lørdag den 10. april 2010

Weekendplaner


Sådan ser morgenen ud derude. Lige nu. April står foran klædeskabet og skal beslutte sig for dagens påklædning. Endnu har hun ikke helt bestemt, hvordan hendes humør er. Jeg smiler bare og drikker min kaffe. Er tidligt oppe, selvom jeg har fri. Jeg kan ikke lave om på min rytme fra den ene dag til den anden! Så selvom jeg havde et håb om at sove "længe", så sagde min krop og rytme noget andet. Så her er jeg. Ekviperet med kaffe og morgentanker.
Dagen er ny. Alting er muligt. Jeg har mange ting, jeg gerne vil i dag. Jeg har også nogle ting, som jeg skal: Købe ind, gøre rent. Kæresten skal i marken, forårsarbejdet er i fuld gang og hans dagsorden er forudbestemt. Dér er ingen hjælp at hente! Nu gælder det markerne og forståeligt nok: Det er hans levebrød. Og livsstil.
Jeg har flere bøger, jeg gerne vil læse i. Jeg vil gerne til Indien igen med Liz. Jeg må bare læse og genopfriske noget, jeg læste og lærte dér. Jeg har også gang i en god roman og så er der også lige en anden bog. En film, jeg gerne vil se. Derudover skal jeg have mig en god løbetur i eftermiddag. Cyklen lokker også. Hundene skal ud, vi skal gå, hygge ...
I aften vil jeg lave et lækkert måltid til kæresten og mig selv. Enkelt og godt. Jeg har friske grøntsager fra Aarstiderne, de lækreste grønne asparges, som jeg elsker med en god dip til. Jeg har sikret mig, at han er inde - og bliver inde - fra omkring kl. 19. Han skal holdes i kort snor, når det er forår og såning. Når han høster, har jeg opgivet at følge med. Jeg laver mad, som kan varmes og han kommer ind, når han kommer. Byboen har lært nogle ting!
April kommer ned af trappen og læser, hvad jeg har skrevet. Det er mange planer, konstaterer hun. Du må vist vælge. Prioritere! Jeg ved det godt. For i morgen søndag skal jeg faktisk en tur nordpå, nord for København. Jeg skal besøge en god veninde. Se hendes nye hus. Dejligt med weekendplaner. Nu skal de bare vælges med omhu ... og nydes!

9 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan.
    Ja, hovedet vil en ting, men kroppen bestemmer - døgnets rytme.
    Nyd din week-end med de gode planer.
    Knus

    SvarSlet
  2. Godmorgen Megan
    Ja, jeg er også lidt tidligt oppe i dag. :-) Og du har allerede været forbi mig. Jeg har lige været lidt udenfor, og vejret lover sol og varme. Himlen er blå med vattopper på, og det bliver en god dag. Du har et lovende program for dagen. Det er en dejlig start på dagen, at den har gode ting i sig.
    Nyd i dag...:-)
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg giver April ret. Du har mange planer for weekenden. Dejlige planer - måske ikke rengøringen - og alligevel... Det kan også være hyggeligt :)
    I hvert fald bagefter, hvor man sidder og læser en god bog, løfter bliket ind imellem og nyder renheden :)

    Er du aldrig med i marken med kæresten?

    Rigtig god weekend til dig og tøserne :-)

    SvarSlet
  4. Lone, jeg må lige svare dig ;-) NEJ, jeg er faktisk aldrig i marken med kæresten! Det interesserer mig slet ikke og han er helst foruden mig dér. Det er det samme, som at spørge om han aldrig er i køkkenet med mig. Han kan ikke lave mad! Jeg er håbløs hvad angår arbejde med jord. Også i haven. Jeg elsker jorden, blomsterne m.m., men jeg er ikke et havemenneske. Jeg planter blomster ud i store krukker, resten må gerne være "lidt vildt". Mine blomster trives og jeg holder af dem. Men jeg står ikke og roder i jorden :0)Jeg vil hellere sidde derude med en god bog, slikke solskin, drømme drømme og tænke tanker!

    God weekend til jer alle, her skinner solen også igennem nu!

    SvarSlet
  5. Dejligt med planer, hvor man kan vælge og vrage. En rigtig god dag med masser af solskin til dig og din logerende:-)

    SvarSlet
  6. En nydelig himmel du startet dagen med:) Deilig:)
    Høres ut som du har en deilig dag foran deg, til tross for rengjøring. Men det må til det også:)
    Her prøver solen å bryte igjennom men vi våknet til at regnet trommet på taket....
    Nyt dagen din, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. God morgen til deg Megan, hvilken vakker morgen hos deg:)
    Kos deg med alle planene dine, det blir nok helt sikkert en koselig dag:) Jeg skal ut sammen med ei flott dame som jeg er støttekontakt til, og det blir nok en fin dag for meg også:)
    Klem fra Kate:)

    SvarSlet
  8. Håber du har hygget dig, her kører de først i marken på mandag :-)
    Og indimellem har jeg taget tekanden og en ostemad med ud på traktoren og så har vi hygget os sammen :-)

    SvarSlet
  9. Det kunne ellers forestille mig, at det kunne være hyggeligt, at du tog ud i marken med picnickurven, eller med kaffe og hjemmebag så I kunne hygge jer sammen midt i naturen :-)

    Men så romantisk er det sikkert ikke nu om dage, hvor store maskiner har sået, harvet og høstet på en halv eftermiddag (altså ikke samme dag) :))

    Rigtig god weekend til dig, Megan.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.