mandag den 19. juli 2010

Dagen før afrejse


Så Juli, siger jeg resolut. I dag er vi praktiske! Hele dagen, hele vejen. Juli nikker samtyggende. I dag tager vi ingen omveje. Vi holder fokus, er effektive og får gjort det, vi har sat os for. Og sådan er dagen startet. Jeg havde sat mig for, at morgenen skulle starte med en løbetur og sådan blev det. Selvom jeg var temmelig svær at overtale, da jeg lå dér under dynen og søvnen hviskede kælent i mit øre, at jeg var velkommen til at få en time mere af alt det, den gode søvn kan byde på. Bare ligge dér og ligge. Sove. Drømme. Ingenting. Men nej, tænkte jeg, det går ikke! Jeg skal ud og løbe! Så jeg stod op og trak i løbetøjet. Sådan er det! Det er så nemt at snyde. Så nemt at blive liggende, finde en hurtig undskyldning for ikke at gøre det. Lade være. Men jeg gjorde det! Og det blev en fin morgentur. Luften er friskere i dag og mere klar. Varmen holder sig tilbage. Skyerne har sat deres præg på morgenhimlen og solen gemmer sig lidt endnu. Sover længe.

Om ikke så længe gør vi det! Det vi sagde, vi ville gøre. Ses igen! Det succesfulde første møde i København i maj måned bliver nu gentaget, denne gang rykket til Norge, helt oppe nordpå, hvor jeg aldrig før har sat mine ben. Sidse har med nærmest æresfrygt i stemmen fortalt mig om det Nordnorge, hun elsker, om naturen og vejret, som man bare skal acceptere og elske. Dér er smukt under alle omstændigheder. Jeg kan allerede mærke det under huden. Når du lander i lufthavnen, siger Sidse, så ser du det. Mærker det! Du bliver aldrig den samme igen. Noget i den retning. Jeg er spændt, jeg glæder mig og jeg lover ikke at brokke mig, Sidse mor. Hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Jeg har ingen forventninger i forhold til vejrudsigten. Jeg har udstyret i orden! Derimod har jeg store forventninger til gensynet med Eirin. Glæder mig til at møde hendes familie, se hendes omgivelser og alt det, der har gjort hende til den skønne nordnorske dronning, som hun jo er. Min gode ven!

Jeg er på vej! Men lige en praktisk dag med pakning, indkøb, hundeaflevering og så tidligt tidligt op i morgen ... og afsted!

Og det er selvfølgelig Eirin, som har taget billedet.

6 kommentarer:

  1. Hvor bliver det spændende for jer - og for dig også at opleve den skønne norske natur. Vil du blogge i din ferie, Lene?
    Klem og dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  2. Jeg vil give Sidse ret. Man ser det, når man er landet i lufthavnen. . Mærker det, når du indånder luften - og nej, man bliver aldrig den samme igen.

    Jeg har prøvet det i halvanden time på en mellemlanding i Bergen fra Boston.

    Nu kom jeg også fra en forurenet luft.
    Men hvor var det en vidunderlig fornemmelse at indånde friske, smukke Norge. Jeg husker det, som var det i går :-)

    Jeg lovede mig selv den gang, at dette land skulle jeg udforske. Jeg har desværre ikke været der siden.

    Jeg ønsker dig og Eirin får en vidunderlig tid sammen helt deroppe i Tromsø. Der ligge skønne oplevelser forude, Megan :)

    Godt, at hundepigerne er i god behold så længe. Lykke er, at du kender gode mennesker, som har to ligesindede, de kan hygge sig med :)

    Du ser sød og dejlig sommerlig ud på billederne fra din mors fødselsdag :)

    Rigtig god ferie, Megan. Jeg glæder mig til at høre om jeres oplevelser :-)

    SvarSlet
  3. Hej søde seje Megan :-)
    Du kom op og ud. Hatten af for det. Jeg sover længe og kan slet ikke komme af sted. Men det har du læst om og givet mig nogle kloge og trøstende ord med på vejen. Det bliver jeg a.l.t.i.d. glad for. :-)
    Hvis jeg ikke når dig i morgen tidlig (hahahaha) ønsker jeg dig (og Eirin) nogle herlige dage med oplevelser og gode snakke. For slet ikke at tale om naturen deroppe i de nordlige regioner. :-) Ikke fordi jeg har nogen erfaring, men fra Eirins billeder ser der jo helt utrolig smukt ud. :-)
    Knus og gode dage til dig :-)

    SvarSlet
  4. Åh... du har så mye å gle deg til!:) Vi har bare vært nordover til Nord Norge en gang og det var i fjor... Vi hadde det perfekt! Nydelig!! :) Du får ha god tur og jeg gler meg til å høre om turen!:)

    God sommerklem

    SvarSlet
  5. Du kan virkelig glede deg! Både til å møte din gode vennine og til å oppleve fantastisk norsk natur!! Jeg håper du får en super ferie!!

    Lykke til med dagens gjøremål :). Skal hundene på kennel?

    Hehe...kanskje jeg plutselig dukker opp hos deg for å hjelpe deg med dine blomsterbedd :).

    God tur og kos deg masse!!
    Klem

    SvarSlet
  6. Jeg skjønner godt at du gleder deg, blir koselig å treffe venninen sin igjen og oppleve den trolske naturen i nord.

    Jeg sitter her og leter etter inspirasjon til å vakse hus..leter og leter, men den er søkk borte og jeg tror ikke jeg finner den i dag heller, uff`.

    Ønsker deg ei fantastisk flott reise - gleder meg til å se og lese om din ferie opplevelse.

    klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.