tirsdag den 4. maj 2010

Havet

Jeg bliver aldrig træt af at være ved havet. Jeg bliver aldrig træt af vandet, den ro og det oprør, det rummer. Af de store følelser, dramatikken og den stilhed, et blikklart hav kan have efter stormen har lagt sig. Jeg bliver aldrig træt af farverne, det blå og det grønne blandet med sort og gråt på uvejrsdage. Jeg bliver aldrig træt af lyden, af suset, af bølgerne og af tidevandet.
Jeg forestiller mig, at jeg en dag bor i et hus tæt på havet eller fjorden. Så tæt, at jeg hver dag kan gå tur langs med stranden. Jeg forestiller mig mit arbejdsværelse med havudsigt. At jeg kan sidde dér og skrive, inspireret af det store uendelige ocean og den friske, forførende havluft med alt, hvad den rummer. Bål på stranden og solnedgang i vest.
Lige nu bor jeg midt i på øen, men heldigvis er Sjælland jo så bekvem lille, at man altid kan komme ud til havet i løbet af en lille times tid. Når jeg er i sommerhuset, skynder jeg mig altid afsted til vandet. Det giver mening at stå dér på stranden helt ude i vandkanten. Noget falder på plads

Og hundene? De elsker at løbe på stranden, elsker at hente pinde som jeg kaster ud, især Keeva. Hun kan ikke få nok!




3 kommentarer:

  1. Håber også du vil sidde i dit værelse med udsigt over havet og skrive til os her i blogverdenen. :)
    Det er godt at have drømme og nogle rare tanker man kan hvile ved.
    Hvem ved en skønne dag går dine drømme måske i opfyldelse.
    Fine fotos fra sommerhuset, godt at se et af dig også
    :) God dag
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Du skulle bodd her du da!! JEg bor slik du beskriver, 20 meter fra havkanten....og jeg har aldri følt en større indre ro som etter vi flyttet hit:) Det nytes og jeg sier til meg selv hver dag: å så godt dette er.....
    Klemmer til deg:)

    SvarSlet
  3. Du beskriver meget fint min drøm. Havet er en stor og vigtig faktor i mit liv, og en dag bor jeg i vandkanten.
    Rigtig god dag til dig:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.