torsdag den 27. maj 2010

På vej


Endnu en morgen med sol i horisonten. Græsset er dugvådt. Så vådt, at hundene måtte tørres godt, da vi kom ind fra morgenturen. Temperaturene er ikke høje, men der er alligevel en frisk sommerlighed over det hele derude.

Her sidder jeg igen. Torsdag morgen. Jeg kan mærke weekenden nærme sig. Det er heldigvis en kort arbejdsuge. For nej, jeg er ikke ovenud begejstret for mit job i øjeblikket! Jeg har egentlig besluttet mig for, at dette er det sidste job af "denne slags", jeg skal have. Derfor ville jeg gerne blive et stykke tid endnu, mens jeg lægger planer og gør mig selv parat til det, der så skal komme. Jeg har gode tanker og fine intentioner. Jeg tror på tankens kraft. Det starter med en tanke. Senere handling! Så syncronicitet og hvem ved, hvad der sker? Alt er muligt.

Og hvad er det så mon, mit liv skal handle om fremover? Endnu står den dør åben, selvom jeg selvfølgelig har nogle helt konkrete ting, som skal være medspillere i det liv, arbejde og indhold, jeg ønsker mig. Jeg har også en god ven, som har lovet at hjælpe mig på vej og det sætter jeg stor pris på. Jeg tror på de gode forandringer! Tror på, at jeg skal noget, som giver større mening i forhold til den person, jeg er nu og som jeg er blevet til med årene. Vi vokser jo hele tiden. Vi ændrer os.

Når tingene ikke længere er som man ønsker og når man er vokset i forhold til det, man har omgivet sig med, så er det tid at lægge nye planer. Det er tid til at tænke stort og også gerne større end man umiddelbart tror er muligt. Dér er jeg nået til. Det er en god erkendelse. Jeg er parat til noget nyt. Noget, som passer helt perfekt til den person, jeg er nu.

Jeg er på vej!

11 kommentarer:

  1. Det lyder spændende! Jeg sprang også selv ud i noget helt andet for nogle år siden - og jeg nyder mit ANGLOFILIA. Men det forhindrer ikke, at der også er andre planer, der trænger sig på... De skal nok også komme til - senere... :-)

    Glæder mig til at høre, hvad du finder på. God dag, Megan... :-)

    SvarSlet
  2. Kære Megan

    Det bliver spændende at følge dig på din nye vej. Dejligt med udfordringer og planer i dit liv.

    Jeg tror også på tankens kraft. Hvis man virkelig ønsker noget brændende, skal det nok komme, - før eller siden

    Held og lykke til :)

    Knus Karina

    SvarSlet
  3. Godmorgen Megan, sikke et dejligt indlæg. Jeg har også troen på tankens kraft og synkronicitet, og jeg er sikker på, at dit drømmejob dukker op.
    Ha' en dejlig solskinsdag nede sydpå! Klem ...

    SvarSlet
  4. Hei! Tusen takk for hyggelig hilsen hos meg. Så spennende med litt forandring. Synes du er tøff som tørr å ta slike valg, er alt for mange som bare fortsetter i samme spor fordi det er trygt selv om de ikke liker det.

    Vi skal å stille på world dogshow som er i Herning fra 21 juni - 27 juni. Denne utstillingen flytter rundt i hele verden hvert år, så er greit å prøve å få med seg når det først er i "nærheten". Også tar vi det som en ferietur, så blir nok litt farting rundt ellers i Danmark også:)

    Ønsker deg en fin dag!

    Klem

    SvarSlet
  5. Det lyder spændende, og jeg er en smule misundelig på, hvor i livet du er nu. Jeg føler også, at jeg burde begive mig videre i arbejdslivet, men har endnu ikke fundet en dør, der kan lede mig nye veje.

    Jeg vil lade mig inspirere af dig, og lade tankerne få mere plads, inden jeg forventer at kunne skride til handling.

    Kh. LisbethK

    SvarSlet
  6. Endelig rykker du. Det har jeg længe ventet på. Faktisk siden Langeland for 2 år siden, dengang du ved med nonnerne, kridt og Keeva..Godt og rigtigt for dig..SEJT!!!

    SvarSlet
  7. Tak for dejlige og gode vedkommende kommentarer! Det er spændende at tage fat på et nyt kapitel i livet. Spændende at turde!

    Sidse, selvfølgelig har det været meningen og ligget i kortene. Men først nu er jeg klar! Sådan for alvor. Alting peger i den rigtige retning for mig og jeg har fået og oplevet ting, som er helt utrolige og som gør, at jeg tør! At jeg slet ikke kan lade være. Skønt! :0)

    SvarSlet
  8. Du er på vej. Der er så meget bevægelse i din "dagens tekst", så der vil ske noget. Jeg glæder mig til at være med på sidelinjen og følge din nye vej. :-) Og sikkert blive inspireret af dig....
    En god aften til dig, søde Megan.
    Knus K

    SvarSlet
  9. Hvor bliver det spændende med dine planer. Dit indlæg lyser af vilje til det og mod på noget nyt. GLæder mig til at følge hvad du "finder på" Mange knus Anette

    SvarSlet
  10. Det bliver spændende at høre, hvad der venter forude, Megan. God vind :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.