lørdag den 28. august 2010

Lørdag på pensionatet

Lørdag morgen på pensionatet. Solen skinner, duggen ligger frisk på græsset og himlen ser absolut lovende ud. Landmanden har forladt huset og gør klar til endnu en høstdag. Der arbejdes hårdt i håb om at få så meget høst i hus som muligt. Turen er kommet til hveden. Desværre lover de regn i morgen. Vi håber de tager fejl!
Vi har fået en weekendgæst på pensionet. Min mor kom med toget i går eftermiddag, jeg hentede hende på stationen direkte fra arbejde. Vi gik en god tur med hundene og sad så en times tid og hyggede i haven. Aftenerne er kølige nu og det er for koldt at sidde ud og spise. I hvert fald her på matriklen, som ikke byder på så meget læ. Til gengæld har vi en fantatisk udsigt over marker og åbne vidder. Hele aftenen kørte der traktorer og mejetærskere forbi. Landmændene arbejde flittigt, som myrer vrimlede de forbi og hilste med hånden, hvis vi så dem.
August er glad. Det ser ud til at hun er sluppet af med regnen. Hun har ikke lyst til at blive årets mest upopulære måned. Det er så nemt at træde forkert, siger hun. Forelskelse er ingen herre over. Og ved man på forhånd, om ens udkårne er den rigtige? Eller sågar den, han udgiver sig for at være? Måske skulle jeg have lyttet til min mavefornemmelse,  siger hun forsigtigt. Det var nok lidt dumt ikke at gøre det. Jeg nikker. Det er jeg helt enig i. August, siger jeg, jeg har aldrig fortrudt, når jeg lyttede til min mavefornemmelse. Og jo mere jeg stoler på den, desto stærkere og klogere bliver den. Prøv det næste gang! Du er jo en klog måned, når det kommer til stykket. Og du er en vigtig en. Du byder på høst og er indgangen til efteråret.
Tja, svarer hun. Jeg er jo lidt ked af, at jeg har skuffet så mange vejrmæssigt. Måske næste år bliver bedre?
Men i dag skinner solen. August er mild og i godt humør. Regnen er forsvundet. Lad os få en hyggelig dag på pensionatet med mor, hunde og noget godt til grillen i aften. Lidt praktiske gøremål ja vist, men dem skal vi snart få overstået.
Det giver vi hinanden hånden på, August og jeg. Og ønsker alle en dejlig lørdag med sensommerhygge og fornøjelige sysler :-)

12 kommentarer:

  1. Hvor er det godt at læse, at det bliver til endnu en høstdag for din kæreste!
    Selv om det er lidt køligere nu, har det været en meget smuk morgen her. Solen skinner, og kattene nyder at luske rundt i haven.
    Ha' en rigtig god lørdag med din mor, Lene, klem :-)

    SvarSlet
  2. Det var en fin "deal",
    mellom deg og August. ;)

    Må visst se om jeg kan få til en lignende avtale. For her vest i Norge regner det akkurat nå. Været skifter fort her ute ved kysten, så jeg håper på litt opplett innimellom, slik at jeg får jobbet litt i hagen i løpet av dagen.
    Og ja, det er betraktelig kjøligere.
    Friskt... ;))

    Ha en fin dag, med alle gjøremål som står på plakaten, og kos dere i kveld. :)

    SvarSlet
  3. Jeg håber, I når at høste.
    Lige nu, lige her, hvor jeg bor, vælter regnen ned, som i en gal mands værk.
    Jeg håber det stopper, for jeg har en vigtig gave, jeg skal have købt!
    God lørdag med Mor og høst og hygge :0)

    SvarSlet
  4. Dejligt at august er faldet lidt til ro, så høsten kan komme i hus.
    Herlig lørdag til dig og din mor - og hundetøserne.
    Klem

    SvarSlet
  5. Jeg føler mig helt tryg, når August er i dine hænder :-)

    SvarSlet
  6. August har vært vår beste sommermåned i år. Juni og juli flørtet jo bare med april...eller var det oktober? Ikke godt å si...men kalde var de! Nå håper jeg August gir dere sol så dere får høstet inn alt kornet:)
    Kos deg med besøk av din mor, nyt helga, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Du skriver så vakkert.....
    Sitter her og nyter det.
    Måtte dere få en trivelig lørdag.

    (her er det meldt regn, så det er å kle seg godt for a-ha konserten)

    Klem fra meg:-)

    SvarSlet
  8. Hvor lyder det som en skøn dag i selvskab med din mor og August:-)

    Dejligt at I kan høste hvede - håber absolut at regnen bliver væk imorgen..! Har hørt at der trækkes en del i korn afregningen når hveden er spiret, øv øv. Håber i får afgrøderne ind, inden de spirer for meget.

    Klem og tanker, Betina.

    SvarSlet
  9. Kære Megan,

    Det er gode weekendplaner du har og det lyder dejligt at din mor er på besøg. Håber også at vejret forsætter, så kæresten kan blive ved med at høste. De sidste to dage har været helt sensommer-rigtige.
    Håber du og Keeva, får en dejlig løbetur i dag. Jeg har også løbet i sommerløbetøj, det var skønt og jeg synes temperaturen var optimal.
    Det lyder som om din træning går rigtig godt og du er tæt på dit mål. det glæder mig at læse. Og held og lykke med i morgen også.
    Knus Karina (synes også det er dejligt at lytte til musik i bilen, men der spilles så meget elendigt i radioen -- nej hvor lyder jeg gammel og sur...sorry)
    :)

    SvarSlet
  10. Håber i har haft en skøn lørdag sammen. Håber kæresten snart har høsten i hus? God lørdag aften. Knus

    SvarSlet
  11. I dag synes jeg nu nok, at August kan være tilfreds med sig selv. Hun viste sig i hvert fald fra sin bedste side, da vi var ude og fotografere. Bagefter gik jeg den lange tur hjem (halvanden time i skarpt trav), og det var mildt og dejligt.

    Håber, at det går som det skal med høsten i morgen. Jeg krydser fingre... ;-)

    SvarSlet
  12. Så koelig å få besøk av din mor :). Det høres ut som dere koser dere.
    Håper regnet uteblir idag, så hveten kommer i hus!

    Ha en super søndag!
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.