torsdag den 10. juni 2010

Helt stille

Det er ikke anderledes her til morgen, siger jeg til Juni. Jeg trænger stadig! Juni smiler bare. Siger ikke noget. Det er usædvanligt. Men det er nok fordi, der ikke er så meget at sige til det. Når man trænger, så trænger man. Og jeg trænger til ferie!
Kaffen smager godt! Pludselig bryder Juni ud i tale. Og osten på brødet er rigtig god. Juicen har lige den rette temperatur.
Hold op, Juni! Det er vel ligesom de andre morgener. Og jeg er træt! Synes det var svært at komme ud af sengen i dag. En af de dage, hvor man bare har lyst til at blive liggende. En af de dage, hvor det ligesom er for anstrengende at forsøge at være positiv og bare springe glad ud af dynen.
Juni og jeg får os en lille snak om at se positivt på tingene. Det gør jeg jo for det meste. Jeg har en vis ukuelighed i mig, der gør, at jeg kan hive mig selv op, når jeg ikke længere kan ligge nede i intetheden og have ondt af mig selv. Videre, tænker jeg. Nu går jeg lidt væk og ser det hele fra en anden vinkel. Det virker som regel. Juni nikker. Det er en god ting at kunne. Men man behøver jo heller ikke at være i bragende godt humør hele tiden, gør man? Er det ikke OK at sige, at man har en middelmådig dag? Eller en i kulkælderen? En dag, hvor humøret er som barometeret på en regnvejrsdag, hvor de ovenikøbet lover storm? Vi mennesker er vel ikke anderledes end vejret, når det kommer til stykket. Humøret svinger som lavtryk og højtryk. Mit er ofte som tidevandet. Måske er det derfor, jeg er så fascineret af månen?
Ved du hvad, siger Juni pludselig og tager min hånd. Det er helt fint at have dage, hvor man ikke er i topform humørmæssigt. Der er jo så meget, som påvirker en. Man er vel bare et menneske? Og du, Juni, er bare en måned! Jeg smiler lidt.
Men ikke hvilken som helst måned.! Juni ryster på hovedet. Jeg er faktisk en af de mere optimistiske. Og i dag vil jeg være optimist på dine vegne! Sid du bare dér og hæng lidt med hovedet. Lad det hvile på min skulder, hvis du har behov for det. Og så sidder vi sådan lidt, helt stille, mens solen kæmper for at trænge igennem skydækket og morgenen folder sig ud. Helt stille.

3 kommentarer:

  1. Så smukt at læse, Megan! Jeg synes også, det var lidt hårdt at komme i gang med dagen - måske fordi den er grå og regnfuld? Men det går jo over. Og hør fuglene synger ... :-)

    Klem og ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  2. Smiler over din samtale med Juni - hun lyder som et rigtigt dejligt bekendtskab.

    Jeg har givet dig en award.... se mere på min blog :o)

    Kh. LisbethK

    SvarSlet
  3. Klog lille dame hende juni, unden indadvente og lidt sørgmodige dage, kunne vi jo ikke juble over de gode..

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.