søndag den 26. september 2010

Aimee og efteråret

Søvnig søndag. Bedre kan denne morgen vist ikke beskrives. Det stormer udenfor eller blæser i hvert fald kraftigt. Himlen er grå og disen går tur i horisonten. Er der mon regn i luften? Vi har spist morgenmad her på pensionatet. Valnøddebrød og tebirkes fra bageren. Stearinlys og hygge, for sådan en gråblæsende morgen kalder på lysestager og levende lys. Kaffen er god, jeg har stadig et halvt krus tilbage, som jeg nipper til, mens jeg sidder her og skriver morgenens første ord. Det bliver ikke de sidste. I dag har jeg jo skrivedag og skal lave min opgave. Spændende hvad der kommer ud af det. Lige nu har jeg ingen ideer og er helt tom. Men det skal man ikke lade sig narre af. Slet ikke! Så meget har jeg lært.
Dagen i går blev helt anderledes end planlagt. Jo vist restituerede jeg, men det blev nu ikke til så meget læsning. Vejret besluttede sig for at lege sensommer, solen kom frem og temperaturen steg. Så i stedet for at sidde med bog i sofaen, gik jeg tur i to timer med hundene. Det var skønt! Tror egentlig, at gåturen var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv i går. Den gjorde godt! Sol, efterårsmarker og farver, der meget snart ligner Oktobers. Men som September siger, vi nærmer os jo også det sted, hvor hun gemmer sig ...

Her lidt billeder fra i går og min tur med Aimee. Hendes farve er indbegrebet af efterårets varme glød, så hun fik lov at posere lidt på marken. Og det gjorde hun godt, min brune bamsebjørn.

9 kommentarer:

  1. Uhm, så dejlige billeder du har taget! Ha' en rigtig god skrivedag, Megan, vejret er da også perfekt til at sidde hygge inde med pc, levende lys og kaffe. Vi er nået til morgenmaden nu, og bagefter venter en lang travetur.
    Varme klem :-)

    SvarSlet
  2. Din brune bamse er helskjønn:) Deilig med sol og tur.
    Var og trente Major i går, sammen med 5 andre boxere. Major fikk leke med Mille, en boxerjente på 7 år. Stor kos...
    Nyt søndagen og lykke til med skrivingen:)
    Klem:)

    SvarSlet
  3. Dejlig hund og gode billeder Lene, det var for godt vejr til at tilbringe inde i går så jeg tror det var godt at både Aimee og dig blev luftet i går, jeg glæder mig til at høre hvordan der er gået med dit skriveri.
    God Søndag.

    SvarSlet
  4. Hvor er Aimee altså skøn! Dejlige billeder. Vi slapper af i dag og hygger os med stearinlys, bog, pc og wii - nå ja og lidt vasketøj men det passer jo sig selv :P God søndag. Knus

    SvarSlet
  5. Hej Megan,

    Hun er bare en præmiehund hende Aimee! Jeg var også i skoven igår, det er dejligt at gå. Det må man ikke glemme midt i al det løberi. Det giver en fred i sjælen at være i skoven og lytte til stilheden.

    Det er da træls med din bækkenbund, (læste din kommentar på Katrines blog) god bedring med den. Men jeg er meget glad for at læse du dukker op den 7. 11. Det bliver sjovt at mødes, det glæder jeg mig til. :)

    Jeg har lige været ude på 31 km, føj da det trak tænder ud i dag og jeg er øm overalt. ... men jeg er hjemme igen og så glemmer man jo hurtigt.

    Rigtig god fornøjelse med skrive opgaven i dag

    Knus Karina

    SvarSlet
  6. Sikke dejlige billeder fra jeres tur i går. God skrivedag i stearinlysets skær.
    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  7. hej Lene:)

    søndager er mine fridager hvor jeg gjør minst mulig, nyter stillheten og roen over at man ikke skal handle inn, ingen avtaler, bare sitte ned med en kopp kaffe eller tea og nyte. himmelsk dejlig:))

    håper du finner skrivelysten og fanger ordet:) klem fra mæ

    SvarSlet
  8. Så vakker hun er , Aimee:).. og flink å posere i der flotte grønne gresset:)
    Ønsker deg en riktig fin søndag, og lykke til med skrivingen:)
    Klemmer fra langt nord:)

    SvarSlet
  9. Jeg har en svaghed for hunde med netop sådan en smuk, brun pels, som Aimee har. Min veninde på landet har en labrador med nøjagtig samme farver som Aimee.

    Åh, hvor jeg savner de timelange ture, Rufus og jeg havde førhen, når jeg læser om jeres dejlige tur ud i efteråret :-)

    Klem til dig :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.