torsdag den 20. maj 2010

Vi gør det!


Man skal turde! Turde gøre det, som man har lyst til og drømmer om. Tage en chance. Nogle gange skal man kaste sig ud over klippen i tiltro til, at man ikke falder hårdt og måske ligefrem dør ved mødet med jorden. Det gør man nemlig ikke og det betaler sig som regel! Faktisk har jeg endnu aldrig fortrudt de chancer, jeg har taget. Jeg har kun fortrudt dem, jeg ikke tog!

I sidste uge mødtes jeg som bekendt med Eirin, min norske veninde, for første gang. Det møde har jeg allerede beskrevet i et tidligere indlæg! Nu har Eirin så fortalt sin oplevelse af vores første møde i København og jeg fik gennem hendes ord lov at opleve det hele én gang til. Hvordan vi kastede os ud i et kvindeligt blog-eventyr i tiltro til, at vores intuition og gode mavefornemmelse i forhold til hinanden ikke lod os i stikken. I tiltro til, at vi virkelig ville have en masse at sige hinanden - også selvom vi ville sige det på to forskellige sprog. De sproglige forskelle gav ingen problemer. Måske et par udfordringer, men de var kilde til megen latter og forstod hinanden - det gjorde vi!

Jeg har fundet en veninde for livet. Det er jeg ikke i tvivl om! Vi har så mange ting til fælles og dér, hvor vi ikke er ens, supplerer vi hinanden ret godt. Jeg har tilmed fået den fornøjelse at blive kaldt fornuftig, men alting er jo relativt. Sig det ikke til nogen, men det handler simpelthen om, at Eirin ville købe tøj uden at prøve det først! Det fik hun ikke lov til! Til gengæld synes jeg nu Eirin var ret så fornuftig, da jeg straks mistede tålmodigheden i en lang kø foran kassen i den tøjforretning, hvor vi begge havde fundet flere ganske uundværlige beklædningsgenstande. Hun forstod at udnytte tiden og bare "være", mens jeg var i gang med at arrangere ekstra kassehjælp!

Det får mig til at tænke på, at gode venskaber er grænseløse. Fysisk afstand er ikke en hindring, hvis man instinktivt siger hinanden noget og har lyst til at ses. Det kræver såmænd bare en flybillet og lidt sans for planlægning. Ja og selvfølgelig skal man turde!

Det gjorde vi og vi tør meget mere endnu! Vi er kun lige begyndt! Et fælles projekt har set dagens lys og nye muligheder dukker op i horisonten.

Til sommer drager jeg til Norge for første gang i mit liv. Ja, det er helt klart en fejl, at jeg aldrig har set dette uden tvivl storslåede smukke land, men … jeg tror jeg gjort det rigtigt. Jeg har gemt det bedste til sidst! Jeg glæder mig til gensynet med Eirin og mødet med Norge og Senja, som jeg har hørt så meget om.

Læs Eirins indlæg her - hvis du tør! ;-)



Fotos: Eirin Bjørnstad

8 kommentarer:

  1. Jeg bare smiler og humrer litt for meg selv her. ;-)
    Vi kan leve lenge på denne helgen, tror jeg.

    SvarSlet
  2. Åh... Velkommen til Norge! Du får virkelig sett mye fint! Nord Norge er bare helt nyyyydelig! Og med gode venner i nydelige omgivelser kan en knapt ønske seg mere! :)
    Heldige du!!! :)

    SvarSlet
  3. Intuitionen har altid ret, så det bedste af alt er jo bare at følge den.
    Jeg vil glæde mig til blogindlæg om Norge. Jeg har nemlig heller aldrig været i Norge.
    Skøn fredag til dig.

    SvarSlet
  4. Heisann
    Så hyggelig at du stakk innom min blogg(via Eirins)Du har en herlig blogg!
    Ja, man må ta risken ved å møte fremmede, og det kan plutselig gi deg venner for livet, og en stor opplevelse.
    Jeg traff mange bloggere sist høst, da jeg var til Strikkefestival på Fanø. Og siden turen igjen går til Danmark, har jeg planer om å møte noen igjen. Bare komme forbi og si Hei, takk for sist!!
    Man lærer også å kjenne seg selv, og det er gøy å høre hva andre oppfatter meg som. For dem er jeg en helt ny person.
    Kom gjerne innom min blogg igjen. Du ser meg snart også.
    Ha en flott weekend. jeg tror jammen sommeren har kommet!!!

    SvarSlet
  5. Hej Megan,

    Tænk, jeg gik og forestillede mig at du havde boet i Norge eller havde familie der...
    Måske du har boet der i et tidligere liv, og der er en mening med du skal der op nu og møde en veninde. Det bliver spændende. Ville gerne selv opleve det nordligste Norge Lofoten/Tromsø....
    Det er et fantastisk land og et fantastisk eventyr du begiver dig ud i.
    God pinse til dig også
    Knus Karina

    SvarSlet
  6. Åh det så dejligt at få nye venner og møde dem live, tænk hvad bloggen åbener for os..

    SvarSlet
  7. Hvor er det dog dejligt at læse, Megan! Jeg har haft flere af den slags skønne oplevelser via 'blogland' - det er da fantastisk, hvis vi tør.
    Og hvis du skulle have lyst til at være med, er der blogtræf i København på lørdag i næste uge.
    Kig evt. her http://www.bentehoffmann.dk/blog/blogtraef-den-29-maj

    SvarSlet
  8. Hej Madame

    Jeg ville MEGET gerne med til blogtræf, men desværre kan jeg ikke næste lørdag. Jeg passer hunde for venner den weekend og har 4 vovser hos mig, så jeg kan ikke tage afsted!

    Men jeg tør så næste gang er jeg frisk! Sig til, så ses vi! ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.