lørdag den 18. september 2010

Besøg, æbler og sniksnak

Vejret ser lovende ud denne morgen. Det blæser godt nok, men himlen er rosa og skyerne har delt sig med tilpas meget mellemrum til, at vi tør håbe på en tørvejrsdag. Det ville godt nok være dejligt efter al regnen.
September er allerede ude og løbe morgentur. Vi må jo ikke glemme, at hun er en sporty måned. Hun holder sig i form både mentalt og fysisk. Jeg ville gerne have løbet med, men en forkølelse lurer under overfladen, så jeg holder mig i skindet. Selvom jeg helt sikkert godt kunne have brug for det rent mentalt! Det er for mig den allerbedste måde at få renset lidt ud på øverste etage. Gjort rent, om du vil.
Apropos at gøre rent, er det på programmet denne formiddag. Pensionatet skal lige have en kærlig overhaling, inden min veninde og hendes søn Tobias på 2,5 kommer på besøg. De kommer forholdsvis tidligt, så jeg købte ind til frokost i går. Nu er der bare rengøringen tilbage. Jeg havde ellers håbet på, at jeg kunne lokke September til at stå for den del, eftersom hun er den mest praktiske og grundige af os, men hun er jo smuttet. Hvem ved, hvornår hun kommer tilbage? Hun plejer at løbe ret langt. Tror hun træner til marathon.
Nå, skidt pyt, jeg bider i det sure æble og dem er der i øvrigt masser af på æbletræerne ovre på gården. Og på jorden, for de er allerede faldet ned i store klynger. Fugle og orme holder fest. Jeg må se at få plukket lidt æbler, mens de endnu hænger på træerne.  Sidst jeg prøvesmagte, var de faktisk for sure. Vi får se. Vi skal jo ud og gå tur, veninden, Tobias, hundene og jeg. Vi skal se på traktor, mejetærsker og rendegraver ikke mindst, en maskine, som Tobias er meget fascineret af. Hvis det flasker sig og landmanden er i nærheden, skal han selvfølgelig have en tur i traktoren. En spændende dag for den lille mand.

Forresten. Jer, som fulgte med i mit indlæg først på ugen om den "svære" samtale med chefen ... Den gik godt! Jeg fik lettet mit hjerte og sagt det, jeg skulle. Jeg var ærlig og kontant. Vi endte med at have en god snak. Han tog mig helt alvorlig og det kan jeg kun have respekt for. Vi kan alle begå fejl og en chef bliver kun bedre, hvis han får feedback af sine medarbejdere og i øvrigt får at vide, hvis en medarbejder ikke trives eller er utilfreds med noget. Hvordan skulle han - eller hun! - ellers vide, at der er noget galt? Siden vores samtale har tingene været helt anderledes. Jeg kan mærke, at han prøver at gøre tingene bedre og på en anden måde. Sådan! Jeg håber selvfølgelig det holder, men ellers siger jeg til igen. Og gælder det i grunden ikke i alle livets relationer? Hvis man bliver såret af en ven, sin partner, en veninde eller andet ... skylder man så ikke sig selv og ikke mindst den anden at sige det? Simpelthen sige: Det gjorde mig virkelig ked af det. Personligt ville jeg være utrolig glad for at få at vide, hvis jeg havde gjort noget, som sårede en anden. Så kunne jeg tage det til efterretning og lære. Gøre det anderledes næste gang. Vi er jo alle forskellige. Kommunikation er en svær ting, men mangel på samme kan være en katastrofe!

Jeg må i gang med kost, spand og støvsuger. Ha' en dejlig lørdag!

15 kommentarer:

  1. Tillykke Lene med samtalen, det var godt at læse, at den har båret frugt.
    Rigtig god lørdag sammen med din veninde og hendes søn. Jeg håber din forkølelse holder sig i skindet.

    SvarSlet
  2. Du har helt ret, Megan. Selvfølgelig skal man sige tingene, som de er. Man kan sige det pænt, så modparten ikke bliver såret, men UD skal ordene. Ellers bliver intet forandret, og man går og bliver irriteret og "mavesur".

    Rigtig god og hyggelig lørdag til dig... :-)

    SvarSlet
  3. Du har så ret. Man skal tage den samtale, selvom det er svært. Og jeg vil også gerne have at vide, hvis jeg gør noget, som sårer. Det kan da godt være, at det gør lidt ondt på selvtilliden i lidt tid, men det skal jo betragtes, som en mulighed til at lære og blive klogere.
    Tip til æblerne; kender du tricket med at dreje æblet på stilken? Hvis æblet slipper efter en halv omgang, er det modent. Ellers skal det blive siddende. Indtil du tjekker igen.
    God lørdag. Den ser flot ud herfra min plads.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  4. Kos deg med besøket, og god bedring med forkjølelsen.

