fredag den 2. juli 2010

Ferieprinsesse


Sidste arbejdsdag inden den første ferieuge! Solen bryder igennem skydækket. De lover op til 30 grader. Juli kommer ind i køkkenet, giver mig et stort knus, skænker kaffe og kigger ud af vinduet. Hun nynner en sang. Spørger om jeg har sovet godt. Og det har jeg. Jeg tilbragte en god del af aftenen med en bog i haven. Efter jeg har fået solbriller med styrke er det en sand fornøjelse.
Juli og jeg er i feriehumør. Nu kan det kun gå for langsomt. Thy venter på os. Vejrudsigten er lovende og jeg kan allerede dufte havet og mærke brisen. Smage den friske fisk, som båden fra Agger kommer ind med i den tidlige morgenstund.
Jeg diskuterede ferieplaner med min tyske chef. Diskuterede er det rigtige ord! Synes faktisk altid vi er lettere uenige. Og også om ferie! Han synes jeg er fuldstændig fra den, sådan et vælge at tage i sommerhus i Thy. Kedeligt, mener han. Der sker jo ingenting. Og at jeg så ovenikøbet senere på måneden vælger at drage nordpå til "det mørke Norge" - det var hans ord! - det forstår han på ingen måde. Han har næsten ondt af mig! Han skal med familien derhen hvor varmen er garanteret. Ingen overraskelser hvad vejret angår. Og så må der ske "noget" 24/7. La Santa Sport og siden Gran Canaria. God fornøjelse, god ferie, sagde jeg bare. Vi bliver ikke enige, chef. Det bliver vi sjældent! Jeg glæder mig til det, jeg skal og er overbevist om, at jeg har truffet gode ferievalg.
Juli nikker. Og jeg er med hele vejen, siger hun. Jeg er vist en heldig måned. Godt nok synes jeg om at være her hos dig på pensionatet, men at få lov til at følge med dig, når du er i feriehumør. Hun smiler kærligt til mig. Det er da konge! Og konge er det. Juli er dronning. Jeg er ferieprinsesse med lov til alle de ting, jeg lyster!

Vi ses om en uges tid! Ha' det smukt så længe.


17 kommentarer:

  1. Din chef må være skudt i låget:-)
    Thy er helt vidunderlig, og jeg forstår dig hele vejen. Rigtig god ferie og hils juli.

    SvarSlet
  2. Helt enig! Din chef er rablende... ;-) Hvad i alverden skal man til La Santa Sport efter??? Og Gran Canaria i juli, neeeej ellers tak...

    Dine valg er ypperlige, Lene - og jeg håber, at du får det superdejligt!

    SvarSlet
  3. Undskyld jeg siger det..
    Men La Santa er da helvede på jord..
    Stakkels mand at han ikke sætter pris på skønhed, nærvær, og ro til eftertænksomhed.
    God ferie min ven.. Pas godt på juli`s gode humør..
    Ferieknus fra Ærø.

    SvarSlet
  4. Enig - Chefen har da ikke forstand på at holde ferie ;-)

    Lyder som dejigt afslappende med ferie i Thy. Elsker selv vores ferier på Læsø, hvor der sker absolut ingenting, og hvor vi kobler fra og tanker op i stor stil.

    I år har vi valgt hjemme-ferie - det trænger vi til. Bare at nyde haven og gode venners selskab, når de dumper ind.

    Rigtig god ferie til dig, din heldige ferieprinsesse - i Julis selskab skal det nok blive godt.¨

    Kh. LisbethK

    SvarSlet
  5. Jeg er med på Thy-holdet. Der er ikke noget som en slow-ferie, hvor de største beslutninger er, hvad vi skal have at spise til aften, hvornår vi skal bade, og hvornår der er slappe-læsetid. Juli har opført sig eksemplarisk indtil videre, så mon ikke hun holder den gode stil i den kommende uge?
    God uge, gode stunder og god mad til dig, kæresten og hundene.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  6. Jeg foretrækker så afgjort dit valg for ferieplaner, Megan :-)
    Du har valgt det bedste af det bedste.
    Tager i pigerne med jer?

    Hils Juli og tak hende for det dejlige vejr, hun har bragt med sig :)

    Rigtig, rigtig dejlig ferie til jer. Kram fra mig til dig :)

    Smukke billeder, du viser :)

    SvarSlet
  7. Så bra at alle som vil ha full action i ferien reiser andre plasser enn der det er ro. For så kan du og andre finne ro...og passe action. Og får du fint vær i Nord Norge så er det finare enn det meste, og lyst er det i alle fall.... Ro finn eg her eg bur, så vi reiser 4 døgn til København i sommer. God tur til deg og din kjære.

    SvarSlet
  8. Det mørke Norge kan vise seg fra sin aller beste side;)
    Gran Canari nå???
    Du har gjort gode valg;)
    Du som har så god kontakt med juli, fortell henne om dine norgesplaner og at du gjerne tar den solfyllte delen med deg;)
    Ha en flott ferie og klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. Rigtig god ferie, Lene! Dine ferievalg er lige efter mit hjerte :-)
    Varme klem til dig og hundepigerne!

    SvarSlet
  10. Rigtig rigtig god ferie til Jylland og Norge.
    Må begge steder gøre dig godt i sjæl og krop.
    Spændt på din rejse til nordnorge håber du viser os nogle billeder derfra.
    Hvis du kommer forbi Klitgården på Tolderstien i Klitmøller, så er det der jeg af og til slapper af :)
    Har du nogle gode bøger med - ja det har du garanteret og vejret tegner godt og det er jordbær sæson!
    Knus Karina

    SvarSlet
  11. Rigtig god ferie. det lyder som nogle skønne planer. Mange knus og god ferie til dig og hundepigerne ;)

    SvarSlet
  12. God tur; jeg vet at Nord-Norge er et riktig valg for deg, og jeg er sikker på at også Thy er et fantastisk sted for ro og ettertanke, hvile og kos. Der skulle også jeg gjerne ha vært - også for å få litt sol og sommer; for det har vi ikke mye av nå her i nord! Men vi har lyset, naturen, menneskene og kontrastene bak hver en sving. Gled deg, her er så vakkert!!!

    Mvh
    Janna

    SvarSlet
  13. din chef er visst ikke blandt de heldige som fikk noe utdelt til å ha mellom ørene :)

    ha en riktig god ferie Megan, både i Thy og der nord;)

    stor klem fra meg

    SvarSlet
  14. Jeg gleder meg også til ferie.....på Thy, etter din anbefaling!! Om det blir for stille, tar vi bare bilen og drar på tur.
    Kos deg masse på ferien din!

    SvarSlet
  15. Thy - der er vidunderligt.
    Tag mig med i lommen til Norge, jeg har aldrig været der. Lysets land - i denne skønne juli. Nordmændene og -damerne har mere dagslys end vi har i disse dage.
    NYD FERIEN.

    SvarSlet
  16. Vi er alle ulike...og bra er det! :)
    Din ferie høres super ut!
    Spesielt Norge turen ;)

    Vi kom hjem fra en uke i Kroatia idag. Vi har hatt det helt fantastisk der! Nå skal resten av ferien tilbringes hjemme, med litt småturer innimellom :)
    Håper du får en fantastisk ferie!

    Klem

    SvarSlet
  17. hei Megan.. håper din ferie i Thy har vært fantastisk:))

    ha en riktig deilig søndag.. knus fra Hjørring

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.