torsdag den 26. august 2010

Torsdag i august

Denne morgen ser lovende ud. Regnen er ikke at se i miles omkreds og solen har kastet et behageligt lys over himlen. Det lyserøde skær giver håb om en dag med flot vejr. Flot vejr betyder ingen regn. Og ingen regn betyder endnu en høstdag!
Vinden har lagt sig og sover endnu. Min løbetur, som var planlagt til i går, er flyttet til i eftermiddag. Jeg havde på ingen måde lyst til at løbe om kamp med vinden, der vel mest af alt kan betegnes som storm, sådan som han teede sig i går. Nu glæder jeg mig til at snøre løbeskoene og komme lidt derud af. Men først en arbejdsdag!
Aimee og jeg skal også have øvet os lidt på stå og gå pænt. Se godt ud. Vi skal nemlig på udstilling på søndag! Vi er blevet opfordret til at stille op. Både af Aimees opdrætter og af gode venner i Jylland, som også kommer til Hillerød med deres hunde. Jeg synes ellers, at jeg har fået nok af udstillingsverdenen. Mest af alt fordi jeg synes det er kedeligt. Kedeligt at vente og som Aimee bliver ældre kommer vi til at vente endnu længere. Nu er hun i mellemklasse. Men faktisk glæder jeg mig lidt til søndag, for det bliver hyggeligt at mødes med vores jyske venner og i det hele taget. Og eftersom Aimee jo havde fødselsdag i går, kunne det være, at vi skulle bage en kage og tage med.
August spørger om hun må komme med. Det kunne være ganske morsomt, siger hun oprigtigt. Vil du med August, siger jeg med fast og bestemt stemme, så bliver det uden regnen. Og jeg mener uden! Ja ja ja. Hun nikker ivrigt. Jeg har jo sagt, at jeg har slået op og aldrig vil se ham mere. Ikke i min måned! Jeg har fået nok. Og det er du ikke den eneste, der har, August. Men så lad gå. Du må gemme dig bag i bilen, så han ikke ser dig, når vi kører afsted. Så tager vi til udendørs udstilling og hygger i solen med kaffe og kage. Og når det bliver Aimees tur, så gør hun det godt i ringen. Håber jeg. Lækker er hun i hvert fald, hvis du spørger mig! ;-)
Men det var søndagens planer. Lige nu er det torsdag morgen. En ny sprød dag. Det er køligt, men himlen ser som sagt lovende ud. Skyerne er venlige, i godt humør og hilste pænt, da vi gik morgentur. Så kan det da kun blive en god dag! Torsdag i august.

Sidste år i august.

7 kommentarer:

  1. Det var godt for Landmanden Peter og Dig, at der endelig er kommet høst på dagsprogrammet, også igår, som jeg forstod. Aime kan sikkert stille sig op, og vinde fine præmier. God soldag.

    SvarSlet
  2. Jeg sitter her og venter på avisa som ikke har kommett, så da var det hyggelig å besøke deg en tur på morgenkvisten;)
    Ønsker deg en god dag med august i det gode lune;)
    ..og søndag blir en spennende dag;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Hi hi- er nyder altså dine ord :-)

    SvarSlet
  4. Og der skulle stå; Jeg nyder altså dine ord. De skaber billeder i mit hovede.

    SvarSlet
  5. Godmorgen, Lene, det er vel nok godt, at det endelig blev muligt at høste - og Aimee høster sikkert fine præminer på sømdag. Hun er en meget smuk hund.
    God solskinsdag til dig nede sydpå! Klem

    SvarSlet
  6. Lykke til på søndagen da :-) Greit å ha med seg en blid og stålende August bak i bila ;-)

    Ha en flott dag og klem fra Siv

    SvarSlet
  7. Det blev fint vejr til høst i dag.

    Jeg tog på landet i morges, og heroppe kører høstmaskinerne uafbrudt. Hvad jeg kunne se fra bilruden, så kornet ikke så ødelagt ud, som jeg havde frygtet.

    Jeg er sikker på, at Aimee vinder alt, hvad der kan vindes. Hun ser nemlig meget lækker ud :)
    Godt, at I skal mødes med gode venner, så bliver ventetiden ikke så lang.

    Jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået.

    Pøj-pøj til jer :)

    PS: Du får nok brev fra Lise en af dagene. Hun fortalte mig, at hun er ved at skrive et brev til dig :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.