mandag den 12. juli 2010

Mandagssludder


Kan det virkelig være rigtigt? Sidder jeg her klokken altfor tidligt en sommermorgen i juli? Disen er ved at lette, det er allerede varmt. Solen danser forsigtigt bag det mælkehvide skær og fuglene synger lystigt og har gjort det i flere timer. Lad være med at spørge om jeg er frisk! Jeg er tung i sjæl og legeme, hænger stadig fast i feriefornemmelsen og spørger forsigtigt mig selv, om det nu var klogt? Klogt at planlægge ferien således, at jeg lige skal en uge på arbejde midt i det hele?
Juli ser på mig og smiler bredt. Hun er tankelæser. Siger, at jeg bare skal lade være med at spørge! Der findes jo ikke noget svar. Og, siger hun, mens hun drikker kaffe og kigger ud af vinduet efter sin kæreste solen, det er vel lige til at holde ud? Bare en uge på job og så ferie igen. Denne gang to uger, som bare skal nydes. En rejse til Norge ledsaget af Juli og hvem ved. Hvis hun ikke bliver træt af sin kæreste, så kommer solen måske også med!
Jeg bliver modig. Spørger Juli om hun ikke skulle invitere solen med til Nordnorge. Der er plads i både kuffert og fly. Selvom solen har helt sin egen rute og vist bare følger med i kølvandet (hvad hedder det, når man er i luften?). Men er den inviteret, så kommer den vel?
Faktisk aner jeg ikke, hvorfor jeg sidder her så tidligt og pønser på, hvordan jeg får solen med nordpå. Jeg har lige overlevet en tropenat med kun lagen og ventilator kørende. Svedt, vendt og drejet mig. Spurgt mig selv, hvad det mon er, der er så attraktivt ved sådan en varme? Selvom jeg er sommerpige, så kan det også blive for meget! Og lige om lidt sidder jeg på et varmt kontor og drømmer om luftige briser og saltvandssprøjt. Drømmer om gå lige dér, hvor himmel møder hav. Thy har ikke sluppet sit tag i mig!

Og hvad har jeg dog skrevet om denne morgen? Mine tanker er ikke helt klare. De er krydret af ferie, ufornuftige og dristige. Tror jeg bliver en sjov kollega i denne uge. Dansende på kanten af en afsluttet ferie og på kanten til en ny. En linedanser med hang til det gode liv. Sådan noget lignende! Kan man leve af at have ferie? Så tager jeg det job! Men lige nu ... det andet. Job altså!

9 kommentarer:

  1. Hej Megan

    Jeg kan godt forstå, det må føles hårdt og lidt forkert at skulle på arbejde i dag. Men når du først er der, går det nok. Jeg har også lige to arbejdsdagen inden jeg skal holde ferie.

    Glæder mig at læse du har haft en skøn ferie og slappet af og været hedig med vejret.

    Skønt at læse fra din pen igen, man bliver jo afhængig :)

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Kære Lene.
    Tror du får en dejlig uge på jobbet, på trods af feriestemningen:-) Heldigvis er det kun 5 dage endnu, og eftermiddagene har du nok hjemme hos dine hundetøser.
    God dag til dig, Kh Betina

    SvarSlet
  3. Du kan heldigvis glæde dig til at have ferie om få dage igen, Lene - men denne varme er absolut ikke beregnet til at arbejde i, jeg forstår dig så godt.
    Varme sommerklem :-)

    SvarSlet
  4. Det er måske ikke så tosset lige at tage en arbejdsuge midt i sin ferie Lene, så når man måske lige knap så langt ned i tempo at man går i stå.
    Nord Norge det lyder spændende, skal du så ud og vandre lidt Lene?
    God Mandag.

    SvarSlet
  5. Jeg håber, når du nu er kommet i gang med denne arbejdsuge, at du finder ud af, at det måske ikke var så dårlig en idé alligevel. Sådan at splitte ferien op. Man kan blive sløset med sin ferietid, når der er mange dage og uger i træk. Det er godt at smide lidt arbejde ind i små og afmålte portioner. Bare så man påskønner, når det er rigtig ferietid. :-) Måske lidt omvendt logik?
    Men en god og desværre lidt lummer mandag-arbejdsdag til dig.
    Knus :-)

    SvarSlet
  6. deilige sommerbilder...
    danmark er et godt ferieland, men det blir ikke noe på oss der i år...
    klem,mgany

    SvarSlet
  7. Heisann.
    Jeg forstår godt at det er litt tungt å gå på jobb idag etter en herlig ferieuke. Men da blir det jo ekstra godt med ny ferie på fredag! :)

    Jeg håper virkelig solen blir med deg til Nord Norge. Da er det ekstra flott der! Hvor i Nord Norge skal du egentlig? Jeg har bare vært der 1 gang,for 5 år siden var vi på en stor familieferie til Lofoten. Det er en av de beste feriene jeg har vært på!! Det var utrolig nydelig der og vi var heldige med været :). Vi var på skogstur, båturer, kajakktur og mye annet gøy!. Så bare gled deg!!
    Skal hundene være med?

    Klem

    SvarSlet
  8. Håper du får med deg sola....da kanskje vi i midtre del av Norge får litt også.
    Du får holde ut uken på jobb.....
    Knus:)

    SvarSlet
  9. Du skriver så utrolig godt!! Jeg håper Juli tar med sin kjære;)

    Ha en god uke på jobb, alltid spesielt med ferie på begge sider av en jobbuke, du blir nok gående i din egen verden;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.