mandag den 12. april 2010

Lige fra morgenstunden


Så er det igen mandag. Men der er en forskel: Lyset er kommet! Nu er det igen lyst, når jeg står op og det gør virkelig en stor forskel. Energien er større. Det bliver en travl uge, men jeg er klar. Min kollega skal til Rom senere på ugen (og jeg er ikke spor misundelig!), så jeg får æren af hendes tyske forhandlere og en masse andet salgsarbejde. Det kommer til at gå ud over marketing. Men pyt, jeg iklæder mig praktiker-dragten og går ugen i møde med oprejst pande.
April drikker sin kaffe og ser smilende på mig. Dejligt med sådan en optimisme og et gåpåmod lige fra morgenstunden, siger hun. Hun har forårstøjet på og det ser i sig selv lovende ud. Smuk fra første færd. Men, jeg ved jo også, at hun nemt kan ændre mening i løbet af dagen. Så skifter hun tøj. Intet er sikkert. Kun at det er April og det i sig selv er en forfriskende tanke.
Hun er en stor inspiration for mig, April. Hun tør være sig selv. Hun har åbenlyse styrker men erkender også sine svagheder. Sit vægelsind hvad tøjet angår. Sit skiftende humør. Jeg er jo bare en måned, konstaterer hun. Ja, søde April, og jeg er bare et menneske. Vi går godt i spænd, April og jeg. To ildtegn med hver vores dagsorden og en fælles. April er jo vædder lige nu. Senere går hun ind i Tyren, en helt anden historie.
Lige nu går vi ind i mandagen og en ny uge. Må det blive en god en. Det vil vi gøre vores til, siger April og jeg i kor og skåler i morgenkaffe.

Dådyret stod lige her udenfor på marken og billedet er taget gennem vinduet.

5 kommentarer:

  1. Jeg har også lagt mærke til, hvor meget lyet betyder for os - det er skønt med de lyse morgener! Man bliver fyldt med energi :-) Tænk at bo så langt mod nord, at der er måneder uden dagslys ...
    Ha' en dejlig mandag, Megan, klem :)

    SvarSlet
  2. Så deilig med slik en morgen! Men mye lys, energi og arbeidslyst til en god kopp kaffi! :)
    Ha en flott mangad du også , Megan!

    SvarSlet
  3. Høres ut som en perfekt start på en ny uke:)
    Nyt den, ja, lyset gir energi og pågangsmot:)
    Klem til deg:)

    SvarSlet
  4. Her er en nydelig aprildag i dag. Solen og lyset gir masse energi, så jeg skal gå ut og gjøre litt i hagen og kose meg i solen.

    Ha en flott dag :)

    Det ligger noe til deg på bloggen min, som du kan hente hvis du vil.

    SvarSlet
  5. Nyyydelig mandags morgen innlegg fra deg. Ja, det er sant at April er lunefull og ikledd mange forskjellige drakter, men akk så deilig en måned:)
    Ha ei spennende og flott våruke,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.