tirsdag den 1. juni 2010

Juni


Juni! Velkommen. Endelig kan jeg byde velkommen til en ny gæst på pensionatet! Og Juni har allerede taget plads ved morgenbordet. Hun drikker kaffe, mens hun pludrer og snakker til mig, som om hun ikke havde bestilt andet. Som om vi kender hinanden allerede.
Jamen, det gør vi da også! Hun ler og ser sig nysgerrigt omkring. Jeg var her da jo sidste år ved samme tid. Men noget er forandret. Hun ser pludseligt søgende på mig. Du er forandret!
Jeg tror sørme, Juni har ret. Jeg er vist ikke helt den samme som sidste år. Der er sket så meget siden sidst. Jeg har mødt så mange mennesker, som har påvirket mig. Jeg har søgt og jeg har fundet. Jeg har lært og forstået. Ved lidt mere. Har lidt mere erfaring.
Kan man se det på mig, spørger jeg Juni, når nu hun alligevel er så interesseret. Hun nikker til svar.
Men dig, siger jeg til Juni. Hvad med dig? Hvad har du lært siden sidst? Og hvad har du med til os solskinshungrende jordboer med hang til det gode liv?
Det taler vi lidt om Juni og jeg, for vejret derude i dag minder til forveksling lidt om i går. Men Juni påstår at det er ligegyldigt med vejret. At hun ikke har tænkt sig bekymre sig om det. Og kærligheden? Jeg ser spørgende på hende. Hvis du har tænkt dig at blive forelsket, kunne det mon så blive i Juli eller August? Eller måske i selveste solen i sin himmel?
Hun ler. Kærligheden er jeg ikke herre over! Jeg har ingen planer i den retning. Næh, siger hun og drikker lidt mere kaffe, jeg har bare tænkt mig at nyde min måned her hos dig på pensionatet. Give dig noget af alt det, du har brug for. For det er vist noget helt andet end godt vejr! Husk på, at vi sjældent rigtig er klar over, hvad vi egentlig har brug for og hvad som vil gøre os godt. Men hvis vi er åbne og lydhøre ...

Fortsættelse følger! Juni rejser sig og går ud i morgenen. Samme vej, som jeg skal lidt senere.

10 kommentarer:

  1. Det er hamrende godt kreeret Lene, og jeg glæder mig allerede til at høre fortsættelsen.
    Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vejret, men har ikke den ringeste indflydelse på det alligevel.
    Det er i tankerne vi kan gøre en forskel, vi kan påvirke, men vi kan ikke ændre hvis vores omgivelser ikke er parate, så vi må tilbage til vores egne tanker og bruge dem til at ændre opfattelsen af det vi bliver påvirket af i dagens løb, af vores omgivelser.
    Som jeg skriver i min overskrift, (efter Louise L. Hay) når jeg ændrer mine tanker ændrer verden sig omkring mig.
    Du må have en rigtig god dag Lene.

    SvarSlet
  2. Det er meget smukt at læse, Lene - du kan jonglere med ord, så det er en fryd :-)

    Ha' en dejlig tirsdag, klem!

    SvarSlet
  3. Kære Megan
    Nu kommer sommeren!
    De forandringer der skal ske i dit liv, håber jeg bliver positive for dig, og jeg er sikker på du nok skal komme igennem din proces. Du har jo værktøjerne. Og gode mennesker til at hjælpe med at lindre den afsked og smerte du skal igennem.
    Knus Karina

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Flott lesing, det kommer alltid mange kloke ord fra deg :)
    Klem Heidi

    SvarSlet
  6. Så vakkert, så poetisk og tankevekkende du skriver. Du setter ord på det mange av oss føler; nå i overgangen mellom vår og sommer. Våren er forventningenes tid, drømmen om en fantastisk sommer er ennå inntakt, og hvis vi på regntunge dager kan bruke energien på en positiv måte; som du og forholde oss åpene og undrende til tilværelsen i sin helhet, og ikke gremme oss over det være seg været i sin elendighet, eller livets alle små vidervordigheter genmerelt, så er jeg sikker på at vi vil oppleve det å være menneske i verden på en helt annen måte. Selv når høsten har begynt å sette sine spor...

    Ta i mot livet sier jeg, dagene kommer, og selv om de aller fleste er hverdager - så er det er opp til oss selv å gjøre noe vakkert ut av disse dagene, å nyte dem, kanskje gjøre dem til festdager; enten det er sol eller regn...

    Mvh
    Janna
    1. jun. 2010 12.18

    SvarSlet
  7. Godt at læse dig.
    Knus og en god eftermiddag til dig!
    :-)

    SvarSlet
  8. Koselig lesning :)
    Du er en poet!
    NÅ satser vi på at sommeren har kommet for å bli...selv om det i skrivende stund akkurat har skyet over her i Oslo...

    Jeg ønsker deg en herlig uke!
    Klem

    SvarSlet
  9. Kære Lene
    Jeg fornemmer, at du er i noget af en brydningstid som også indeholder smerte.
    Tak for din tillid til os herude i blogland.
    Varme tanker
    Laila

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.