fredag den 2. april 2010

Årets første cykeltur


Det er fantastisk at vågne op til en solskinsmorgen med fuglesang. Fornemmelsen af velvære bliver endnu mere intens, når man vågner op og ved, at man har fri. Hundene kommer en tur i haven, jeg laver kaffe og sidder nu her i lyset, mens de leger lidt og venter på deres mad. Lidt senere skal vi ud og gå morgentur. Men nu ... bare være.
Jeg må sige, at April har indtaget pensionatet med storm. Hun er en livlig kvinde med store armbevægelser. Hun taler højt og hun siger, hvad hun mener. Elementerne bliver en smule forvirrede over hendes temperament. Dagen i går startede med sol og blidt forårsvejr, så pludselig forsvandt solen bag truende skyer, det blæste op, regnede og haglede. Det blev køligt og vinteragtigt. Senere forsvandt skyerne, solen kom frem og for en stund var det forår igen. Så sluttede dagen af med et voldsomt regnvejr og vasketøjet måtte blive derude, det var mere vådt, end da jeg hængte det ud.
Jeg var på årets første cykeltur, min debut blev på 9 kilometer i strid modvind meget af vejen og med regn piskede ind i ansigtet. Jeg følte mig sej og gav ikke op, heller ikke op af den seje stigning på hovedvejen mod Haslev. Heldigvis har jeg da gode ben fra gå- og løbeturene. Det kommer mig til gode, når jeg starter med at cykle igen, selvom det selvfølgelig er noget helt andet. OG ... jeg huskede sørme at strække ud i går! Jeg kom hjem med røde kinder og iskolde lemmer, glad i låget og jeg strakte ud. I dag har jeg ikke ondt nogen steder. Heller ikke dér, hvor jeg havde forventet at være øm. Men det kommer måske senere?
I dag får vi gæster. Jeg skal lave lammekølle og andet godt. Men inden da skal jeg have mig en løbetur, for nu er der for alvor gang i træningen og jeg nyder det. April smiler og hiver sine løbesko op af kufferten. Jeg løber med, siger hun frejdigt. Jeg er i topform!

4 kommentarer:

  1. Godmorgen, Megan, du er vel nok sej at cykle i det herrens vejr, vi havde i går - iskold og blæsende var det. Jeg skal også ud og have motion, og i dag skinner solen så smukt. Tænk om man kunne komme i haven og få hænderne i jorden ... :-)
    Ha' en dejlig dag med dine gæster, varme klem!

    SvarSlet
  2. Gott!
    - det var värst vad du ligger i! :-) Cykling o löpning. Kämpa på!

    PS. Tranan bara sträckte lite på sig... :-)

    Glad Påsk!

    /Mats

    SvarSlet
  3. Du er bare så fuld af energi! :-D

    Lige så meget som vintervejret og sneen sugede energien ud af os for ikke helt så længe siden, er vi klar nu. Solen driller, for så er den dér, så er den der ikke, og forfra igen. Lige nu er den her hos os. Vinden rusker, men jeg håber på et lunt sted i haven til eftermiddagskaffen. Tror du det vil lykkes?

    God langfredag til dig, god løbetur og hyggelig madlavning.

    Knus Katrine

    SvarSlet
  4. Høres ut som du er kjempesprek:)
    Både lang sykkeltur i går og så løpetur i dag. Med vind og regn piskende i ansiktet, kjenner man jo virkelig at man lever, og det syns jeg er godt. Håper du får koset deg med gjestene i dag,
    stor klem fra Kate:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.