torsdag den 12. august 2010

Ud i det blå


Det blev ikke høstvejr i går. August blev for alvor kæreste med regnen og var ude og føjte det meste af dagen. Små afbrydelser, små pauser, men regn kom dér. Alt var fugtigt, luften tung og fugtigheden høj. Slet ikke høstvejr!
Det betød selvfølgelig, at vi kunne fejre kæresten, men vi havde af gode grunde ikke planlagt noget. Det blev derfor til en god middag herhjemme og så besluttede vi os for at køre "ud i det blå". Hundene i bilen og så en tur ud i sensommeren aftenen. Standse et sted og spise is.
Jeg kan på det varmeste anbefale den slags små udflugter. Sådan en almindelig hverdagsaften kan det gøre underværker at forlade huset og tage ud og "se". Man behøver ikke at have et mål. Bare køre og kigge ud af vinduet på landskabet, som farer forbi. Skyformationer. Bølgende korn (som jo altså ikke blev høstet i går) og huse til salg. Synes jeg så mange af dem i går!
Vi kørte mod Næstved og besluttede os så for at køre ud til Karrebæksminde. En tur på Enø, hvor blæsten ruskede op i de folk, der spadserede på stranden. Solen gik ned i horisonten, mens vi spiste en god men altfor stor is. Sejlbådene vuggede på bølgerne og sensommeren gik sin gang. Aftenen tog over.
En lidt anderledes måde at fejre fødselsdag på, men bestemt ikke dårlig. Både kæresten og jeg kan lide at køre lidt på må og få. Han kigger jo nok mest på marker, mens jeg sidder klar med kameraet, for jeg er som altid dybt betaget af himmel og skyer. I går var der nok at kigge på. Der er vældig hyggeligt på Enø og jeg kan godt forstå dem, der har slået sig ned dér. Det er en rigtig sommerø. Vi må en tur derud til vinter også! Så ser det hele uden tvivl meget anderledes ud. Så er sommergæsterne taget hjem og kiosken lukket og slukket. Tror jeg.



10 kommentarer:

  1. Wau sikke en dejlig tur og smukke billeder.

    Det er en god idé at tage afsted selvom det er hverdag. På den måde bliver dagen særlig og ikke bare job-pligter-tv-sove.

    Jeg får helt lyst til at gøre noget lignende.

    Knus og god dag
    Karina

    SvarSlet
  2. Skønne billeder!!! Sikke en god idé at tage en tur ud i det blå, og det er sjovt for det har vi netop gjort de sidste par aftener. At bryde vanens magt er livgivende :-)
    Det var dejligt at læse, at I fik en god fødselsdagsaften.
    Klem og god torsdag til dig :)

    SvarSlet
  3. Til lykke med kæresten.
    Herlig og uventet måde at fejre fødselsdag på.
    Der er så skønt på Enø. Jeg er dernede i hvert fald en gang om året. Gerne i sensommeren.

    SvarSlet
  4. Høres ut som om dere hadde en fin tur :-) Helt enig med deg i at slike hverdagsutflukter er viktige. Grattis med dagen til kjæresten!

    Artig å høre at du er opptatt av skyer - jeg har tatt masse himmel/skybilder etter at jeg kjøpte meg nytt kamera. Leker med tanken på å lage meg en collage tilslutt :-D

    Ha en trivelig torsdag og klem fra Siv

    SvarSlet
  5. Fin bursdagsfeiring spør du meg.
    Nydelige bilder, fikk lyst å dra til det flate åsers land og "kikke".
    Ha ein fin dag.

    SvarSlet
  6. Jeg er helt enig - det er skønt at køre ud i det blå - uden planer. Og også en hverdagsaften. Skønne billeder du viser :) Knus

    SvarSlet
  7. Hørtes ut som en flott tur! kjempe fine bilder:)Gratulrer med dagen til din kjære:)

    Tusen takk for gratulasjonen og ikke minst de hyggelige ordene om den nye uteplassen! Ja vi er veldig glad i utsikten vår, så det var mye av grunnen til at vi fallt for huset den gangen vi var på visning;)

    Ønsker deg en kjempe fin kveld!

    Klem

    SvarSlet
  8. Hei igjen, Lene.
    Først: Tusen takk for den kjempehyggelige kommentaren på blogen min i dag! Og du er hjertelig velkommen hit på besøk neste gang du er i Nord-Norge.

    Så: For en trivelig måte å feire føselsdagen til kjæresten din på. Slike ting har jeg stor sans for, og det å bare nyte en kjøretur i vakkert landskap er godt for både sjel og sinn.

    Nydelige bilder har du også tatt; takk for titten; min lyst til å dra til Danmark blir bare større og større. Mitt eneste bekjentskap med landet er en snartur til København for noen år tilbake. det besøket har alltid siden fristet til gjentakelse.

    Ha en fin kveld videre.
    Mvh
    Janna

    SvarSlet
  9. Hej! Vilka fina himmelsbilder du tagit. I natt får vi titta på stjärnfall på himmeln.
    Kram Birgitta

    SvarSlet
  10. Jeg holder også meget af at køre en tur ud i det blå - og meget gerne på en hverdagsaften. Lige pludselig får man det brud i hverdagen, som man trænger til, for der skal såmænd ikke så meget til... ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.