fredag den 28. maj 2010

Hunden og pindsvinet


Min evigt dejlige Josie har i en alder af snart 11 år bevaret sin nysgerrighed og oplevelseslyst til alt, der rører sig i livet og omkring hende. Hun holder ikke op med at forundres over naturens små og store mirakler. Hun er glad hver eneste dag og hun tager del i alt det spændende, hun får tilbudt. På billedet kombinerer hun sin store erfaring som seniorhund med sin nysgerrighed. Nok kigge men ikke røre! Det ved hun. Men derfor kan man jo nærme sig forsigtigt og lige se det spændende og uden tvivl velduftende pindsvin nærmere an.

Pindsvinet gør, som pindsvin jo gør i den slags situationer. Det ved godt, at det ikke kan løbe fra en hund som Josie og i det hele taget. Det ruller sig sammen i forsvarsposition og alle piggene er fremme. Så ligger det helt stille som en lille bold. Skjold og forsvar. Mon det ligger dér og beder til sin pindsvinegud om, at hunden Josie ikke forsøger at gøre noget? For selvom Josie ville få akupunktur af svær grad, så var det jo ikke sikkert, at det søde pindsvin ville overleve, vel?

Historien endte godt. Josie er uden huller og pindsvinet er gået videre på sin pindsvinevej. Vi kan lære meget af dyrene. Jeg har lært og lærer meget af mine hunde hver eneste dag. De minder mig om at være glad. Glad på trods af og glad fordi. De lærer mig at bevare nysgerrigheden, som Josie, der genopdager et pindsvin og forundres påny. De lærer mig at være til stede i nuet. De viser mig, at selvom man går den samme tur på samme vej hver eneste dag, så er der ikke en tur, som er ens. Der er altid noget, der er forandret. Der er altid noget nyt at se. Og noget gammel og velkendt at genopdage og glædes over. Igen og igen.

7 kommentarer:

  1. Kære megan
    Dejligt og tankevækkende indlæg. Af dyrene lærer vi at være tilstede i nuet. Og du har ret. Evnen til glæde og begejstring at opleve nyt i det kendte, det er livgivende. Jeg er så spændt på at høre mere om dine planer m.h.t. job. Rigtig god fredag:-)

    SvarSlet
  2. Et dejligt indlæg - og en dejlig hund! Det er nemlig rigtigt, at man kan lære meget af dyrene (og af naturen i det hele taget).

    Jeg elsker pindsvin og kan i øvrigt ikke forstå, at jeg ikke har dem herovre. Men måske har jeg bare ikke opdaget dem endnu... :-)

    SvarSlet
  3. Herlig innlegg, og så fint skrevet.
    Det er sant at vi kan lære mye av dyrene, og av å se seg runt i naturen, selv om det er steder vi går ofte. Jeg oppdager stadig noe nytt på mine turer, og det gir glede.

    Sjarmerende bilde av Josie og pinnsvinet :)

    SvarSlet
  4. Megan, dit indlæg får mig til at tænke tilbage i tiden - til Tanja boxerhund. Hun kom en aften ind med noget i munden, meget stolt, for hun var i hvalpetid - uden at have hvalpe. Det var et pindsvin, og vi undrede os i rigtig mange år, hvordan hun i det hele taget havde fået pindsvinet ind i munden og båret den lange vej ind i køkkenet. Jeg undrer mig endnu.
    Hav en herlig fredag.

    SvarSlet
  5. Hvor har du ret. Jeg tænker tit over glæden ved at have hund. Og nej ikke to gåture er ens - jeg elsker at opdage hvad der er sket af nyt i skoven hver dag sammen med min hund. Hvor er det pragtfuldt ;) Skønt indlæg! God weekend til dig og dine skønne hunde :)

    SvarSlet
  6. Er bare så enig. Og lengselen etter hund bare stiger !!! Go`helg !!

    SvarSlet
  7. Åh ja, hvor har du ret - vi kan lære så meget af dyrene. Det tænker jeg dagligt på, når jeg kigger på mine katte.
    Rigtig god weekend til dig, klem :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.