lørdag den 8. maj 2010

ENFP, søvn og fisk



Jeg måtte kapitulere i går og give efter for den forkølelse, som åbenbart ikke helt havde sluppet sit tag i mig. "Mind over matter" virkede i sidste uge, men efter en travl uge på jobbet og nogle ting, som gjorde mig lettere irriteret, for at sige det mildt, så kom forkølelsen igen med ny energi. Altså forkølelsen havde energi, jeg havde ikke! Torsdag eftermiddag trak et møde ud og mens jeg sad der og småfrøs med ondt i halsen, tænkte jeg: Mig ser I ikke i morgen venner! Det er nu, at jeg skal trække mig tilbage og pleje mig selv, min forkølelse og den negativitet, jeg mærker som spændinger i hele mit system.

Så jeg blev hjemme fra arbejde i går. Vågnede op og var forkølet, meldte mig syg og kastede mig så på sofaen med tæppe, te og en god film. Slappede helt af. Efterfølgende tog jeg bad, spiste frugt og drak mere te. Skrev og læste lidt. Tog en personlighedstest - den jungske - og blev mindet om, hvilken type jeg er. Jeg er klar over, at jeg fremover skal have ekstra fokus på, hvem jeg er, og hvad der motiverer og gør mig glad. Jeg er ENFP - Extraverted Intuitive Feeling Perceiving. Det passer helt perfekt på mig. Mere om det senere.

Dagen i går blev således en god blanding af ren afslapning og fokus på nogle vigtige personlige ting, jeg skal tage hånd om. Eller rettere sagt, som jeg har lyst til at tage hånd om og gøre for mig selv. Nu og fremover. Jeg sov middagslur og ved 15-tiden kørte jeg afsted ned til fiskebilen for at købe god frisk fisk til et godt måltid bestående af fisk og gode økologiske kartofler og grøntsager fra Aarstiderne. Kæresten var også begejstret - jeg undlader blot at nævne ordet økologisk! Der var nogle skønne ting i kassen denne gang, bl.a. frisk koriander, som jeg elsker. Det brugte jeg dog ikke til måltidet i går, men det skal helt sikkert indgå i weekendens menu.

I dag er jeg ret frisk. Forkølelsen er næsten væk igen. Maj sover skønhedssøvn og det har jeg også gjort. Jeg kan mærke velværen af at være udsovet og afslappet. Jeg får helt lyst til en løbetur, MEN jeg er helt klar over, at det ville være at udfordre det, nogle kalder skæbnen. Jeg venter til i morgen. I dag skal hundene og jeg gå gode ture og så vil jeg fortsætte i det gode spor, jeg fulgte i går. En weekend med få og gode restituerende planer.

Billedet er lånt fra typology.net

9 kommentarer:

  1. Hej Megan,

    Den personlighedstest du lavede har jeg også fået lavet. Den er ret rammende, det var den i hvert fald for mit vedkommende.
    Jeg er introvert i modsætning til dig.

    Lyder som en dejlig helende dag du havde igår. Sådan nogle dage skal der være plads til her i livet. At trække stikket ud og lade energien op.

    Forsat god bedring og weekend til dig

    Knus Karina (ps kryds fingre for mig 10.30, så bliver jeg glad)

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Du kan tro jeg krydser fingre for dig! Sender dig gode tanker og ved, at du bare løber som en drøm! :0)

    Denne ENFP ekstroverttype har faktisk en del introvert behov - og vi er jo alle sammensatte! Men spændende er det og vigtigt, synes jeg, at være opmærksom på, hvem man er og hvad man egentlig består af - så man kan gøre det, der er godt for en og dermed for andre ;-)

    Pøj pøj - you go girl!

    Knus Megan

    SvarSlet
  3. Godmorgen Megan

    (Selvom det jo efterhånden er blevet formiddag) Jeg er glad for at høre, at du er friskere i dag, og forkølelsen har sluppet dig. Du bliver nødt til at få Maj til at makke ret og lade solen og varmen komme frem. Det her vejr holder jo ikke... ;-)

    God beslutning at du trak stikket ud i går.
    Ha' nogle gode ture med hundene i dag. Vil tænke på dig, når jeg selv er i skoven senere i dag - enten i gang eller i løb. Lige nu er jeg birkepollen-ramt, snotter og har ondt i øjnene. Så vi får se...

    Knus Katrine

    SvarSlet
  4. Godt at høre du har fået det bedre. Håber du og hundedamerne får en skøn weekend. Knus

    SvarSlet
  5. Høres ut som et lurt spor å følge, å ta det med ro i dag:) Det er fint å høre at du pleiet deg selv i går, det er nok årsaken til at forkjølelsen har begynt å slippe taket:)
    Ønsker deg en fin dag og god bedring,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet
  6. Hej Megan,

    :)
    Tak for dine gode ord og tanker. De hjalp rigtig meget! Jeg fik god vind og regner med god vin i aften.
    Dejligt du skrev, tak skal du have. Det er rart!
    Hav en forsat rigtig god weekend
    knus Karina

    SvarSlet
  7. Rigtig god bedring, Megan - det lyder heldigvis som om, du allerede har det bedre. Hvor er det spændende med Jungs personlighedstest. Jeg er sjovt nok ved at læse en biografi om ham - ren synkronicitet :-)

    Klem og ha' en dejlig weekend!

    SvarSlet
  8. Så godt at du er på bedringens vei av forkjølensen, det var nok godt med en dag med egenpleie og avslapping.

    Hørtes spennende ut med personlighetstesten. Jeg skal google og lese om det.

    Ha det fint, og fortsatt god bedring til deg :)

    SvarSlet
  9. Det drejer sig hele tiden om at lytte til sig selv Lene, har du det godt er der overskud til at være for andre, har du det ikke godt, giver svaret sig selv, man kan ikke dele ud til andre hvad man ikke selv er i besiddelse af, sådan er det.
    Så skal du være noget for andre og det skal vi alle sammen, så er du nødt til at tænke på , og tanke dig selv op først.
    God Søndag. Michael

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.