mandag den 19. juli 2010

Og så en pause ...


Dagen er gået slag i slag. Jeg har pakket i etapper. Jeg har måtte konstatere, at jeg tilsyneladende er en sand mester i ustruktureret pakning, men ikke desto mindre er kufferten fuld nu. Jeg har pakket til alle årstider, til al slags vejr. Næsten! Har på fornemmelsen, at mit nye regnsæt fra Didriksons (Storm System), mine vandtætte vandrestøvler og min varme windstopper er noget af det vigtigste i min oppakning. Men jeg håber selvfølgelig, at jeg også får brug for det lidt lettere tøj, som bare sniger sig ned i kufferten. Lidt svært at pakke til køligt vejr, når man går og sveder i 28 grader og sol fra en næsten skyfri himmel! ;-)
Jeg bliver ikke mere klar. Lige et par småting og så må jeg gerne smide mig på sofaen med en kop te og en krimi. Summe lidt inden sengetid. Jeg skal vældig tidligt op. Flyver kl. 07:20.
Hundene er afleveret til pasning. Det er mærkeligt, at de ikke er her nu. Her er næsten for stille! Savner deres rumsteren, Aimee som suser ind og ud af huset, nogle gange medbringende sin yndlingslæderbold og et frækt udtryk i øjnene. Keeva, som puffer med snuden og vil kæle lidt. MEN, de er i gode hænder! Hyggede sig, da jeg forlod dem derinde i nærheden af København. Vi ses om en uges tid, hundepiger!

Ja, vi ses om uges tid. Nu vil jeg daffe. Ha' det så smukt så længe!

10 kommentarer:

  1. Ønsker deg en riktig god tur mot nord!! Ser ut som du har pakket fornuftig, og kanskje får du også bruk for de lette klær, håper det!
    Kos deg og nyt ferien! Klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Jeg vil ønske dig en rigtig god ferie. Håber i får godt vejr så du kan bruge noget af det lettere tøj ;) Kender godt det med at savne sin hund - selvom man ved den (de) har det skønt der hvor de bliver passet :P Nyd din ferie - knus

    SvarSlet
  3. Jeg tror, du daffer :) tidligt i seng, når du skal så tidligt op.
    Nyd hvert et øjeblik.
    Varme klem....

    SvarSlet
  4. Kære og søde
    Ønsker dig igen en rigtig god uge. Det lyder som om du har pakket til lidt af hvert vejr. Og klogt nok. Var i Sverige for et par år siden på camping. Pakkede her hjemme, da det var 28 gr. og fik slet ikke varmt nok tøj med. Det gik, men vi taler stadig om det. Hvis du forstår, hvad jeg mener? ;-)
    Og min medfølelse mht manglen-på-hund-i-nærheden: Karla blev hentet i går sammen med feriehunden, for NU skulle vi jo af sted. Men der er SÅ tomt uden hende liggende, gående eller løbende omkring. Stort savn allerede INDEN ferien er påbegyndt. :-)
    Knus knus

    SvarSlet
  5. Det høres ut som du hat pakket perfekt for en tur til Nord Norge!
    Jeg skjønner godt at du synes det nesten er litt for stille uten hundene! Jeg synes det er veldig rart å være hjemme uten dem! Du nevner ikke Josie...er det noe jeg ikke har fått med meg?

    Jeg ønsker deg en fabelaktig ferie!
    Klem

    SvarSlet
  6. Håper du også får benyttet de lette antrekkene :-) Nord-Norge kan også ha veldig fint vær - la oss håpe det er nå det kommer ;-)

    Ha en flott tur og klem fra Siv

    SvarSlet
  7. God tur; håper du får en fantastisk tur her i vårt nydelige Nord-Norge!

    Mvh
    Janna

    SvarSlet
  8. Rigtig god ferie, Lene! Glæder mig til, at du fortæller lidt :-)

    SvarSlet
  9. God tur, glæder mig til høre om turen..
    Uha ja det er ikke sjovt at sige farvel til sine hundebasser.

    SvarSlet
  10. Jeg håber, at du får en vidunderlig tur. Jeg ved, at du har glædet dig meget - og nu vil vi glæde os til at høre om dine oplevelser... ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.