tirsdag den 6. april 2010

Poesi i affaldet


Det her er ikke sjovt, siger jeg til April, som er søster-solidarisk i dagens anledning og er stået op. Næh, svarer hun, mens vi begge prøver at blive bare lidt vågne ved hjælp af kaffe. Det er faktisk ret tidligt! Det er jo ikke engang rigtig lyst.
Som så mange gange før er det ikke lykkedes mig at lave om på mine dagscyklus med ét. Jeg kunne ikke falde i søvn i går, det var for tidligt i forhold til påskerytmen. Jeg lå vågen længe, jeg så på stjerner og jeg tænkte, at det må altså være en fejl, at det lige om lidt igen er arbejdsdag. Desværre var det ikke en fejl. Det er arbejdsdag. Der var pendlere på morgenturen, som om muligt har været endnu tidligere oppe. Nu er de på vej mod København af motorvejen, røde lys i forruden så langt øjet rækker, morgenradio og det samme spørgsmål på alles læber: Hvor blev den påskeferie lige af?
Svaret er simpelt. Tiden åd den. Emballagen ligger nu i skraldespanden, krøllet sammen, brugt og klar til lossepladsen.
Hm, siger April og ser på mig over brillekanten. Hun har nogle ret seje designerbriller, hende April! Det var da ikke særligt smukke ord. Kalder du det poesi?
Jeg trækker på skulderen. Måske har jeg bare ingen poesi denne tirsdag morgen i april. Eller også er der poesi i affaldet. Hvem ved? Jeg ved bare jeg er træt, men at dagen er i gang og jeg går ud i den. Som så mange gange før. Videre. Det bedste fra påsken har jeg gemt i den blå plastikpose, ligesom denne mama fra Napoli.Det smider jeg ikke ud.

Billedet er lånt på italy.dk

7 kommentarer:

  1. God morgen Megan,
    Ja dagen er i gang :W Håber du har haft en god påske. God dag til dig. Knus

    SvarSlet
  2. Godmorgen, Megan, jeg synes også, det var svært at vænne sig til den nye rytme med at skulle tidligt op. Og pist-væk er den dejlige påskeferie :-)
    Klem og ha' en dejlig tirsdag!

    SvarSlet
  3. Godmorgen Megan..
    Ja.. tiden tager alt den kommer i nærheden af, der skal vi nyde alt den tid vi har..
    Og gemme de gode stunder..
    En blå pose eller ej... Bare vi gemmer den.

    SvarSlet
  4. Ja, påsken gikk fort:) Så må man komme inn i ny rytme. Her startet vi dagen med tur i solskinn og vind:)
    Ønsker deg en flott dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Ja, så var også denne påsken over, og hverdagen er tilbake, fremdeles med et nydelig vær her i Nord-Norge:)
    Jeg ønsker deg en fin dag,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet
  6. Det er lidt sejt at vende tilbage til hverdagen. Men uden hverdag ingen "fest".

    Håber du har haft en rigtig god påske? Skal lige have læst dine sidste indlæg - så jeg er opdateret ;)
    Ja man bliver vel lidt afhængig
    knus Karina

    SvarSlet
  7. Sofia på 7 år som eg er bestemor til begynte å grine i dag fordi påskeferien var alt for tidelig over.

    Har alltid slitt sjølv med å avslutte ferier, hyttetur o.l. No prøver eg å fortelle hytta mi at eg GLEDER meg til å komme tilbake. Gleder meg til neste Påske. Det hjelper:0)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.