onsdag den 25. august 2010

Årstidsforvirring og en fødselsdag

Jeg er lidt forvirret her til morgen. Måske er det fordi jeg har sovet månesøvn. Fuldmånen knejsede stolt på sin himmel, da jeg gik i seng. Som altid ved fuldmåne tænkte jeg kort på, om jeg mon ville få en god nats søvn - eller være påvirket og vågen - men så faldt jeg i søvn! For at vågne klokken 4. Det var så det! Resten af tiden lå jeg vågen og lyttede til vinden i træerne og natten, som forvandlede sig til dag.
Forvirringen er opstået på grund af vejret. Jeg skulle gå tur med hundene og trådte ud i efteråret. Blade er faldet af træerne og ligger foran havelågen. Vinden blæser, det er koldt for årstiden og skyerne suser henover himlen, som om de skal nå noget. Nogle af skyerne ser lidt tvivlsomme ud. Regnfulde. Jeg håber, de er fulde af løgn og at dagen bringer på blæst, sol og høstvejr.
August er ikke til at blive klog på. Ja, hun påstår jo, at hun har sendt regnen væk og den blev faktisk det meste af dagen i går. Men da jeg sad med bog og te ved aftenstide, stearinlys og tæppe som om efteråret, kunne jeg høre regnen tromme mod ruden. Luk mig ind! Luk mig ind! Den begyndte sågar at synge seranader for August, som lod som ingenting på sit loftskammer. Det må jeg give hende. Hun gemte sig under dynen, slukkede lyset og lod regn være regn. Regnen er ikke at se her til morgen. Vinden blæser. Efteråret kigger ind over træerne, hilser på og glæder sig til at tage over. Dette er såmænd bare en lille forsmag. En teaser, om du vil. Der kommer meget mere af samme slags ... senere!

Men men men. I dag er skam ikke en hvilken som helst blæsende onsdag. I dag er det Aimees fødselsdag, og hun bliver 2 år. Tænk at den brune bamse nu er voksen. Ja altså, det er kun på papiret. Mest af alt er hun som en stor dejlig og glad hvalp. Bliv ved med det, søde Aimee. Du spreder glæde og godt humør! Stort tillykke. Og god dag til alle jer andre! :-)
Tillykke Aimee

15 kommentarer:

  1. Du skriver så smukt. Jeg vil gå ud i vejret med et helt andet syn på det :-)
    Og tilykke med Aimee.

    SvarSlet
  2. Tillykke med Aimee Lene, hun ser dejlig ud, nu må vi håbe hun har opført sig ordentlig så vejet kan arte sig.
    God dag.

    SvarSlet
  3. Ja, du skriver så dejligt og har lige fået mig til at tænke, at det er i dag, jeg skal ud at lufte bedstevenindens hund i blæsevejret. Hun elsker det og jeg gider nok ikke løbe i stormen...
    Tillykke med Aimee. Hvor ser hun dejlig ud :)

    SvarSlet
  4. Stort til lykke med "hvalpen", der nu er voksen. Og i hvert fald over lømmelalderen!
    Nyd dagen.

    SvarSlet
  5. Gratulerer med dagen! De har tette dager dine to :-) Jeg har aldri tenkt over at fullmånen kan påvirke søvnen min - det må jeg nesten følge litt med på :-D

    Ha en fin dag, Lene, og klem fra Siv

    SvarSlet
  6. Kæmpe tillykke med smukke Aimee, Megan :)
    I må ha' en dejlig dag. Klem til jer fra mig.

    SvarSlet
  7. Nydelig bursdagsbarn....er hun en Labrador? Skjønn farge.
    Har hatt en labrador og en Golden Retriever selv, savner en turvenn, men har bestemt meg for å la være;)
    Ha en god bursdag i heimen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Tillykke med din dejlige Aimee! Jeg håber, I får en god fødselsdag, trods det efterårsagtige vejr. Varme klem til jer begge ...

    SvarSlet
  9. Skjønne Aimee, gratulerer med dine 2 år:) Voksen er du vel neppe enda:))
    August viser en helt klar tendens på å forlate oss...for å gi oss september! Løvet har begynt å falle hos meg også. Men i dag skinner solen, det må vi nyte:)
    Ha en herlig dag, knus til deg og Aimee:)

    SvarSlet
  10. HURRA for Aimee:-)
    Da jeg stod opp dag var og er det et skikkelig høstvær. Masse regn og vind, men et veldig fint vær til å være inne i...
    Det er litt deilig å bare sitte inne og lade batteriene før en ny kveldsvakt.
    Ha en fin dag,
    klem fra meg;-)

    SvarSlet
  11. Det er nogle rigtig sensommer hunde du har. Hvornår mon Keeva har fødselsdag?
    Aimee er også smuk, men hvor er de forskellige. Altså også udover farven.
    Håber du får en dejlig dag. Jeg skal drikke kaffe med min mor i eftermiddag, og måske løbe en forsigtig tur. Jeg er noget mere frisk i dag. Hvis du og Keeva skal afsted, må I have en rigtig god tur. Vi bliver vist alle rusket igennem
    Knus Karina

    SvarSlet
  12. Karina, Keeva har fødselsdag d. 19. marts. Så hun er en tidlig forårshund! :-)

    SvarSlet
  13. Stort tillykke med din dejlige Aimee :) Også fra Kenzo naturligvis :P Mon ikke der vanker et kødben til hende i dagens anledning? God blæsende onsdag :) Knus

    SvarSlet
  14. Fr. August har da sendt Hr. Regn bare lidt væk og kun fordi en fødselsdag ikke skal drukne!
    Tillykke med Aimee. Håber hun ikke er blæst væk ;0)

    SvarSlet
  15. Krama om den bruna nallen från mig! Och önska grattis. Gillar båda bilderna.

    /Mats

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.