fredag den 4. juni 2010

En dejlig uskik


Når jeg er alene hjemme, kan jeg lide at lave mig et godt og hurtigt måltid mad. Det består ofte af nudler, rejer og gode lynstegte grøntsager med soya og chili. Det er min hofret. Min nu-skal-jeg-hygge-mig-ret og bare sidde ved køkkenbordet ... og læse! Men man må ikke læse ved bordet! Har jeg ikke hørt det før? Hvem sagde mon det? Var det mor, da jeg som barn ikke kunne lægge min bog fra mig? Måske. Endog højst sandsynligt.

Men som voksen må man gerne læse ved bordet! Hvis man vel at mærke er alene. I går spiste jeg min hofret og sad i aftensolen ved køkkenbordet, briller og krimi. Det er i øvrigt lidt upraktisk at bruge læsebriller, når man spiser nudler! De dugger! Hovedet kommer jo af gode grunde ret tæt på tallerkenen. Men det er en helt anden sag. Er der noget så skønt som at sidde med et godt måltid mad og en god bog? Bare læse og spise. Det er der jo nok, men denne disciplin er altså heller ikke at kimse af.

Jeg kommer i tanke om et andet sted, hvor man godt må læse ved bordet mens man spiser. I New York! Jeg har været i denne herlige storby et par gange, begge gange på forretningsrejse, hvor jeg tilbragte nogle aftener alene. Men man er ikke alene i New York. Jo, alene måske, eftersom man ikke nødvendigvis følges med nogen, men man bliver hurtigt en del af bylivet og alle de andre, som er på vej ligesom en selv. Jeg har siddet på gode restauranter ved mit eget lille bord, drukket et glas vin og spist et godt måltid mad, mens jeg læste i min bog. Det er helt normalt! Accepteret.

Så mor, at læse ved bordet er ikke en uskik! Hvis det altså var dig, der sagde det? Måske var det Emma Gad? Men hvem gider høre på hende?

Læser du også ved bordet? Bøger ved middagsbordet eller ej, ha' en fin fredag i solskin!

12 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,

    Ja jeg læser også, ofte avis. Om søndagen "ælsker" jeg at spise frokost og læse Politikens "Vi Rejser" imens.

    Skal være alene hjemme 4 dage i næste uge, og det glæder jeg mig også til. Det er dejligt bare at være sig selv, og dejligt at mærke når jeg savner at være to igen :)

    Når jeg er alene spiser jeg også alle de yndlingsretter som jeg er alene om at have.

    God weekend snart. -

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Godmorgen, Megan - det var et herligt emne :-) Jeg lærte også som barn, at man ikke læser ved bordet. Det synes jeg heller ikke, man bør, hvis man sidder til bords med andre. Men når jeg er alene, ja så læser jeg med største glæde :-)
    Klem og god solskinsdag!

    SvarSlet
  3. Jeg har em meget underlig vane, som du altså ikke må sige til nogen. Den er lidt mærkelig. Når jeg spiser frokost/kold mad, så læser jeg Anders And!! med stor fornøjelse. Lige så snart jeg er færdig med at spise, gider jeg ikke læse mere i bladet.
    Hm...god fredag til dig og juni:-)

    SvarSlet
  4. Det er så skønt at læse mens man spiser - og mens man bare er sig selv. Jeg savner ind imellem denne tid - for lige nu spiser jeg faktisk aldrig alene. Men når ungerne først er store så kommer det sansynligvis til at ske igen:-)
    God solskinfredag! Kh Betina.

    SvarSlet
  5. Det sker ikke ret tit, at jeg læser, når jeg spiser. Jeg glemmer nemlig at spise!!
    Jeg foretrækker at spise, og så læse.
    Skøn solskinsfredag til dig.
    Klem

    SvarSlet
  6. Når jeg er alene, nyder jeg at læse ved bordet. Eller læse blogs, eller løse X & tværs. men ikke, når jeg er samme med andre. Det synes jeg er uhøfligt og irriterende, og jeg vil hellere snakke med dem, jeg deler bord med.

    God fredag til dig

    SvarSlet
  7. Det høres jo herlig ut!
    Jeg bruker ikke å lese ved matbordet, men kanskje jeg skal prøve :)
    Nudler med reker og grønsakeer hørtes utrolig godt ut!

    Så du har vært i New York noen ganger altså?
    Ja, der er alt akseptert :)
    Jeg har vært der 5 ganger :)

    Jeg ønsker deg en riktig god helg!
    Klem

    SvarSlet
  8. Jeg fikk også høre at man ikke skulle lese ved bordet... men nå som jeg bestemmer selv leser jeg ofte ved bordet, ja - jeg leser overalt. Men kun når jeg er alene, man vil da ikke være uhøflig heller. Den retten din hørtes veldig god ut, jeg må prøve jeg lage den en gang. God helg.. klem

    SvarSlet
  9. Jo, jeg læser også samtidig med, at jeg spiser, når jeg er alene. Men ikke bøger. Så skal jeg ihvertfald huske at have et par tøjklemmer ved bordet for at holde på siderne :)

    Jeg har ikke siddet og læst bøger på restauranter de gange, jeg har været i New York. Men jeg har heller ikke siddet der alene :) Hvis jeg havde været det, ville jeg hellere have kigget på amerikanerne. Jeg elsker at studere de glade mennesker :-)

    Rigtig god weekend til dig og pigerne, Megan. Mange klem til jer fra Rufus og hans mor :)

    SvarSlet
  10. Jeg læser ikke bøger imens jeg spiser men blog kan jeg sagtens læse. Da vi holdt avis læste jeg den ved morgenbordet men vi holder ikke avis længere. Rigtig god weekend til jer. Knus

    SvarSlet
  11. Jeg har altid en bog i min bil, så når jeg spiser læser jeg altid samtidigt, jeg er så også alene i bilen, men læses det skal der.
    Om morgenen i weekenden kan min kone og jeg også godt sidde med hver sin sektion af avisen, men først efter at vi har vendt lidt snakken med hinanden.
    God sommer aften til dig Lene.

    SvarSlet
  12. Jeg elsker at læse ved bordet! Men selvfølgelig kun, når jeg er alene (eller når min rare mand gør det samme). Når man arbejder hjemmefra og sammen hele dagen, sådan som vi gør, så kan man altså godt være lidt i fred med sine tanker af og til.

    Da jeg boede i Bruxelles som ung, tog jeg tit en bog med ned på en fortovsrestaurant og sad dér en sommerdag og hyggede mig, mens jeg drak kaffe og fulgte med i udendørslivet over bogkanten... Det var vældig hyggeligt! :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.