torsdag den 1. juli 2010

Og så kom Juli


Det er atter morgen på pensionatet. Jeg sender Juni en kærlig tanke. Hun er draget videre og ved midnatstid blev hendes plads udskiftet af min nye logerende, Juli. Mærkeligt nok har mine gæster en tendens til at rejse og ankomme ved midnat. Måske er det et magisk tidspunkt? Jeg ved det ikke, for jeg sover ofte. Mine gæster lukker sig selv ind. De hilser på høfligt på hinanden i døren (jeg går ud fra at de er høflige), udveksler nøglen og så er ny måned pludselig flyttet ind.
Juli har taget solen med sig. Den skinner over morgenlandskabet ledsaget af lidt dis. Skyer, som danser henover himlen og overvejer, om de bare skal danse videre eller blive hængende lidt. Juli selv vimser lidt omkring i køkkenet.
Sæt dig ned, siger jeg til hende og hun nikker. Har du fået pakket ud, Juli? Hun sætter sig og ryster på hovedet. Pakket ud? Sig mig, skulle vi ikke på ferie sammen? Som vi plejer. Jeg skal da med til Thy!
Det er rigtigt. Juli har ofte været min rejsekammerat. På sommerferie i tykt og tyndt. Hun er indbegrebet af sommer. Hun udstråler kvindelig frodighed og varme, men tag ikke fejl: Hendes blik er skarpt og årvågent. Hun er en intelligent måned, selvom hun altid er med på lidt feriepjank og pjat. Og hvorfor dog pakke ud? Vi rejser jo lørdag formiddag, pakker bilen og sætter kursen mod Jylland.
Fortæl mig så, siger Juli, nu udstyret med en kop kaffe. Hvad har du bedrevet siden sidst? Jeg trækker på skuldrene. Lidt af hvert. Efter du rejste sidste år, blev det jo hverdag. Året har gået sin gang. Jeg har haft mange gode oplevelser, mødt mange fine mennesker og fået nye betydningsfulde bekendtskaber. Gode venskaber endda. Jeg har gjort mig endnu flere erfaringer.
Men tilføjer jeg, jeg synes faktisk også, at jeg har været lidt på afveje. Jeg synes det er svært altid at huske på det gode, man har lært. Selvom jeg er en voksen og erfaren kvinde, så hænder det altså, at jeg farer vild og ja ... kommer lidt på afveje. Føler mig lidt fortabt.
Juli smiler bredt. Du er jo blevet klogere, min gode ven! Du er helt klar over, at du har været på afveje. Du ved jo egentlig godt, hvad der er godt for dig. Du har levet og du har lært. Selvfølgelig har du meget mere at lære endnu. Livets skole er uendelig og dets lektioner mangfoldige. Glæd dig over, at du nu ved, når du er lidt ude af balance og har taget en omvej, som måske ender blindt. Du er nødt til at komme lidt ud i krogene for at få nogle af de lidt mere svære ting med i rygsækken. De ting, som gør dig stærkere. Men det at du ved det ... det er en gave! For det gør, at du i tide kan vende om og finde tilbage til den vej, som gør dig godt. Lidt klogere og lidt stærkere. Vi må ud for at komme hjem!
Jeg smiler ved tanken og Julis gode ord. Hun er faktisk også blevet lidt klogere siden sidst, den gode Juli. Jeg glæder mig til at lære hende at kende - igen. For sådan er det jo hver gang, vi genser en god ven. Noget er nyt, noget er forandret. Man lærer hinanden at kende lidt bedre hver gang. Får nye input. Tænk, jeg synes faktisk jeg bliver helt glad i låget ved tanken om Juli og de ting og oplevelser, der venter mig.

God torsdag til alle fra Juli og mig.

4 kommentarer:

  1. Hei Lene.
    Jeg fikk frysninger på ryggen da jeg leste dette innlegget. Du skriver så godt, poetisk, vakkert og med slik klokskap og innlevelse at det er en sann fryd å lese. Jeg blir berørt på så mange måter... Får nesten lyst til å gråte!

    Igjen: Takk for at du deler!

    Ha en fantastisk tur med juli på tur til Thy!
    fikk lyst til å dra dit selv...

    Klem,
    Janna

    SvarSlet
  2. Nydelig, Lene.
    Ta Juli med deg nordover, hun blir et godt bekjentskap.

    Eirin

    SvarSlet
  3. Du må have en rigtig god rejse på lørdag, Lene, hvis du ikke skriver mere inden da. Det lyder skønt med ferie i Jylland, og vejret ser fint ud med mindst 20 grader.
    Varme klem :-)

    SvarSlet
  4. Juli vil altid føles som en rigtig god rejsekammerat, sådan lige midt i året måneden hvor vi altid havde ferie da vi gik i skole, god tur til hovedlandet Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.