mandag den 2. august 2010

Hverdag igen


Det var så det. Ferien er slut! Den første arbejdsdag efter ferien er oprandt og her sidder jeg, en smule slukøret og træt. Min karriere som B-menneske er slut for denne gang. En hård opbremsning og så tilbage til de vante rutiner. Det er en grå morgen, det har regnet og luften er tung af vand. Solen gemmer sig et sted bag skyerne og jeg drikker morgenkaffe med August, mens jeg forsøger at finde gejsten.
Er det ikke altid sådan? Man bader i ferie og nyder hvert øjeblik. Synes de strækker sig i uendelighed, feriedagene. Måske fråser man endda lidt med dem.
Jeg kan se tilbage på en dejlig ferie. Thy og siden Norge. Lige en uges arbejde derimellem. Set i bakspejlet havde det været optimalt med 3 ugers ferie i rap. Men, jeg har nydt de ting, jeg har gjort og de steder, jeg har været. Hygget mig med de mennesker, jeg har været sammen med og mødt på min vej. Gode minder at tage med videre. For videre skal jeg.
Sensommeren ligger som en støvet vej foran mig. August er flyttet ind. Vi skal hygge os, lover hun og jeg tror hende. Selvfølgelig skal vi da det!
Jeg føler mig ikke rigtig vågen. Står stadig med den ene fod i ferieland. Måske drømmer jeg bare? Måske har jeg stadig ferie? Befinder mig stadig i det smukke nordnorske landskab, hvor fjeldene byder god morgen? Eller i Thy, tæt på havet og endnu en fristende feriedag?
Men ak, jeg er vågen! Ferien er slut. Hverdagen har taget over.

8 kommentarer:

  1. Åh ja, sådan føles det, når ferien er slut. Jeg har altid syntes, det var lidt hårdt at begynde igen efter en sommerferie. Men jeg kan regne ud, at du gemmer ferieuger til senere, og det er dejligt at kunne se frem til.
    Klem og rigtig god mandag!

    SvarSlet
  2. Pyh ha - det er bare hårdt, når man står og skal tilbage på pinden. Men heldigvis går det bedre og bedre, når så man er i gang. Som med mange ting. Jeg ville ønske, at ferien lige blev strakt et par uger, for der er så mange ting, jeg gerne lige vil gøre. Men det bliver også rart at komme i gang med den daglige trummerum. :-)
    Vil selv tage alle arbejds-tingene" frem i dag og forsøge at få et overblik. Elsker nemlig hjemmearbejdsdage, hvor ingen forstyrrer, og lysten styrer dagens forløb og afbræk.
    God arbejdsdag til dig. :-)
    Knus

    SvarSlet
  3. Pyt, du skal snart noget andet, der er sjovere.. ikke sandt? ;-)

    SvarSlet
  4. Håber, at du er kommet helskindet gennem første hverdag. Jeg synes, at den ramte ekstra modbydeligt i år - tænker, at det er en kombination af en skøn-skøn ferie og alt for store bunker på min arbejdsplads.

    Glæder mig til at læse med i dine hverdagsbetragtninger og er spændt på hvor du er på vej hen.

    Kh. LisbethK

    SvarSlet
  5. Ja det ér hårdt at starte igen efter ferie. Jeg har heldigvis stadig 3 ugers sommerferie til gode. Knus og god arbejdsdag.

    SvarSlet
  6. Alting har en ende Lene, også ferien og nye og spændende udfordringer ligger forude, og jeg glæder mig til at høre mere om hvad August har at byde på.
    God Mandag.

    SvarSlet
  7. Hverdagen er ennå ikke her, men det er godt å ha gode minner fra en ferie...og at man sitter igjen med følelsen av å ha hatt ferie;)
    Kos deg som A-menneske fram mor helga, klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Ja, den dag kommer før end man tror.
    Håber du klarer de næste 4 dage, til du kan være B-menneske igen for et par dage :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.