mandag den 24. maj 2010

Skovløbetur


Jeg er tilbage i hjemmeomgivelserne efter sommerhus i Nordsjælland. Vejret har været omskiftligt. Sol og regn, varme og kulde. Jeg kan desværre ikke spørge Maj, hvad der sker, for hun er ikke at finde på sit værelse. Hun er gået ud i dagen og har ikke efterladt besked om, hvornår hun vender tilbage. Vejret må vi leve med og indrette os. Jeg har indrettet med mig med kaffe og en varm trøje.

I går havde jeg en skøn løbeoplevelse. Jeg havde besluttet, at jeg i hvert fald ville have én løbetur, mens jeg var i sommerhuset og det var ikke svært at vælge sted. Skoven ved Jægerspris Slot. Nordskoven, hedder den vist. Keeva og jeg kørte afsted ved 11-tiden, da morgenmaden havde lagt sig. Jeg havde spist et par krydderboller, drukket kaffe og juice og selvfølgelig en del vand i løbet formiddagen. Inden jeg kørte, spiste jeg en banan.

Det var helt perfekt! Keeva og jeg lagde ud i fin fart og holdt den hele vejen. 6,5 kilometer gennem Nordskoven, forskellige stier, ruter, ud mod vandet, tilbage igen. Lidt op og lidt ned. Lyden af løbeskoene på skovstierne, den mere bløde fornemmelse af et underlag, der helt klart er mildere mod ben, sener og knogler. En helt anden flyvende fornemmelse end når man løber afsted på landevejen! Jeg følte, at jeg kunne være blevet ved, men ved 6,5 kilometer var vi tilbage i parken foran slottet. Så det blev god udstrækning, vand til menneske og hund og så tilbage til sommerhus, bad og frokost.

Skovløbetur. Jeg kan varmt anbefale det! Ud over, at det er det smukkeste syn, skoven i maj, mørkegrøn, lysegrøn, knopper, blade, blomster, frodighed og frejdighed - så er det simpelthen løbeguf. Man bliver høj. Det gjorde jeg i hvert fald. Og duften var helt vidunderlig! Keeva så også vældig glad ud, hun sendte mig engang i mellem et indforstået "hvor har vi det dog skønt" blik og det gav ekstra energi.

Den kommende weekend må jeg afsted igen! Det bliver ikke i Jægerspris Skov, men jeg må køre lidt efter det her. Jeg må ud i skoven og løbe igen. Det er for godt! Simpelthen.

5 kommentarer:

  1. Kære Megan

    Dejligt du er hjemme igen :) Og en sand fryd at læse og mærke din løbeglæde.
    Jeg kan kun tilslutte mig din glæde ved at løbe i skoven. Det er sundt for sjæl og krop. Den ro der er, ingen biler eller støj, bare alt det grønne og fredfyldte. Det er fantastisk.
    Og det at have en glad hund med, det misunder jeg helt vildt. Det må være en ekstra dimension oveni. Jeg plager for at få én, men jeg prøver at være strategisk og plage lidt ad gangen. Men vi har jo også en sart gammel mis at tage vare på...
    Men én skønne dag håber jeg at opleve den samme samhørighed, som I gjorde.
    Nyd den sidste fridag. Suk, imorgen starter hverdagene op igen og de skæve-helligdags-tid er overstået for denne gang.

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig god idé at løbe i skov, Lene! Både på grund af det blødere underlag og også selve naturoplevelsen. Løber Keeva uden snor, når I løber sammen? Dejligt at høre, at du har haft et par gode dage.

    Ha' en god eftermiddag, klem!

    SvarSlet
  3. Der er så skønt i Nordskoven - har været der mange gange tidligere i mit liv.
    Sikke da en oplevelse du og Keeva har haft.
    Black og jeg er lige kommet hjem fra en 7,5 km gå-tur, og hvor vi kunne gik vi på græs.
    Jeg kan kun tilslutte mig, at landevejen er hård ved benene.

    SvarSlet
  4. Jamen, du har jo nærmest været i mit nabolag ;-). Okay, jeg bor i Frederikssund, men vi går rigtig tit tur i skovene i Jægerspris (i øvrigt hedder skoven omkring slottet Slotshegnet, Nordskoven ligger længere mod nord, op mod Kulhuse). Der er skønt i de skove!

    Hvis du har lyst til et (ret) bakket terræn, så prøv Færgelunden, som ligger næsten ved Kronprins Frederiks Bro (broen over Roskilde Fjord). I øvrigt kan du læse om alle skovene i Jægerspris på slottets hjemmeside.

    Og ... god tur, næste gang du skal ud at løbe ;-)

    SvarSlet
  5. Madame, Keeva løber i snor, men det er en speciel joggingsele, som jeg har om livet. Keevas snor kobles så til denne sele ved hjælp af en karabinhage. Det er smart! Jeg kan nemlig løbe med hænderne fri og helt som jeg plejer uden hund ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.