tirsdag den 15. juni 2010

Katte har da ni liv!?


Når jeg i kører af landevejen til og fra arbejde ser jeg mange ting på min vej. De fleste er fine naturoplevelser, men der er også noget, som berører mig hver gang. Døde katte i vejkanten eller på vejen! Hver gang springer tårerne op i øjnene på mig, for ikke nok med at jeg ser en død kat, jeg får også en historie på nethinden. En historie om den familie, der nu har mistet deres elskede kæledyr, deres kat. Jeg er fuldstændig blød, hvad den slags angår. Nogle dage - hvis jeg er i det humør - kan jeg simpelthen begynde at tude. Som i sidste uge, hvor jeg så den smukkeste store sorte kat med hvide poter, der lå i vejkanten. Død. Kørt over. Med rødt halsbånd på. Det kunne jeg næsten ikke klare!
Hvorfor kan de dog ikke passe bedre på, de kære katte, når de passerer vejene? Kunne de dog ikke lære færdelsreglerne? Lære at se sig for og kun passere vejen, når der er fri bane? Nej, jeg ved det godt! Men tanken er god!
Jeg tænker også på, at jeg aldrig ville kunne have kat. Jeg ville være urolig hver eneste gang min kat var ude. Kommer den mon hjem igen i god behold? Og hvad hvis den ikke gør? Kan man finde den igen? I går kørte jeg af motorvejen og dér lå endnu en smuk grålig kat inde til siden. Hvem tilhører den mon? Og hvem finder den dér på motorvejen?
Men så er det jo jeg tænker: Katte har da ni liv! Jeg har læst mig til at udtrykket findes i den ældste engelske ordsprogssamling fra 1546. Men det menes at stamme fra en fabel skrevet et par hundrede år før Kristi fødsel af en orientalsk mystiker. Han skrev: Det er naturens forsyn, at dette væsen (katten) har fået ni liv i stedet for ét. Måske skyldes det at mange katte overlever frit fald? Falder ud fra høje etager, rejser sig op og spankulerer videre?
Desværre overlever kattene ikke mødet med biler på lande- og motorveje. Og det er der iøvrigt mange andre dyr, der heller ikke gør. Det er et trist syn!

Billedet er lånt på nyborgdyrehospital.dk

8 kommentarer:

  1. Folk der har katte og ikke holder dem inde som rene indekatte, ved jo at der er en risiko. Desværre ved kattene det ikke.

    Det undre mig, hver gang jeg er en efterlysningsplakat med en bortløbben kat, at man egentlig er så ligeglad med det dyr man har. For katte strejfer og er ikke 100%.

    Du er hundeejer og der er man nødsaget til at have dem i snor, træne med den og være 100% dyreejer. Sådan er der ikke mange katteejere der er.

    Jeg må indrømme at jeg har ondt af katten, når den kommer hjem efter en påkørsel eller slet ikke kan komme hjem.

    Jeg elsker katte, men er desværre meget allergisk over for dem og det har desværre gjort at jeg er blevet lidt modstander af katteejere. Hver sommer skal jeg nemlig jage katte ud af mit hus, når døren står åben. Og så igang med den store rengøring. Det mindste kat og jeg får vejrtrækningsproblemer...

    Men hvor ville der være skønt at kunne kæle for sådan en blød killing :0)

    Rigtig god tirsdag!

    SvarSlet
  2. Ja, det er så frygteligt - jeg ser også meget tit en død kat i vejsiden og tænker det samme som dig. De stakkels mennesker, der må undvære deres kæledyr. Jeg har haft kat i mange år, men har heldigvis aldrig mistet en på den måde. Hvis man bor ved en befærdet vej, synes jeg ikke, man bør have kat.
    God tirsdag til dig, klem!

    SvarSlet
  3. Jeg har det ligesom dig, Lene. Jeg bliver også ulykkelig hver gang jeg ser et overkørt dyr - både katte og andre. Jeg synes ligesom Madame heller ikke, at man bør lukke sin kat ud, hvis man bor ved en befærdet vej. Man kan sagtens hegne ind, så den kan blive i egen have.

    Da jeg var i England, så jeg så mange grævlinge, der var ramt af biler. Det piner mig også i høj grad, især i en tid, hvor de måske har unger derhjemme i graven. Vores natur er ikke indrettet på biltrafik, må man nok erkende!

    SvarSlet
  4. Ja, huff... det er trist.. her hos oss er det så mange pinnsvin som ligger på veien... skikkelig trist det også!

    Håper du får en fin dag

    Klem

    SvarSlet
  5. Det er virkelig trist når et dyr ligger i veikanten. Vi får håpe at kattene hadde levd sine 8 liv på forhånd...

    Ha en god dag og klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. Det er desværre en af den moderne verdens bagsider, der bliver flere og flere biler på vejene, den kollektive trafik er stort set gået helt i stå, så folk investerer i egne biler, forståeligt nok, og som du så påpeger Lene kan kattene desværre ikke færdselsreglerne og så går det galt.
    God dag til dig Lene.

    SvarSlet
  7. Vi hadde en diger hannkatt, med det jentete navn NUSSE da jeg var liten. Jeg hev han en gang ut verandaen for å se om den havnet på bena, og det gjorde den......(stakkars)

    jeg tror han ble 14 år, for da ble han påkjørt av en bil i fart, da han jaget naboens kattekilling. Han var nok så rasende, at han ikke så bilen. Han hadde iallefall hatt et flott liv!
    Nå har vi en hunnkatt, og jeg er glad hver gang hun kommer inn døren

    SvarSlet
  8. Hvis man ser et død kat på vejen er det en god idé at fremlyse den på dyrenesbeskyttelse.dk, uvished for ejermanden er meget hårdt.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.