lørdag den 24. april 2010

Tilfældigt?


Jeg er inde i en fase, hvor jeg genopdager nogle af de ting, jeg satte pris på tidligere. Jeg har haft en længere periode, hvor jeg har trukket mig lidt tilbage her på landet og lært at nyde mit eget selskab. Det havde jeg brug for efter mange års hektisk byliv og ikke mindst en skilsmisse, som trak tænder ud. Det gør den slags! Der findes ikke en lykkelig skilsmisse, selvom mange bruger udtrykket, men man kan faktisk komme lykkeligere ud på den anden side, fordi man tog nogle nødvendige skridt. Indlægget handler ikke om det, men forklarer bare ganske kort baggrunden for, at jeg havde brug for at finde roen igen. Ro i mig selv. Ro i mine omgivelser.

Det betyder ikke, at jeg har levet som eneboer her midt på Sjælland. Overhovedet ikke. Det betyder bare, at jeg har valgt oplevelser og møder med mine venner med omhu. Jeg har valgt til og jeg har valgt fra. Jeg har sagt nej tak til ting, som ville gøre at jeg skulle have travlt. Jeg har tilrettelagt min kalender, så jeg havde masser af tid til alt og ingenting.
Det har været nogle vigtige og gode år for mig. Det har gjort, at jeg er kommet tæt på mig selv og føler mig godt tilpas i mit eget selskab. Det har givet mig overskud og det har givet mig glæde. Det har lært mig at leve i nuet og sætte pris på de små oplevelser, øjeblikke og detaljer, som jeg slet ikke så tidligere.

Men nu, 5 år senere, er jeg klar til være mere udadvendt igen. Jeg kan mærke, at jeg hungrer efter nye oplevelser. Jeg har lyst til at komme "ud" og afprøve alt det, jeg har lært, læst og reflekteret over. Det, jeg har skrevet om og det, jeg vil skrive om. Jeg vil dele og jeg vil lære endnu mere.

I øjeblikket er jeg ved at planlægge nogle gode venindeaftaler. Veninder, som jeg ikke har set i et godt stykke tid, men som jeg selvfølgelig har været i kontakt med. De gode veninder er der stadigvæk! Allesammen. Dem, der er forsvundet i de sidste år, begræder jeg ikke. Det er en naturlig udskillelse. Noget må vige, for at noget nyt kan komme til!
Jeg har tænkt på mine gode veninder og nogle af de oplevelser, jeg har haft. Jeg har allerede lavet nogle aftaler og glæder mig som et barn til gensynet. Det er ikke alle, jeg har fået lavet aftaler med endnu, men jeg har tænkt på flere, jeg skal have ringet til. Blandt andet en gæv kvinde, som jeg arbejdede sammen med i et par år, inden jeg forlod byen til fordel for landet og siden sagde mit job op for at finde noget tættere på. Jeg var i jobbet, da hun kom til.

Lige fra første dag havde vi en helt speciel god kemi. Der var bare noget mellem os! Vi forstod instinktivt hinanden. Dig kan jeg bare rigtig godt lide, tænkte jeg om hende, og hun det samme om mig. Kort tid efter var vi på skandinavisk salgsmøde i Sverige og hun og jeg brugte den sparsomme fritid vi havde sammen. Som to piger, slyngveninder. Vi lavede sjove små planer og vi grinede og hyggede os. Siden har vi set jævnligt set hinanden. Gode møder med masser af latter, fortrolige samtaler og den dér gode følelse af at kunne stole på hinanden. Så selvfølgelig har jeg også tænkt på hende i den senere tid. Tænkt, at nu må jeg se at få ringet!

Det behøvede jeg så ikke! Hun ringede til mig i går! Hej, vi må ses! Ja, det må vi! Vi skal ses, nu. Vi havde det begge to sådan. Vi snakkede sammen, hørte lidt om, hvordan det gik og så fik vi en god aftale på plads. En af dem, hvor vi går ud og spiser i København, drikker rødvin og bliver en smule berusede. Bare en lille smule, men nok til at jeg må overnatte i byen! Jeg glæder mig.

Var det tilfældigt? Tilfældigt at hun ringede til mig, lige nu, hvor jeg har tænkt meget på hende? Jung kaldte det syncronicitet og det gør jeg også! Man har brug for noget, og så dumper det på en eller anden uforklarlig måde ind i ens liv på det helt rigtige tidspunkt. To af hinanden uafhængige elementer træffes på samme tid, tilsyneladende tilfældigt og uden sammenhæng. Alligevel passer de perfekt til hinanden og dækker hinandens tid og sted.

Har du oplevet noget lignende? Jeg har oplevet det mange gange, men bliver glædeligt overrasket hver eneste gang.

2 kommentarer:

  1. Ja, du kan tro jeg kender det - jeg har oplevet det mange gange. Senest forleden dag, da jeg skulle ompotte nogle planter og skulle bruge pottemuld. Og hvad finder jeg: På gaden uden for mit hus havde nogen tabt en pose pottemuld og havde ikke opdaget det. Den blev brugt til mine potteplanter.
    Det var en rigtig dejlig historie, du fortæller, både om synkronicitet og om dit nye liv.
    Ha' en dejlig lørdag, Megan!

    SvarSlet
  2. Madame, hvor herligt! Du havde brug for pottemuld og du fik pottemuld. Sådan syncronicitet! :0)
    Håber også du får en fin og solskinsfyldt lørdag i det Holteske ...

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.