onsdag den 30. juni 2010

Set them free ..


Jeg ville have gjort det igen her til morgen. Stået lidt tidligere op og løbet tur med begge hunde. Nu spørger du sikkert om det var klogt? Det gjorde Juni også. Hun passer jo på mig. Var det nu klogt, spurgte hun. Skulle du ikke restituere? Så vidt jeg er informeret, løber du fornuftigt og derfor kun hver anden dag! Du skal passe på dig selv. Juni kan se meget strengt på mig, når hun synes det er nødvendigt. Men hendes moderlige, velmenende og lidt formanende blik preller af på mig. Ser du Juni, siger jeg, jeg løber jo ikke så langt her om morgenen. 3-4 kilometer bliver det til og så synes jeg altså godt, at jeg kan tage en tur flere morgener i træk! Det er en skøn start på dagen. Især når man kan starte lidt senere end kl. 5:10 dut. Det er faktisk lidt for tidligt, selv for et A-menneske som mig! Men jeg gjorde det ikke her til morgen. Egenligt ikke fordi jeg adlød Juni, men jeg var for træt. Der har været altfor varmt i soveværelset i nat. Tror jeg løber i eftermiddag i stedet for!

I morgen restituerer du så, siger Juni bare. Jeg ser på hende og bliver pludselig lidt bedrøvet. For i morgen er Juni ikke længere på pensionatet. I dag er jo hendes sidste dag her hos mig. Hun skal pakke sine ting og hun skal videre. Jeg er ikke så god til afsked. Jeg ønsker vist at holde fast og holde ved det, jeg holder af. Ikke fordi jeg er omklamrende, men jeg har nydt Juni og hendes velgørende selskab. Alle de gode ting, hun har gjort for mig og ved mig helt uden at forlange noget til gengæld. Jeg mærker et stik i hjertet, en tomhed i maven og et savn, der allerede fylder mig ved tanken om, at hun forlader mig om ikke så længe. Jeg siger ikke så meget. Ser bare på hende og smiler. Jeg kommer til at savne dig søde Juni! Hun smiler tilbage. Ditto, min ven! Men vi ses igen … næste år ved samme tid. Og så bliver det spændende at se, hvem vi er på det tidspunkt. Hvem vi har mødt og hvad vi har set og oplevet. Hvad de oplevelser har gjort ved os.
Pas godt på dig selv. Det er mit råd til dig. Du er nemlig den eneste som egentlig ved, hvordan du finder lykken og hvor den er! Når du virkelig mærker efter.

If you love somebody, set them free!

5 kommentarer:

  1. Mmmm, tak for dejlig musik til morgenmaden. Jeg holder meget af (den ældre) Sting, og i øvrigt er hans "An Englishman in New York" en af mine yndlinge...

    Rigtig god juni-dag, Lene... :-)

    SvarSlet
  2. Godmorgen søde Megan :-)
    Jeg synes, at juni har været her i for kort tid. Hun er nemlig sød, blød og mild. Juli plejer at være mere kontant, hård i lyset og mere grænsesøgende. Så juni må for min skyld gerne blive en uges tid mere. Bare så jeg kan nyde hende uden at have for travlt. :-)
    God tur senere...
    Knus Katrine

    SvarSlet
  3. Å starte dagen med frisk luft er deilig enten man går eller løper.
    Juni har vært kald og våt her, så jeg hilser juli velkommen og håper på varmere vær!!
    Ha fine dager, knus:)

    SvarSlet
  4. Åh, det er sådan et dejligt et nummer med Sting, Lene :-)
    Tænk at du normalt kan løbe så tidligt om morgenen, jeg synes, det er flot -jeg skal lige i gang, før jeg er til trave- og cykelture ...

    Ha' en dejlig aften, klem!

    SvarSlet
  5. Herlige tanker, slik jeg også liker å se det. Det er så mye som kan hende på et år, og hvis det er positive ting, blir det ekstra fint å se tilbake........

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.