tirsdag den 10. august 2010

Mefjordvær

Der veien slutter begynner eventyret. Sådan står der på Mefjord Brygges hjemmeside og Mefjordvær ligger virkelig for enden af vejen på Senja. Det er en hyggelig fiskerlandsby helt ud mod Atlanterhavet. Når man står dér på kajen og kigger mod fjelde og hav, er det næsten som at se ud i evigheden. Dér hvor eventyret begynder!
Det er ikke mig på billedet ovenfor. Jeg havde ikke taget mit løbetøj med til Norge. Det var nok en fejl, for jeg kan godt se det fantastiske i at løbe i den storslåede nordnorske natur omgivet af fjelde og fjorde. Det må blive næste gang! Og i øvrigt skinnede solen heller ikke, da vi besøgte Mefjordvær. Billedet er lånt på Mefjord Brygges hjemmeside. Mefjord Brygge er den lokale restaurant og pub, hvor vi spiste frokost og smagte på den såkaldte yttersida menu. Jeg kan desværre ikke finde menukortet på hjemmesiden, men kan fortælle, at det bestod af lokale specialiter, de fleste naturligvis med frisk fisk. For hvad er mere naturligt, når man bor i en fiskerby for enden af vejen?
Vi spiste fiskesuppe og tomatsuppe til forret og alle fik vi noget med haj til hovedret. Jeg blev anbefalet hajbøf og blev ikke skuffet. Det smagte vældig lækkert. Jeg er vild med at smage på de lokale specialiteter og synes det er dejligt, når en restaurant gør noget ud af det. Gode råvarer fra havet udenfor døren og maritim indretning. Skibet her fungerede som buffet. Her hentede man fiskesuppe og kaffe blandt andet. Det er da ret originalt! :-)

7 kommentarer:

  1. Man kan godt blive sådan lidt halv-lykkelig over dejlig mad og gode venner :)
    Har fortalt min søster om din blog. Hun bor jo i Oslo, men har stadig meget af Norge, hun mangler at opleve. Vi burde gøre det sammen....
    Jeg ved ikke om du så udsendelsen om Svinkløv Badehotel?
    Hvis du kommer i nærheden en dag, så skulle du besøge stedet, det er også helt fantastisk.
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Senja er et nydelig sted på jord.. vi nordmenn tar oss bare ikke tid å oppleve den.. vi har for travelt..

    Ha en hyggelig aften.. knus :)

    SvarSlet
  3. Det lyder da tillokkende :)

    Tillykke med din gemal i morgen. Han bliver garanteret fejret med maner?

    Klem og kram fra
    mette b

    SvarSlet
  4. Du har opplevd mer enn de fleste nordmenn.
    August er så fin og mild for tiden, så jeg nyter dager hvor jeg kan male den veggen juni ikke tillot meg;)
    Ha en fin kveld og klem;)

    SvarSlet
  5. Det er altså storslået natur Lene, friskt indslag med skibsbuffeten, det er lækkert med gode råvarer, og som du bemærker er de også at hente lige udenfor døren.
    God dag.

    SvarSlet
  6. Norgen er overvældende med sit hav og klipper.
    Det er nogle flotte billeder.
    God dag til dig, Lene:-)

    SvarSlet
  7. Ups....der skal altså stå Norge :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.