    Godt det ordnet seg med sjefen.

    Min plan for helgen er trening i dag og båltur i morgen, ellers blir det å slappe godt av.

    Ha en fin lørdag!

    SvarSlet
  5. Hallo Megan:-))
    Ich wünsche dir ein schönes Wochenende...ganz ganz liebe Grüße Kiki

    SvarSlet
  6. Så godt å høre , Lene. Konfrontasjoner er alltid vanskelige,mDen når man har fått sagt det man har på hjertet, er det så godt; det letter, og enten utfallet er så eller så, kan man gå videre med "blanke ark".

    du er en tøff, flott dame, Lene, og jeg må si jeg beundrer din evne til å ta tak i ting, til å reflektere og å være til stede i egen tilværelse.

    Kos deg med venninnebesøket, og ha en fin helg videre.
    Klem
    Janna

    SvarSlet
  7. Det var dejligt at læse, at din chef var lydhør! Kommunikation kan nemlig være svært - hvis man taler forbi hinanden.
    Ha' en god lørdag med hyggeligt besøg - her er jeg også i gang med kost og spand :-)
    Klem!

    SvarSlet
  8. Så fint at du fikk sagt det du ville si til sjefen, og at det nå går bedre.Alltid en lettelse! De eplene så gode ut til å lage eplekake..nam!
    Ha en fin lørdag!

    SvarSlet
  9. Så godt å høre at møtet med sjefen ble positiv!
    Jeg sier alltid ting og saker rett ut, det er alltid det beste. Sårer jeg noen, ber jeg om unnskyldning for det.
    Mine beste venner sier de vil ha meg som jeg er, og liker at jeg sier sannheten.

    September er den beste mnd, og jeg spiser epler på vei hjem fra jobb nesten hver dag. De har ramlet ned fra treet og ligger ved veien, så de er kun til å ta med. Litt sure er de noen ganger......sikkert fordi det er tidspunktet hvor jeg er sulten etter en lang dag på jobb.
    Fortsatt god weekend!

    SvarSlet
  10. Kære Lene,

    Jo jeg tror også september træner til marathon :)
    Glad for du skriver om dit møde med chefen og især at det gik godt.
    Ja livet ville være mere enkelt hvis vi alle turde sige det vi føler.
    Meget ofte bliver man mødt med forståelse og heldigvis at du også gjorde det. Men du kom sikkert også langt med samtalen, fordi du havde tænkt over hvad du ville sige og sagde det på en god måde.

    Lyder dejligt med dine lørdagsplaner og besøg. Jeg har været på job, og nu har vores hus også fået en kærlig omgang. Resten af dagen skal bare være afslapning indendøre :)

    Tak for dine gode indlæg og kommentarer, som jeg altid bliver så glad for

    God lørdag knus karina

    SvarSlet
  11. Godt at høre, at samtalen gik godt. Jeg har vist misset det indlæg. Måske var det imens jeg var på ferie. Jo man skal sige til hvis noget sårer en. Det synes jeg man skylder både sig selv og sine omgivelser. Det er lettest at få tingene ud af verden i stedet for at gå og spekulere på det. God fornøjelse med rengøringen :) Knus

    SvarSlet
  12. Så bra at du har fått rensa lufta mellom sjefen og deg :-) Alle trenger tilbakemeldinger både på godt og vondt.

    Kos deg med rengjøringen og klem fra Siv

    SvarSlet
  13. vi er to med den forkjølelse tror jeg, ikek helt i formen her heller og ute trommer regnet på vinduene...

    godt det kom noe godt utav samtalen med din sjef, ikek enkelt men viktigt ;)

    god var klem fra Gunda som javisst, skjønte det var deg der på facebook ;)

    SvarSlet
  14. Det må være spændende for en lille pode at komme på besøg på en gård med store maskiner og søde vovser. Mon ikke landmanden lige kommer forbi med traktoren? :-)

    Godt, du fik talt med din leder. Min chef og mit forhold var som et ægteskab. Vi fik talt om tingene med det samme. Nogle gange ret højlydt. Det var overhovedet ikke konstruktive samtaler, men vi havde det sjovt :))

    SvarSlet
  15. Så fint å lesa dine tanker. Du er til stades i kvardagen og det liker eg. Stå på og ha det godt. Fortsatt go`helg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.