mandag den 21. juni 2010

Vind, vejr og valmue


Juni har dækket op. Solskin fra morgenstunden, fuglesang, dugvådt græs og edderkoppespind fint lagt som sølvtråd i hegn og hæk. Jeg har gået morgentur med hundene og sidder nu her, en smule forundret over at weekenden igen ligger bag mig. I dag er det årets længste dag. Og det ser ud til, at Juni har talt med vejrguderne. Måske får vi endelig lidt mere stabil sommer? Juni siger fortsat, at hun intet har med vejret at gøre. Ingen flirt med solguden Ra eller andre elementer, som kunne have indflydelse på vind og vejr. Glem det! På det område er Juni stædig. Jeg er ikke kommet her for at forsøge at finde ud, hvad hver eneste jordbo ønsker sig af godt vejr. Alene det er relativt. Så er det for koldt, så er det for varmt! Hun smiler bare. Hvorfor går I dog så meget op i det vejr? Jeg ryster på hovedet. Ja, hvorfor mon?
Se bare valmuen her. Den er vist ligeglad med vejret. Tror jeg nok. Står der midt i den afblomstrende rapsmark som en stolt majestæt. Hovedet højt. Hilser på dem, der går forbi. Men pluk mig ikke! For i det sekund du knækker min stilk, falder mine blade. Ikke desto mindre er jeg en eftertragtet plante. Birkes. Opium.

Jeg lod valuen stå. Fik lov at tage et par billeder. Smuk ser den ud dér i sommervejret. Og jeg har hverken brug for birkes eller opium! Jeg har brug for at tage mig sammen og komme i gang med min dag. Rise and shine! Ligesom den smukke valmue.


8 kommentarer:

  1. Ja, Juni er stædig og har lagt alt ansvar fra sig, syntes vi... Men måske forlanger vi for meget af hende og lægger selv ansvaret fra os. Vi er velselv herre over hvordan det skal gå fremover.

    Men det kunne være hun alligevel har lagt et godt ord ind for os, for solen skinner også her og alle bliver nok en lille smule gladere og så går hverdagen lettere og ...og...og

    Rigtig god mandag og smuk valmue :0)

    SvarSlet
  2. Juni viser sig fra en af sine milde sider i dag, om det har noget med længden på dagen at gøre, eller om den syntes at vi har været igennem meget svingende vejr her på det sidste, må stå hen i det uvisse, men det ser ud til at blive en dejlig dag, og så er det rigtigt nok op til os selv at bruge den med begejstring.
    God dag Lene.

    SvarSlet
  3. Solen skinner allerede nu så juni er da vist i dejligt solskinshumør. Ha en god dag :-)

    SvarSlet
  4. Valmuer er på een gang så fine og skrøbelige og så seje og ukuelige. Men de vil ganske rigtigt ikke plukkes; og det kan jeg egentlig godt forstå... :-)

    SvarSlet
  5. Så flotte bilder, Lene!
    Ha en god dag i godværet. Her er det som det ikke blitt sommer ennå.

    Klem

    SvarSlet
  6. Valmuer er vakre i all sin enkelhet og farge..og de er sta!
    Skulle ønske Juni hadde flørtet litt med solguden Ra...bare bittelitt..

    Ha ei fin uke og klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. Nydelig valmue...
    Her er juni på flørtern med oktober eller er det november? Det er iallefall kaldt og vi har hatt stiv kuling...
    Ha en fin mandag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  8. Sikke dejlige billeder, Lene! Mine valmuer er sprunget ud i dag, og det er et betagende syn. Ha' en rigtig dejlig dag - jeg håber, solen også skinner sydpå :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.