fredag den 30. juli 2010

Sommarøy


Madame skrev i en kommentar, at hun ikke kender noget smukkere land end Norge. Det gør jeg heller ikke nu! Først nu har jeg gennem mit venskab med Eirin fået øjnene op for skønheden i vores gode naboland mod nord. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har besøgt Norge noget før. Det har altid været Sverige, som jo er let tilgængeligt. Over broen og så er man dér! Som barn var jeg ofte med min veninde og hendes familie i sommerhus v. Markaryd. Eller en tur med færgen over en aftenstund, hvor vi købte O'Boy chokolade og spiste ombord, mens solen gik ned i horisonten. Men aldrig Norge. Ikke før nu! Bedre sent end aldrig, siger man, og det kan jeg kun skrive under på. Jeg er fyldt af gode minder og har heldigvis taget en god portion billeder, som jeg kan nyde. Drømme mig tilbage til vand og fjeld. Den reneste luft og det reneste vand. Høj høj himmel og bjerge, store og mægtige, venlige. Jeg er forelsket! ;-)

Dagen efter min ankomst til Tromsø kørte vi en tur til Sommarøy. Vejret viste sig fra sin bedste side. Solen skinnede og himlen var blå, klædt i hvide sommerskyer. Sommarøya er en ø, som ligger ca. 36 kilometer vest for Tromsø. Det er et smukt sted, et lille paradis med eget hotel og feriehuse. Men der er såmænd også fastboende på øen. Gad vide hvordan der er om vinteren?
Vi startede vores besøg med kaffe og is på hotellet, sad udenfor på terrassen med udsigt til vandet. Så blåt, så blåt. Og så kom Rita forbi, Eirins gamle veninde fra barndommen. De udvekslede gamle minder og Rita medbragte en invitation fra sine forældre til kaffe og rundstykker. Vi måtte bare kigge forbi! Mens vi sad dér, synes jeg pludselig at Rita virkede bekendt. Og så viste det sig så sandelig, at hun også har haft en blog, som jeg har besøgt flere gange. Ja, jeg kendte hende jo på en måde. Og omvendt! Et hyggeligt sammentræf.
Vi gik tur og jeg stak fødderne i det kolde isvand. 10 grader! Men soppe kan man da og det gjorde jeg! Efterfølgende var der kaffe og rundstykker på terassen hos Ritas forældre, hyggelig snak og introduktion til jordbærdyrkning, som Ritas far gik vældigt op i. Desværre var det for tidligt til at smage. En dejlig eftermiddag, hvor Sommarøya viste sig fra sin bedste side. Sol, hav, fjelde. Dér kunne jeg godt slå mine folder. I hvert fald for en stund.

Billederne taler for sig selv.





4 kommentarer:

  1. Så vakkert du skriver om Sommarøy og Norge, jeg blir rent rørt.
    God klem og takk for gode dager. ;-)

    SvarSlet
  2. Åh, hvor smukt - forstår godt din begejstring. At opleve så smukt et land i godt selskab er en gave, som du i den grad forstår at værdsætte. Tak for at dele.

    Kh. Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hei du, så artig at du trivdes og kosa dæ i det nordnorske riket. Det høres ut som om du har hatt det fortreffelig både for kropp og sjel - bedre kan det jo ikke bli.
    Neste gang må du stoppe i nordlandet, før du inntar troms, her er det ennu bedre, helt sikkert : )

    SvarSlet
  4. Vakkert! Bedre sent enn aldri, sier du - og det er jo absolutt mulig å ta turen nordover flere ganger :-)

    Ha en fin kveld og klem fra Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.