til deg, ser hun har vært på besøk, det er bra:)
    Nyt morgendagen, snart helg, klem til deg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.