lørdag den 14. august 2010

En løbetur


Sidder her med vådt hår efter et velfortjent bad. Varm (og rød) i kinderne og helt tilfreds med tilværelsen. Der er nu ikke noget som en løbetur!
Jeg trak i løbetøjet her til eftermiddag, Keeva trak i løbeselen og så startede vi bilen og kørte ud til skoven v. Giesegaard. De nye løbetights skulle prøves! Og for at være helt ærligt, så trængte jeg også alvorligt at blive prøvet. Jeg har ikke løbet siden sidste weekend! Det ligner mig ikke, men i den forgangne uge har energien bare ikke været dér. Og når den så pludselig var, så var regnen dér sørme også i stride strømme! Mange gode undskyldninger! Lad os i stedet være positive og kalde det en god lang restitution ;-)
Turen i dag blev fin. God fart af en noget våd skovsti. Musik i IPod og sved på panden. Det var nemlig noget varmere end jeg havde troet. De nye løbetights er skønne at have på, man mærker dem slet ikke, men lige netop i dag var de altså for varme. Det er meningen, de skal være overgangs-tights, men ude i skoven var der både vådt og lummert. Høj luftfugtighed. Så jeg svedte - meget!
Men skønt var det. Godt at komme afsted. Keeva nød det også i fulde drag, tungen blev længere og længere. Engang i mellem kiggede hun op på med et helt specielt blik i øjnene: Hvor er det skønt, det her, sagde hun. Sammen med dig!
Sammen med dig, Keeva, vil jeg løbe mange kilometer. Det er skønt at have en makker, som bare altid gider. Som aldrig siger nej og aldrig beklager sig. Som altid har vilje, glæde og løber ved min side uanset.
Nu kan aftenen bare komme an. Jeg vil lave et enkelt og lækkert måltid, hygge med stearinlys, kæreste og rødvin. Håber, at jeg kan holde mig vågen til Barneby :-)



6 kommentarer:

  1. Det lyder skønt Lene, en god løbetur giver god grobund for en god middag, en perfekt start på en hyggelig aften med kæresten, men se nu og hold dig vågen til Barnaby, de plejer at være underholdende.
    God hyggeaften til jeg Lene.

    SvarSlet
  2. Det lyder vel nok dejlig, Lene - og hyggeligt med en makker som Keeva :-) Her har vejret været elendigt næsten hele dagen, og ny styrter regnen ned igen, mens det lyner og tordne. Men der er også noget hyggeligt ved at høre regnen slå mod ruderne.
    Ha' en rigtig god lørdag aften, klem :)

    SvarSlet
  3. Hvor må det være dejligt at have sådan en skøn vovse at løbe med. Det kan jeg godt forstå, at du holder af... Turen lyder virkelig dejlig!

    Fortsat god og hyggelig weekend!

    SvarSlet
  4. Der er ikke noget så herligt som en løbemakker med en tunge på 30 cm. Som hænger ud af munden helt til højre. Og som alligevel elsker det og som ikke under nogen omstændigheder ever vil efterlades hjemme, når løbetøjet forsigtigt hives ud af skabet.
    Kære Lene, det lyder som en dejlig tur. Som en tur, der gav energi og for alt dufte og luft fra en regnvåd skov.
    Nåede du Barnaby? :-)Han smuttede for mig i aften.
    Knus Katrine :-)

    SvarSlet
  5. Tilfredsheden har bredt sig helt ned i din storetå og Keevas poter, kan jeg fornemme :-)

    SvarSlet
  6. Kære Megan,
    Dejligt du kom afsted sammen med Keeva og de nye tights. Ser dejlig ud din løberute. Jeg holdt ikke ud til Barneby i går, men gik i seng med min bog. I dag skal jeg cykle langt (håber jeg)
    Du må have en rigtig god søndag med dine sysler
    Knus Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.